Rapport 15. JAN 2001
Sprogforståelse og hukommelse i danske surveyundersøgelser
Udgivelsens forfattere:
- Henning Olsen
Afhandlingen sætter fokus på interviewpersoners sprogforståelse og hukommelse som årsag til måleproblemer – dvs. gyldigheds- og pålidelighedsproblemer – i danske samfundsvidenskabelige surveyundersøgelser. Undersøgelsen er opdelt i tre faser, hvoraf de to første afrapporteres i bind I. Ved tekstanalyse af spørgeskemaer fra op imod 50 danske surveyundersøgelser udvikles kvalitative og kvantitative hypoteser om sprogforståelse og hukommelse. I anden fase testes ti kvalitative hypoteser ved anvendelse af en særlig interview- og analysemetode omfat-tende laboratorieinterview med 32 informanter. De kvalitative hypotesetest efterfølges af en tredje fase afrapporteret i bind II, hvor fire hypoteser om udbredelsen af sprogsensitivitet blandt danske interview-personer afprøves. Hypoteserne testes ved gennemførelse af et split sample-eksperiment blandt 20-79-årige danskere, der har besvaret to moderat forskellige versioner af “samme” spørgeskema.
Som medie for tilvirkning af data pålægges interviewpersoner løsning af flere opgaver. Under svarprocessen skal interviewpersonen fastholde et givet spørgsmål i korttidshukommelsen og samtidig forstå spørgsmålet. Forståelse er en forudsætning for, at interviewpersonen kan genskabe informationer, der er ønsket af forskeren. Under svarprocessen kan afsmitning fra forståelse og besvarelse af tidligere spørgsmål - dvs. konteksteffekter - forekomme. Til sidst besvarer interviewpersonen spørgsmålet ved at afgive en information. Afhandlingen viser, at surveyspørgsmål er skrøbelige måleredskaber. Danske interviewpersoners opgaveløsninger bevirker, at surveymålinger må anses for almindeligvis at være mangelfulde. Det gælder navnlig holdningsspørgsmål og episodiske spørgsmål i tid og rum. I bind II udvikles derfor nye strategier for konstruktion af spørgeskemaer. Strategiernes anvendelse vil forventeligt yde væsentlige bidrag til spørgeskemakonstruktionens videnskabeliggørelse og dermed til en reduktion af surveymetodens skrøbelighed.
Som medie for tilvirkning af data pålægges interviewpersoner løsning af flere opgaver. Under svarprocessen skal interviewpersonen fastholde et givet spørgsmål i korttidshukommelsen og samtidig forstå spørgsmålet. Forståelse er en forudsætning for, at interviewpersonen kan genskabe informationer, der er ønsket af forskeren. Under svarprocessen kan afsmitning fra forståelse og besvarelse af tidligere spørgsmål - dvs. konteksteffekter - forekomme. Til sidst besvarer interviewpersonen spørgsmålet ved at afgive en information. Afhandlingen viser, at surveyspørgsmål er skrøbelige måleredskaber. Danske interviewpersoners opgaveløsninger bevirker, at surveymålinger må anses for almindeligvis at være mangelfulde. Det gælder navnlig holdningsspørgsmål og episodiske spørgsmål i tid og rum. I bind II udvikles derfor nye strategier for konstruktion af spørgeskemaer. Strategiernes anvendelse vil forventeligt yde væsentlige bidrag til spørgeskemakonstruktionens videnskabeliggørelse og dermed til en reduktion af surveymetodens skrøbelighed.
Udgivelsens forfattere
- Henning Olsen
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd