Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­20. juni 2022

Test, smitte og covid-19-relateret dødelighed under covid-19-epidemien 2020 – 2021. Delrapport 2.

Beboere på plejecentre blev oftere smittet og døde oftere med covid-19 end deres jævnaldrende. Det viser VIVEs rapport, der også indikerer, at smitten kom ind på plejecentrene via ansatte snarere end pårørende.

Jonas Cuzulan Hirani , Marianne Mikkelsen & Jakob Kjellberg
Forebyggelse, Hjemmepleje, Sundhed, Ældre
Download rapporten
Halvdelen af landets plejecentre undgik smitte i perioden fra marts 2020 til november 2021

Kontakt

Jonas Cuzulan Hirani Forsker, Ph.d., cand.polit M: 33 69 77 48 jjh@vive.dk

Et flertal i Folketinget har ønsket en uvildig undersøgelse af baggrunden for covid-19 udbrud og dødsfald på plejehjem og i hjemmeplejen i perioden fra marts 2020 til marts 2021. Formålet er at følge op på og drage læring af udviklingen, så den kan omsættes til forbedringer i epidemihåndteringen og sikre en bedre beskyttelse af ældre og sårbare borgere i fremtiden.

Denne analyse bidrager med viden om, hvordan ansatte og beboere på plejecentre blev testet og smittet i løbet af 2020 og 2021, hvordan smitten rejste ind på landets plejecentre (fra ansatte eller pårørende til beboerne på plejecentrene), og hvordan plejecentre reagerer i forhold til testning af personale efter opstået smitteudbrud blandt centrets beboere.

Resultater:


Brugen af covid-19 test er steget med antallet af smittede

Det daglige antal smittede med covid-19 stiger i 2020 og når sit højdepunkt omkring årsskiftet 2020/2021. Generelt følger testaktiviteten epidemiens udvikling, således at der testes hyppigere, når samfundssmitten er stor og omvendt.

Overrepræsentation af beboere på plejecentre smittes med covid-19

Der er en stor overrepræsentation af beboere på plejecentre blandt den samlede ældrepopulation som smittes med covid-19. Samtidig viser undersøgelsen, at knap halvdelen af landets plejecentre helt undgik smitte i perioden fra marts 2020 til november 2021.

Flest smittetilfælde i Region Hovedstaden

Der er geografisk variation i, hvor der testes mest, og hvor der er flest smittetilfælde. Andelen af plejehjemsbeboere, som smittes med covid-19 fra marts 2020 til november 2021, er højest i hovedstaden og i vestegnskommunerne. Det er også omkring hovedstaden, at testaktiviteten har været størst.

Andelen af covid-19-relaterede dødsfald er højere blandt beboere på plejecentre

Andelen af smittede, som dør inden for 30 dage, efter de testes positive, er væsentlig højere blandt beboere på plejecentre end blandt de ældre, som ikke bor på plejecenter.

Ansatte er i højere grad end pårørende kilde til smitteudbrud på plejecentre

Analyserne indikerer, at smittekilden til covid-19-udbrud på plejecentre i højere grad er de ansatte på plejecentrene end de pårørende. Hertil er det dog vigtigt at bemærke, at ansatte også testes mere hyppigt end pårørende, idet de ansatte, modsat de pårørende, bliver screeningstestet.

Plejecentrene reagerer på smitteudbrud

Plejecentrene øger testintensiteten blandt de ansatte som reaktion på smitteudbrud blandt beboere på plejecentrene, og testintensiteten øges med smitteudbruddets størrelse.

Metode:

Rapporten er en kvantitativ analyse af test og smitte med covid-19 og sammenhængen med dødelighed i den ældre del af befolkningen. Med data fra Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut er vi i stand til at undersøge test og smitte på plejecenterniveau for både ansatte, pårørende og beboerne selv samt at analysere smittekilder bag smitteudbrud på plejecentre.

Undersøgelsens 7 rapporter + tidslinje

VIVEs undersøgelse beskriver og vurderer forløbet i en hovedrapport, seks delrapporter samt en tidslinje. Fokus er på, hvordan vi som samfund var forberedte på og håndterede epidemien med henblik på at drage læring af udviklingen og omsætte det i forbedringer, så vi er bedre rustet, næste gang en epidemi rammer landet.

  • Hovedrapport: Baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
    Tværgående analyse og besvarelse af opdraget. 

  • Delrapport 1:Dødelighed under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021. En sammenligning med tidligere epidemier og andre lande
  • Delrapport 2: Test, smitte og covid-19-relateret dødelighed under covid-19-epidemien 2020-2021.
  • Delrapport 3: Nationale tiltag under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021.
  • Delrapport 4: Decentrale beretninger fra hjemmeplejen og plejecentre under covid-19-epidemien.
  • Delrapport 5: Borgeres og pårørendes perspektiver på håndteringen af covid-19-epidemien.
  • Delrapport 6: Erfaringer med indsatser til covid-19-håndtering på ældreområdet. Et litteraturstudie.
  • Tidslinje: Epidemihåndteringen uge for uge. 

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 20. juni 2022 Decentrale beretninger fra hjemmeplejen og plejecentre under covid-19-epidemien
Rapport, 20. juni 2022 Borgeres og pårørendes perspektiver på håndteringen af covid-19-epidemien
Rapport, 20. juni 2022 Baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Rapport, 20. juni 2022 Erfaringer med indsatser til covid-19-håndtering på ældreområdet
Rapport, 20. juni 2022 Dødelighed under covid-19-epidemien januar 2020-april 2021 – Delrapport 1. En sammenligning med tidligere epidemier og andre lande
Læs også
  1. Nyhed

    Workshop on soldiers

  2. Nyhed

    Kursus i sundhedsøkonomi april 2023

  3. Nyhed

    Reablement as an evolution in home care: a comparison of implementation across five countries

  4. Nyhed

    Better care, better work? Reablement in Danish home care and the implications for care workers

  5. Rapport

    Haderslev Kommune har gode erfaringer med faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  6. Debatindlæg

    Nye styringsformer skal understøtte frisættelse af ældreområdet

  7. Rapport

    Nyt læringsforløb støtter unge med autisme

  8. Blogindlæg

    Vi mangler viden om mulige fordele ved friplejehjem

  9. Rapport

    Nyt afregningssystem for friplejehjem har i nogen grad sikret sammenhæng mellem takster og kommunens omkostninger

  10. Nyhed

    Making sense of reablement within different institutional contexts. Collaborative service ideals in Norwegian and Danish home care

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os