Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 29. MAR 2024
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Sundhed
  • Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse, Sundhed

The Social Cost of Childhood Overweight and Obesity

Results on Health Care Usage, Well-Being, Education, and Labor Market Outcomes Until the Age of 21

Udgivelsens forfattere:

  • Tine Louise Mundbjerg Eriksen
  • Jane Greve
  • Matvei Andersen
  • Mette Thorsager Jensen
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Sundhed
  • Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse, Sundhed
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Overvægt i barndommen har blandt andet betydning i forhold til sandsynligheden for at være på overførselsindkomster i starten af voksenlivet.
  • Jane Greve

    Professor MSO, cand. polit., ph.d. i økonomi

    41 10 26 22
    jagr@vive.dk

Overvægt i barndommen har ofte en negativ indvirkning på trivsel og skolefravær allerede i indskolingen og på skolepræstationer ved afslutningen af grundskolen samt på de senere uddannelsesvalg.

Rapporten undersøger konsekvenserne af at have overvægt eller svær overvægt omkring 7- og 14-års-alderen. Ca. 12 procent af børn oplever overvægt som 7-årige, mens 18 procent af børn oplever overvægt som 14-årige. Resultaterne viser, at børn, som har overvægt, i højere grad oplever mistrivsel og skolefravær allerede i indskolingen, samt at deres skolepræstationer ofte er lavere ved afslutningen af grundskolen.

Derudover er de børn, der oplever overvægt, 18-34 procent mere tilbøjelige til ikke at have påbegyndt en ungdomsuddannelse ved 18-årsalderen. For børn med svær overvægt er denne sandsynlighed 44-117 procent højere i forhold til børn med normalvægt. Endelig er sandsynligheden for at modtage overførselsindkomster ved 21-årsalderen 21-38 procent højere for dem, der havde overvægt som barn, og 54-85 procent højere for de personer, der havde svær overvægt som barn, set i forhold til dem, der havde normalvægt som børn.

Resultaterne fra rapporten peger på alvorlige konsekvenser allerede som barn, når man oplever overvægt i barndommen. Disse resultater kan også få alvorlige langsigtede konsekvenser for børnene, da resultaterne peger på en tendens i forhold til valg af ungdomsuddannelse, som kan påvirke videre uddannelsesvalg, beskæftigelse, indkomst og sundhed. Rapporten viser også, at omkostningerne relateret til forbrug af sundhedsydelser og medicin er relativt små, når de måles i barndommen og ungdommen. Tidligere undersøgelser har peget på markante omkostninger forbundet med overvægt som voksen.

 

Ikke store ekstraomkostninger på sundhedsområdet

I rapporten er ekstraomkostninger til læge og hospital samt til overførselsindkomster beregnet for børn med overvægt og svær overvægt i forhold til børn med normalvægt. Omkostningerne er beregnet med en såkaldt two-part model, hvor første del beregner sandsynligheden for at modtage ydelser eller ej, og anden del beregner den procentvise stigning i omkostninger blandt de, som modtager ydelser. Estimaterne fra two-part modellen omregnes derefter til omkostninger i kroner og ører pr. person og ekstraudgifter i forhold til børn med normalvægt pr. årgang. Dette viser, at især ekstraomkostningerne knyttet til læge og hospital for børn med overvægt er relativt små – og at omkostningsberegningerne er behæftet med stor usikkerhed.

Metode

Rapporten har anvendt registerdata på den fulde population af børn indskrevet i grundskolen, der har fået målt deres højde og vægt af skolesundhedsplejerskerne. Med brug af disse data beregnes konsekvenserne af overvægt for trivsel, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet samt forbrug af sundhedsvæsenet og medicin. For at isolere effekten af overvægt og svær overvægt fra andre faktorer, der ofte hænger sammen med både overvægt og de udfald, der undersøges, fx skolepræstationer, er der taget højde for en lang række faktorer såsom socioøkonomisk baggrund og tidligt helbred i beregningerne. Derudover har vi sammenlignet søskende, hvor det ene barn har overvægt, mens det andet barn har normalvægt. Med denne metode tager vi højde for faktorer i familien, fx livsstil eller normer, som man ikke umiddelbart kan kontrollere for med information fra registrene.

Læs nyhed om rapporten
Læs rapportens hovedresultater her

Udgivelsens forfattere

  • Tine Louise Mundbjerg EriksenJane GreveMatvei AndersenMette Thorsager Jensen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Novo Nordisk Fonden
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev