Talentspild. Mønsterbrydere får ikke en chance

Flere analyser har efterhånden peget på, at det højst sandsynligt vil få mærkbare konsekvenser for den sociale mobilitet i Danmark, hvis man gennemfører det foreslåede adgangskrav på mindst 4 i dansk og matematik fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser.

Derfor vil jeg i denne analyse sætte fokus på, at et karakterkrav ikke blot har negative effekter på den sociale mobilitet, men at vi også går glip af et stort antal talentfulde unge mønsterbryderes ressourcer. Disse unge vil blive bremset i at få den uddannelse, de ellers havde evner og interesse for. Et karakterkrav kommer til at få en kraftig social slagside:

Hvis vi kigger på årgang 1992, den årgang der har gået igennem uddannelsessystemet med den nye 7-skala, så vil 16 procent af de ufaglærtes børn, der i dag gennemfører en gymnasial uddannelse, blive forhindret i at gøre dette med et adgangskrav på 4. Dette gælder til sammenligning kun 3,5 procent af akademikerbørnene.

DER ER INGEN tvivl om, at de sociale forskelle, som vi her ser i overgangen til gymnasiale uddannelser, grundlægges tidligt i børnenes liv, og at der derfor bør være et stærkt fokus på kvaliteten af daginstitutioner og de tidlige skoleår.

Det er dog samtidig vigtigt, at vi ikke sætter for mange barrierer op for unge i deres senere uddannelsesveje, særligt ikke for de, der har mulighed for at blive mønsterbrydere.

Det er her værd at notere, at ca. tre ud af fire unge med under 4 i snit i dansk og matematik fra grundskolen ender med at gennemføre en gymnasial uddannelse.
Halvdelen af disse fortsætter på en videregående uddannelse. Til sammenligning fortsætter 62 procent af dem med over 4 i snit.

Det er klart at nogle af disse unge senere vil falde fra, men fra tidligere årgange ved vi, at selv blandt indskrevne med relativt beskedne gymnasiegennemsnit (4 eller under) ender flertallet med at gennemføre deres videregående uddannelse. Samtidig løfter de unge, som har under 4 i snit i dansk og matematik fra grundskolen, deres gennemsnit i gymnasiet. Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem, at de unge mindst har opnået en given karakter i både dansk og matematik i grundskolen, og så det gymnasiegennemsnit de ender med at få.

Unge med under 4 i snit fra grundskolen hæver i gennemsnit deres karakterer med 0,6 point (og denne sammenhæng gælder uanset, om vi kigger på hele gymnasiegennemsnittet eller kun på gymnasiekaraktererne i dansk og matematik).

Har den unge lige under 4 i snit hæves gennemsnittet med omkring ét karakterpoint.

Til sammenligning løfter unge med mindst 6 i snit i både dansk og matematik sig ikke, mens unge der har over 6 i snit fra grundskolen får et dårligere gennemsnit i gymnasiet.

At unge med under 4 fra i snit fra grundskolen hæver deres snit, skyldes sandsynligvis, at det kun er de særligt motiverede af dem med under 4, der søger ind i og gennemfører gymnasiale uddannelser, mens næsten alle med 7 eller mere i snit fra dansk og matematik i skolen går videre til en gymnasial uddannelse. Det er således kun ca. hver ottende af alle unge med under 4 i dansk og matematik, der ender med at gennemføre gymnasiet, mens det gælder ni ud af ti af dem, der har 7 eller mere i snit fra grundskolen.

Denne lille gruppe af særligt motiverede unge, der altså formår at hæve deres gennemsnit i gymnasiet, og hvor halvdelen læser videre på en videregående uddannelse, ville blive sorteret fra med et karakterkrav på 4.

Igen er der her en voldsom social skævhed i, hvem karakterkravet ville ramme: 13,5 procent af de ufaglærtes børn ville blive udelukket fra at fortsætte på en videregående uddannelse, mens det kun gælder 3 procent af akademikerbørnene.

Disse tal er tilbageskuende, og tager derfor ikke højde for de effekter, der vil være af at sende et signal i grundskolen om, at det er nødvendigt med 4 i dansk og matematik for at blive optaget på en gymnasial uddannelse.

Der er dog ikke noget forskningsmæssigt belæg for, at et sådant signal skulle have en effekt, der kommer i nærheden af at kunne modvirke den sociale slagside i et karakterkrav på 4.

Forskningen dokumenterer entydigt at de sociale forskelle grundlægges meget tidligt, og at den sociale baggrund i vid udstrækning forudsiger hvilke karakterer barnet opnår.

Det er derfor urealistisk at antage, at et signal om nye karakterkrav skulle opveje forslagets negative effekter på den sociale mobilitet. Unge fra kortuddannede hjem hjælpes næppe af skærpede karakterkrav, men derimod af at der sættes tidligt ind, så deres karakterer i højere grad ligger på niveau med deres klassekammeraters fra mere højtuddannede hjem.