Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Videnskabelig artikel, ­Maj 2022

The social class gap in bachelor’s and master’s completion: university dropout in times of educational expansion

Universitetsstuderende med kortuddannede forældre har markant større risiko for at falde fra deres uddannelse, end studerende der kommer fra akademikerhjem. Det store frafald blandt denne gruppe har været konstant i årene 1993-2006, viser en undersøgelse blandt 200.000 universitetsstuderende.

Jens-Peter Thomsen
Børn og unge, Videregående uddannelse, Social arv og mobilitet, Ulighed, Uddannelse
Download udgivelsen
Universitetsstuderende fra ufaglærte hjem har langt større risiko for at falde fra uddannelsen, end studerende fra akademikerhjem. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Jens-Peter Thomsen Seniorforsker, cand.scient.soc., ph.d. M: 33 48 08 35 jpt@vive.dk

I Danmark har vi længe haft fokus på frafald på danske universitetsuddannelser. Der er bred enighed om, at frafaldet skal mindskes, da det både er en omkostning for uddannelserne og for den enkelte. Indtil nu har den dominerende tilgang til at mindske frafald været at kigge på, hvordan de studerende klarer sig fagligt og socialt på uddannelserne.

I denne undersøgelse, som er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, rettes søgelyset på den sociale forskel i frafald. Det er nemlig sådan, at universitetsstuderende fra ufaglærte hjem har langt større risiko for at falde fra, end studerende fra akademikerhjem. Forskellen står tydeligt frem, selv når der justeres for de studerendes gymnasiekarakterer, køn og minoritetsbaggrund. Over perioden 1993-2006 har studerende med kortuddannede forældre konstant haft 15 procentpoint højere risiko for at falde fra, end studerende med akademikerforældre. Blandt de unge, der begyndte på en bachelor i 2006, var risikoen for frafald således 15 procent for unge fra ufaglærte hjem, mens den var 31 procent for unge fra akademikerhjem.

Store forskelle i frafald er bemærkelsesværdige

Det er bemærkelsesværdigt, at der er så store sociale forskelle i frafald, selv blandt unge, der har samme høje karakterer fra gymnasiet og derfor i princippet burde have den samme faglige ballast til at klare universitetsstudierne. De unge, der falder fra på de danske universitetsuddannelser, ender med dårligere kvalifikationer og med en væsentlig lavere indkomst, end de, der har gennemført deres uddannelse. Problemet er stort, da det over perioden 1993-2006 drejer sig om omkring 60.000 unge, der er faldet fra. Ønsker man fremover at mindske dette frafald, så bør fremtidige undersøgelser have større blik for, hvorfor unge med kortuddannede forældre falder meget oftere fra end andre unge.

Metode

Til denne undersøgelse er der brugt lineære sandsynlighedsmodeller baseret på registerdata over alle de unge, der har begyndt en på bacheloruddannelse fra 1993-2006, hvilket omfatter omkring 200.000 unge danskere.

Læs også
  1. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  2. Rapport

    Fem fokuspunkter er centrale i kommunernes økonomiske styring af overgangsindsatsen til unge

  3. Rapport

    Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner

  4. Rapport

    Unge uden uddannelse og arbejde har forskellige behov for støtte

  5. Rapport

    Adopterede klarer sig bedre end anbragte

  6. Rapport

    Familier bokser stadig med økonomien trods det midlertidige børnetilskud

  7. Nyhed

    Choice models in nordic long-term care: care managers' experiences of privilege and disadvantage among older adults

  8. Nyhed

    Det har potentielt stor betydning for den pædagogiske kvalitet at skrue på normeringer i dagtilbud

  9. Rapport

    Chanceulighed i udsatte boligområder

  10. Undersøgelse i gang

    Evaluering af indsats til at styrke ordblindes læsning og stavning

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os