Tolvtrinsprogrammer mod stofmisbrug: En forskningsoversigt

Stofmisbrug har alvorlige og vidtrækkende konsekvenser for både misbrugerne selv, deres familie og netværk og for samfundet som helhed. Derfor er det vigtigt at finde effektive behandlingsmetoder mod stofmisbrug.

De såkaldte tolvtrinsprogrammer startede som behandling for alkoholmisbrug, mest kendt via Alcoholics Anonymous (AA), der blev grundlagt i 1935. I dag bruges behandlingsmetoden også til stofmisbrug, i Danmark blandt andet via Anonyme Narkomaner og i den såkaldte Minnesota-model.

I tolvtrinsprogrammerne betragtes stofmisbruget som en livslang sygdom, som misbrugeren har mistet kontrollen over, og som kun kan bringes under kontrol ved helt at lægge stofferne på hylden. Misbrugeren skal igennem tolv klart definerede behandlingstrin, typisk via fælles møder og samtaler med andre tidligere misbrugere.

Denne forskningsoversigt undersøger, hvor effektive tolvtrinsprogrammer er sammenlignet med andre psykosociale behandlingsformer, når det gælder afvænning fra stofmisbrug.

Konklusion/resultater

Forskningsoversigten viser, at tolvtrinsprogrammerne ikke er mere effektive end andre, lignende behandlingsformer målt på, hvor mange deltagere der blev stoffri i det første år efter behandlingen. Der er en vis evidens for, at færre bliver fastholdt i stofmisbrug ved brug af tolvtrinsprogrammerne, men der er usikkerhed i forbindelse med dette. Der kan ikke findes nogen effekt på andre sekundære faktorer som kriminalitet, beskæftigelse, psykiatrisk sygdom mv.

Flere af de inddragede studier er dog metodisk mangelfulde, og resultatet skal derfor tages med forbehold.

Metode

Forskningsoversigten bygger på 10 studier, der omhandler i alt godt 1.000 stofmisbrugere. 9 af studierne er udført i USA, mens ét stammer fra Storbritannien.

Campbell-forskningsoversigter er kvantitative effektundersøgelser, der indsamler, kvalitetsvurderer og statistisk sammenstiller alle tilgængelige studier, som beskæftiger sig med én bestemt indsats på velfærdsområdet. Forskningsoversigterne laves ud fra en omhyggeligt tilrettelagt metode, hvor uafhængige forskere løbende kvalitetstjekker forfatternes fremgangsmåde (eksternt peer-review). Dermed giver forskningsoversigterne mulighed for at etablere et samlet videnskabeligt funderet handlingsgrundlag.