Takststyring af sygehuse. 1. delrapport

Vi forsøger i denne rapport gennem interviews på forvaltnings-, sygehus- og afdelingsniveau at belyse incitamenterne i takststyringsmodellerne i 4 amter, samt at belyse implementeringsprocessen i de 4 amter. På baggrund af disse analyser forudsiges nogle konsekvenser ved indførelse af takststyringen i det danske sygehusvæsen.

Rapporten viser, at taksterne tilsyneladende dækker sygehusenes behandlingsomkostninger, hvorfor der må forventes at takststyringen vil medføre nogen meraktivitet. På grund af forskelle i dækningsbidraget inden for samme DRG-gruppe og mellem forskellige DRG-grupper kan det forventes, at økonomien kommer til at spille en rolle for hvilke patienter, der behandles.

Eksistensen af lofter for hvor meget sygehusene kan få udbetalt, sætter dog en stærk begrænsning på hvor stor meraktiviteten vil blive. Til gengæld sikrer lofterne at amterne bevarer styringen med sygehusudgifterne. En måned efter at takststyringen reelt er startet, er der heller ikke sat de store initiativer i gang med henblik på at øge aktiviteten.

Der er bred accept af såvel princippet om en aktivitetsbaseret afregning, som af DRG-systemet, der ligger til grund for afregningen. Men på trods af, at der er udfoldet store bestræbelser for at informere om de nye styresystemer, er der alligevel afdelingsledelser, der synes at takststyringsmodellerne er uoverskuelige og vanskelige at forstå.

Rapportens vurderinger bygger på interviews gennemført ca. 1 måned efter ordningens indførelse. En senere interviewrunde, der vil have til formål at afdække de faktiske konsekvenser af takststyringen, vil blive gennemført, når denne har eksisteret i et år.