The effect of complementary private health insurance on the use of health care services

Baggrund

Økonomisk teori og studier fra udlandet peger på, at brugen af sundhedsydelser påvirkes af niveauet af brugerbetaling. Der er dog begrænset empirisk evidens for dette i dansk sammenhæng.

Denne videnskabelige artikel om emnet er blevet til på baggrund af phD afhandling fra 2012, som baserer sig på data fra 2009.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at medlemskab af Sygeforsikringen ”danmark” øger brugen af receptpligtig medicin og kiropraktisk behandling betydeligt, ligesom medlemmer af ”danmark” er mere tilbøjelige til at gå til tandlægen end andre. Det ser også ud til, at medlemmer af ”danmark” er mere tilbøjelige til at gå til læge og fysioterapeut, om end der her er tale om forholdsvis usikre indikationer.

Til gengæld ser det ikke ud til, at brugen af ambulante behandlinger og undersøgelser påvirkes af, hvorvidt man er medlem af ”danmark” eller ej.

Anbefalinger

Projektets resultater siger noget om, hvordan en privat sundhedsforsikring, der dækker brugerbetaling i det offentlige sundhedsvæsen, påvirker brugen af sundhedsydelser. Dette er interessant i sig selv, ligesom det siger noget om, hvordan folk reagerer på forskellige niveauer af brugerbetaling.

Når undersøgelsen viser, at medlemskab af ”danmark” påvirker brugen af forskellige sundhedsydelser forskelligt, kan det skyldes flere forhold. Dels kræver nogle undersøgelser og behandlinger en henvisning fra praktiserende læge for at være dækket af ”danmark”, dels varierer niveauet af brugerbetaling betydeligt for de sundhedsydelser, som forskerne har undersøgt brugen af.

Undersøgelsen kan ikke sige noget om, hvorvidt merforbruget af nogle typer af sundhedsydelser blandt ”danmark”s medlemmer har karakter af unødvendigt overforbrug, ligesom den ikke belyser, hvilke niveauer af brugerbetaling, privat forsikring og brug af sundhedsydelser der er samfundsøkonomisk optimale.

Metode

Undersøgelsen analyserer effekter af medlemskab af ”danmark” på brugen af forskellige sundhedsydelser med to fundamentalt forskellige kvantitative metoder:

1. Bivariat probit model
2. Propensity score matching

Forskerne har anvendt spørgeskemadata for 5.447 voksne danskere. Data blev indsamlet i 2009.