Sygefraværet i Danmark

Sammenlignet med andre lande har den danske forskning i årsager til og konsekvenser af sygefravær historisk set haft et begrænset omfang. I de senere år er der dog for alvor kommet gang i forskningen. Denne udvikling giver også en god beskrivelse af SFI’s forskning i emnet: Fra instituttets oprettelse i 1958 og frem til begyndelsen af det nye årtusinde har der kun været udgivet en håndfuld rapporter, som decideret har beskæftiget sig med sygefravær. Til sammenligning har SFI de seneste ca. 5 år udgivet flere rapporter og artikler om sygefravær end i de foregående 40 år til sammen. Det er karakteristisk for SFI’s forskning, at den både fokuserer på sygemeldte, arbejdsgivere, kommuner og på samfundsmæssige aspekter.

Kompleks sammenhæng mellem ledighedens omfang og sygefraværet

Et af de emner, der blev undersøgt i et par af de ”tidlige” SFI-undersøgelser, er sammenhængen mellem de økonomiske konjunkturer og sygefravær. Fører faldende ledighed til stigende sygefravær – og omvendt? Det spørgsmål er også aktuelt i dag, hvor sygefraværet er vokset samtidig med, at ledigheden er faldet. Konjunkturerne kan påvirke sygefraværet på flere måder. For det første kan konjunkturerne påvirke sammensætningen af arbejdsstyrken sådan, at flere personer med helbredsproblemer og højt sygefravær kommer i beskæftigelse, når konjunkturerne bliver bedre. For det andet kan konjunkturerne påvirke sygefraværet blandt personer, som allerede er beskæftiget. Det kan ske på flere måder. Bedre konjunkturer kan føre til, at der skal mindre alvorlig sygdom til, før lønmodtagere sygemelder sig, fordi risikoen for at blive ledig er lille. Omvendt kan lønmodtagere oftere gå syge på arbejde under dårlige konjunkturer, fordi risikoen for at blive fyret er stor. Endelig kan sygefraværet vokse under en højkonjunktur på grund af en øget nedslidning af lønmodtagere, fordi de må arbejde hårdere pga. mangel på arbejdskraft.  

SFI behandlede dette emne i to undersøgelser – en fra 1980 og en fra 1989. Ingen af undersøgelserne kunne bekræfte, at faldende ledighed medfører et stigende sygefravær og vice versa. 1980-undersøgelsen brugte kvartalsvise oplysninger om sygefraværet fra Dansk arbejdsgiverforening fra 1972 til 1978. Undersøgelsen fandt, at der ikke var nogen sammenhæng mellem ledigheds- og sygefraværsprocent, når man tog hensyn til befolkningens sygelighed målt ved antal kvartalsvise lægelige indberetninger til sundhedsstyrelsen af halsbetændelse, forkølelse og influenza.  

Mens 1980-undersøgelsen belyste det samlede sygefravær i private virksomheder, drejede 1989-undersøgelsen sig kun om det langvarige sygefravær. På den ene side viste undersøgelsen, at der var en vis sammenhæng mellem ledigheden og sygefravær i perioden fra 1981 til 1988. Men en nærmere analyse viste, at arbejdsløsheden var faldet blandt mænd men ikke blandt kvinderne, og man skulle – hvis der var den forventede sammenhæng mellem ledighed og sygefraværet – derfor forvente, at sygefraværet var vokset blandt mænd men ikke blandt kvinder. Det var ikke tilfældet, idet kvinderne havde haft størst stigning i det langvarige sygefravær. På den baggrund konkluderede man, at undersøgelsen ikke kunne afgøre, om ledigheden påvirker sygefraværet.  

Risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet og tidlig død

SFI’s undersøgelser har også bidraget til at belyse, hvem der ofte bliver langvarigt sygemeldt, og hvilke konsekvenser langvarige sygemeldinger har for de pågældende personer. En undersøgelse fra 1991 dokumenterede, at kvinder, ældre, ufaglærte arbejdere og personer uden erhvervsuddannelse ofte bliver langvarigt sygemeldt. Undersøgelsen dokumenterede også, at mens en stor del af de sygemeldte kommer i arbejde, er der en del, som helt forlader arbejdsmarkedet, fx med en førtidspension. Dette resultat blev bekræftet i en undersøgelse fra 2003. En artikel fra 2008 viser, at langvarigt sygemeldte ikke blot har en risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet: Personer, som er sygemeldt i 6 uger eller derover, har en markant større risiko for at dø tidligt end personer, som kun er sygemeldt en uge. Denne risiko er større for mænd end kvinder og større for arbejdere end for funktionærer. 

Lettere at blive fyret i Danmark – men lettere at få job igen

SFI har i flere udgivelser belyst kommunernes indsats i sygedagpengesager, og hvordan den danske sygefraværspolitik påvirker sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet. En phd.-afhandling fra 2003 sammenligner den danske sygefraværspolitik med den hollandske. I Holland har arbejdsgiverne et større ansvar for sygemeldte medarbejdere end i Danmark. Til gengæld har det offentlige et større ansvar i Danmark end i Holland. I Holland kan arbejdsgivere normalt ikke afskedige en sygemeldt medarbejder de første to år af en sygemelding, arbejdsgivere har pligt til aktivt at medvirke til at fastholde sygemeldte medarbejdere, og de bærer en stor del af omkostningerne til sygedagpenge og førtidspension. I modsætning hertil kan danske arbejdsgivere forholdsvis let afskedige sygemeldte medarbejdere, og det økonomiske ansvar er forholdsvis begrænset. Til gengæld er sygedagpenge og andre overførselsindkomster i høj grad offentligt finansieret, og de danske kommuner har bl.a. ansvar for at følge op på sygedagpengesager og iværksætte tiltag som fx delvis raskmelding og revalidering, der kan medvirke til at fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet.