Tidlig indsats kan forkorte sygefravær

En depression, en diskusprolaps, en blodprop – en række hændelser kan gøre os ufrivilligt uarbejdsdygtige i en periode og medføre et langvarigt sygefravær fra arbejdet. Det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte i form af fx nedsat livskvalitet og reduceret indkomst, og for samfundet øger det udgifter til overførselsindkomster og mindsker udbuddet af arbejdskraft.

Der er på den baggrund en bred interesse i at finde ud af, hvad man kan gøre for at få sygemeldte tilbage i arbejde igen – finde ud af hvilke tiltag, der virker.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har derfor bedt SFI undersøge, hvad der findes af viden på området. Det er blevet til et litteraturstudie, der i rapportform samler de vigtigste resultater fra danske og udenlandske undersøgelser af effekterne af beskæftigelsesrettede indsatser for sygemeldte.

Hvilke tiltag, hvorhenne og hvornår?

En række forskellige tiltag kan tages i brug og kombineres for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Tiltagene kan fx være beskæftigelsespolitiske med uddannelse og jobsøgningsassistance. Tiltag kan også foregå i sundhedssystemet og være rettet mod den sygemeldtes fysiske eller mentale helbred. Og så er der tiltag, som foregår på arbejdspladsen eller som inddrager arbejdspladsen.

Men et vigtigt aspekt i bestræbelserne på at få sygemeldte tilbage i arbejde igen er også, hvornår man iværksætter et tiltag.

Det er en gængs opfattelse, at en tidlig indsats medvirker til at få den sygemeldte hurtigere i arbejde igen. En tidlig indsats kan bestå i, at man tidligere end ellers iværksætter samtaler med den sygemeldte, helbredsmæssige undersøgelser, kontakt mellem arbejdsgiver og den sygemeldte, og måske påbegynder en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen med en delvis raskmelding.

Seniorforsker Jan Høgelund, der har stået for litteraturstudiet, fortæller, at flere af de gennemgåede undersøgelser peger på, at en tidlig indsats har en positiv effekt over for sygemeldte med muskel- og skeletproblemer. Men han fremhæver også nogle forbehold over for undersøgelsesresultaterne og i forhold til, hvordan man kan omsætte dem til danske forhold:

”For eksempel er der forskel på, hvordan man definerer ’tidligt’ i en tidlig indsats. I Danmark vil en indsats med sygedagpengeopfølgning i femte uge blive betragtet som tidlig, fordi den lovpligtige opfølgning først skal ske senest i ottende uge. I lande med anden lovgivning kan opfattelsen af, hvad der er tidligt, være anderledes,” siger Jan Høgelund.

Svært at isolere effekten af en indsats

Nogle af de gennemgåede undersøgelser sammenligner en lang række studier af indsatser for personer sygemeldt i forholdsvis kort tid med studier, hvor deltagerne har været sygemeldt i længere tid. Resultaterne peger generelt på en positiv effekt af en tidlig indsats. Forbeholdet ligger i sammenligningen:

”Når konklusionen om en tidlig indsats bygger på en sammenligning på tværs af studier og dermed indsatser, så ved vi ikke, om der er forskel på de indsatser, der foregik tidligt i sygefraværsforløbet, og indsatser, der blev givet senere. Vi kan således ikke være sikre på, om effekten skyldes forskelle i tidspunktet eller forskelle i indsatserne, siger Jan Høgelund.”

Et eksempel med særlig relevans i forhold til Danmark er et svensk studie, hvor man har testet effekten af en tidlig indsats og fundet en positiv effekt. Men man har i modsætning til normalt også eksplicit involveret bl.a. arbejdspladsen i indsatsen. Det betyder, at det så ikke er muligt at sige, om den positive effekt skyldes, at indsatsen sker tidligt, at det er en særlig indsats, eller om det er en kombination af de to forhold.

Selv om der således inden for de undersøgte beskæftigelsesindsatser for sygemeldte er flere studier, der peger på en positiv effekt af en tidlig indsats, er det alligevel nødvendigt med forbehold over for resultaterne.