Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnskabelig artikel 1. JUL 2021
  • Ældre
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Ældre, Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Socialområdet

The promise of assistive technology in institutionalized old age care

Economic efficiency, improved working conditions, and better quality of care?

Udgivelsens forfattere:

  • Anu Siren
  • Anna Amilon
  • Gabriela K. Larsen
  • Line Mehlsen
  • Ældre
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Ældre, Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Socialområdet
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Velfærdsteknologi opfattes af kommunen, medarbejdere eller plejehjemsbeboere. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Download udgivelsen Læs artiklen The promise of assistive technology in institutionalized old age care
Download udgivelsen Læs artiklen The promise of assistive technology in institutionalized old age care

Synet på, om velfærdsteknologi i ældreplejen kan gøre en positiv forskel, varierer alt efter, hvem man spørger. Kommunerne fremhæver gevinster i forhold til både økonomi, arbejdsmiljø og livskvalitet for beboerne på plejecentre. Men blandt medarbejdere og beboere er perspektiverne mere blandede, fremgår det af denne videnskabelige artikel.

Velfærdsteknologi, såsom smartgulve eller elektriske løft- og vendesystemer, spiller en vigtig rolle, når samfundet skal levere bedre service og velfærd inden for ældreplejen. Teknologien skal også øge borgernes livskvalitet og forbedre de ansattes arbejdsmiljø – samtidig med, at udgifterne reduceres eller holdes nede. Men kan velfærdsteknologien indfri alle disse forventninger?

I denne artikel undersøger vi, hvordan velfærdsteknologiens potentiale opleves på plejecentre, og hvordan teknologien opfattes og forstås forskelligt, alt efter om man fokuserer på kommunen, medarbejderne eller beboerne.

Parallelle fortællinger

Vi kunne identificere tre parallelle perspektiver på velfærdsteknologi i ældreplejen: det kommunale perspektiv, de omsorgsprofessionelles perspektiv og plejecenterbeboernes perspektiv. Den kommunale fortælling fremhævede gevinster på tre fronter: økonomisk effektivitet, bedre fysisk arbejdsmiljø og bedre livskvalitet for beboerne. De omsorgsprofessionelle og beboerne havde imidlertid andre fortællinger.

Ambivalens blandt medarbejderne

I de omsorgsprofessionelles fortælling kunne vi identificere ambivalens i forhold til brugen og implementering af velfærdsteknologi. De oplevede, at teknologien kunne hjælpe dem med bedre at organisere arbejdet, de fik større kontrol over deres arbejdsopgaver og var udsat for mindre fysisk belastning. Ikke desto mindre var de kritiske over for at erstatte de varme hænder og den menneskelige kontakt med teknologi.

Beboernes begrænsede rolle

Beboernes livskvalitet fremgår som en målsætning for kommunens strategi for brugen af velfærdsteknologi, men deres oplevelse af velfærdsteknologien er ofte overset. Vores undersøgelse viste, at beboerne kunne se fordelene ved teknologien for de professionelle, men de oplevede ikke, at de selv havde nogen direkte fordel af den. Mens de omsorgsprofessionelle fremhævede betydningen af menneskelig kontakt og var bekymrede for, at den blev begrænset af teknologien, var det ikke noget, beboerne nævnte i forbindelse med brugen af teknologi.

Anbefalinger

Vores resultater peger på, at der er behov for at differentiere mellem forskellige brugere og aktører, når man vurderer velfærdsteknologiens potentiale i ældrepleje. De omsorgsprofessionelle og plejecenterbeboere italesættes ofte som én gruppe, hvis behov teknologien imødekommer. Men vores undersøgelse viser, at de har forskellige perspektiver, forventninger og bekymringer.

Læs mere

Artiklen er bragt i det videnskabelige tidsskrift Disability and Rehabilitation: Assistive Technology. Læs den her (fuld adgang kræver abonnement)

Udgivelsens forfattere

  • Anu SirenAnna AmilonGabriela K. LarsenLine Mehlsen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Innovationsfonden
  • Publiceret i

    Disability and Rehabilitation: Assistive Technology
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev