Technology in Context - Vulnerability in Surgery
Udgivelsens forfattere:
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Sundhed Ledelse og implementering, Socialområdet, Sundhed
Seniorforsker i VIVE Sundhed og adjungeret professor på Aalborg Universitet, Helle Sofie Wentzer, har undersøgt, hvilken indflydelse brugen af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) på danske operationsstuer har på patientsikkerheden. Resultatet udkom i juni som et kapitel i bogen Context in Action and How to Study it fra Oxford University Press.
Helle Sofie Wentzer har undersøgt brugen af IKT ved operationer på fire hospitaler. Undersøgelsen viser, at danske operationsstuer er digitaliserede i meget høj grad. For eksempel bliver operationer i dag planlagt digitalt, og journalerne skrives elektronisk. Ifølge Helle Sofie Wentzer har indførslen af digital teknologi på danske operationsstuer både fordele og ulemper for patientsikkerheden.
”Et IKT-medieret sundhedsvæsen, hvor information og kommunikation flyder digitalt, kan skabe et mere effektivt samarbejde på operationsstuen. Men tekniske problemer kan også skabe misforståelser i samarbejdet og medføre slørede grænser for, hvem der har ansvar for hvad, og det kan have indflydelse på patientsikkerheden,” siger Helle Sofie Wentzer.
Helle Sofie Wentzers bidrag til Context in Action and How to Study it er kapitel 6, som bærer titlen Technology in Context – Vulnerability in Surgery. Bogen udkom på Oxford University Press i juni 2019.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
Oxford University PressPubliceret i
Context in Action, and how to study it