Sundhedsøkonomisk analyse af IBBIS

Med IBBIS er det blevet afprøvet at integrere en sundhedsindsats og en beskæftigelses­indsats til sygedagpengemodtagere, der er sygemeldte med depression, angst, stress og/eller tilpasnings-/belastningsreaktion. Målet for IBBIS har primært været de deltagendes tilbagevenden til arbejde, deres trivsel og nogle sygdomsspecifikke effektmål – altså nogle fastsatte mål for forbedring af deltagernes sygdomsmæssige situation. Studiet omfatter to randomiserede kontrollerede forsøg, hvor det ene er målrettet personer med angst og/eller depression, og det andet er målrettet personer med stress og/eller tilpasnings-/belastningsreaktion. Hvert forsøg har tre behandlingsarme, hvoraf den ene er det sædvanlige tilbud.

Formålet med analysen i denne rapport har været at belyse de økonomiske konsekvenser af IBBIS. Ikke bare i forhold til udgiften til indsatsen, men også når det det med indsatsen lykkes for eksempel at bringe nogle deltagere hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet eller at rykke dem fra overførselsindkomst til lønarbejde. Sådanne effekter vil have positiv indvirkning på det samlede regnestykke i form af eksempelvis skatteindtægter og sparede overførsler med videre. På den måde kan det samlede ”regnskab” for indsatsen beregnes.

Analysen ser specifikt på økonomien inden for omkostninger til jobindsats, overførsler og skatteindtægter samt udgifter til ydelser inden for den primære sundhedssektor, psykiatrisk hospital og somatisk hospital.

Tjener sig ikke hjem

Når man sammenligner merudgifterne til at gennemføre den integrerede behandlings- og beskæftigelsesindsats og medregner de samlede økonomiske konsekvenser i form af deres overførselsydelser, skatteindtægter og mulige besparelser til sundhedsydelser, så har IBBIS-deltagerne samlet set haft en meromkostning sammenlignet med de patienter, der fik det sædvanlige tilbud. Den særlige indsats i IBBIS tjente sig med andre ord ikke hjem igen.

Størrelse af meromkostningen for IBBIS-deltagerne er voksende over tid. Efter 24 måneder viser den integrerede indsats en meromkostning på knap 35.000 kr. pr. deltager i en samfundsøkonomisk beregning, hvor man ser på den samlede opgørelse for hele samfundet. Meromkostningen i den budgetøkonomiske beregning, der kun medtager indtægter og udgifter for den offentlige sektor, er på 22.000 kr. pr. deltager.

Det negative resultat skyldes først og fremmest, at borgerne i IBBIS-indsatsen havde en dårligere arbejdsmarkedstilknytning over tid, når der sammenlignes med borgere, der fik den sædvanlige indsats. Analysens øvrige dele bidrager kun med mindre beløb til det samlede billede.

Metode

Analysen er opdelt i en budgetøkonomisk og en samfundsøkonomisk del. Data stammer fra et lodtrækningsforsøg, hvor deltagerne tilfældigt blev fordelt ud på de tre behandlingsarme i indsatsen. Det betyder, at vi kan fortolke resultaterne som en årsagssammenhæng.

Data om deltagerne i IBBIS og deres tilbud i indsatsen er kombineret med registeroplysninger fra Danmarks Statistik, og vi følger deltagerne i op til 24 måneder efter deltagelsen i IBBIS. Den økonomiske analyse, der er gennemført i rapporten, hviler derfor på et solidt datagrundlag af registeroplysninger om de faktiske deltagere i IBBIS, hvilket alt andet lige er en styrke for resultaternes troværdighed. Med en opfølgningstid på op til 24 måneder har analysen også en varighed, der formodentlig betyder, at de vigtigste mulige effekter af indsatsen opfanges.

Selvom en del af de målte forskelle er statistisk insignifikante, er der derfor næppe tvivl om, at det generelle billede af, at IBBIS-indsatsen har udvist en meromkostning sammenlignet med sædvanlig behandling, er solidt.