Rapport 1. DEC 2010
Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge
Udgivelsens forfattere:
- Stinne Højer Mathiasen
- Simon Østergaard Møller
- Jonas Toxvig Sørensen
- Christian Houe
Undersøgelsen sammenligner de tre landes udgifter og aktiviteter på området for udsatte børn og unge i perioden 2002-2008. Det er hermed første gang udgifterne i denne periode belyses systematisk i et komparativt skandinavisk perspektiv.
Undersøgelsen viser, at:
- Udgifterne til området for udsatte børn og unge er steget i alle tre lande. Norge har haft den største stigning.
- Set over perioden havde Danmark højere udgifter end Sverige, både hvad angår anbringelser og forebyggende foranstaltninger.
- I 2008 havde Danmark 25 % højere udgifter til området end Sverige. Samme år havde Norge havde 20 % højere udgifter til området end Sverige.
- I 2008 anbragte Danmark ikke markant flere børn end Norge og Sverige. Antallet af anbragte børn og unge kan således ikke alene forklare de høje udgifter på området i Danmark.
- De øgede udgifter til området kan i Sverige og Norge i hvert fald delvist forklares med, at der i begge lande er sket en stigning i antallet af anbringelser i perioden. I Danmark kan der iagttages en stigning i udgifterne, men ikke i antallet af anbringelser. Det indebærer, at de gennemsnitlige omkostninger pr. anbringelse steg i Danmark, mens de faldt i Sverige.
- Antallet af børn og unge, som var involveret i en eller flere forebyggende foranstaltninger, steg i Norge og Sverige. Dette antal faldt i Danmark (samtidig med at udgifterne til området steg).
- De gennemsnitlige udgifter pr. barn, ung eller familie, der blev tildelt forebyggende foranstaltninger steg i både Danmark og Sverige.
Se også de andre offentliggjorte projekter omkring udsatte børn og unge:
Kortlægning af kommunernes udgifter til anbringelse
Den svenske model
Serviceniveaubeskrivelser - en kortlægning
Udgivelsens forfattere
- Stinne Højer MathiasenSimon Østergaard MøllerJonas Toxvig SørensenChristian Houe
Om denne udgivelse
Udgiver
KREVI