Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 1. JUN 2004

Sygehuspersonalets perspektiver på forebyggelse

- casestudier fra et kardiologisk og et lungemedicinsk afsnit

Udgivelsens forfattere:

  • Marlene Willemann Würgler
  • Eva Thune Jacobsen
Download udgivelsen
Download udgivelsen

Udførelse af livsstilsrelateret forebyggelse på sygehuse er et centralt element i arbejdet med sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Det er relevant at udføre forebyggelse på sygehuse, fordi en stor del af indlæggelserne kan kædes sammen med befolkningens livsstil.

Ved at motivere patienten til at ændre sine usunde livsstilsvaner kan genindlæggelser af patienter med kroniske sygdomme forebygges, og dermed mindskes belastningen på sygehusafdelingerne.

Befolkningens sygdomsmønstre og dermed også patientsammensætningen har ændret sig. Tendensen går mod, at flere patienter efter at være færdigudredt har et ligeså stort behov for at modtage rådgivning omkring deres livsstil, som de har for medicinsk behandling.

Det er vigtigt at belyse sygehuspersonalets perspektiver på forebyggelse, da denne gruppe er det udførende led. Det er sygehuspersonalet, der skal sikre, at forebyggelse integreres i den kliniske praksis på sygehusene.

Denne rapport undersøger sygehuspersonalets perspektiver på forebyggelse ved hjælp af observationer og fokusgruppeinterviews med læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og fysioterapeuter på to medicinske afsnit i et centralsygehuse i provinsen.

Rapporten giver indsigt i de paradokser og problemstillinger, der er forbundet med at udføre forebyggelse på sygehuse. Desuden beskrives barrierer og fremmende faktorer for sygehuspersonalets forebyggelsespraksis.

Undersøgelsen viser, at sygehuspersonalet generelt er positivt indstillet over for at skulle udføre kvalitetsrelateret forebyggelse, men at forebyggelsen endnu ikke er en fuldt integreret del af deres daglige kliniske praksis på grund af de paradokser og problemstillinger, der er knyttet til personalets forebyggelsespraksis.

Desuden viser undersøgelsen, at sygehuspersonalets forebyggelsespraksis er uensartet, idet der er forskel på, hvilke patienter man taler om forebyggelse med, og hvordan det gøres.

Udgivelsens forfattere

  • Marlene Willemann WürglerEva Thune Jacobsen

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    DSI Forlag
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev