To opfattelser af patientressourcer

Når man derimod tager patienterne synsvinkel, viser der sig et langt bredere repertoire af aktivitet end blot de handlinger, som de sundhedsfaglige anser for at være relevante.

Patienterne kan slet ikke genkende billedet af patienten som en passiv aktør, der skal have hjælp til at blive aktiv. De ser tværtimod sig selv som yderst aktive og oplever ofte, at sundhedsvæsenet hindrer deltagelse og fremmer passivitet.

Artiklen anbefaler, at sundhedsvæsenet får styrket blikket for det usynlige patientarbejde, der allerede foregår, og at der bliver mere opmærksomhed på begrænsninger for handling. Der er behov for individuel dialog med patienterne om hvordan og hvor meget, de kan og vil bidrage.