Udgiftsbehovet på det specialiserede børne- og ungeområde
Udgivelsens forfattere:
- Jacob Seier Petersen
- Søren Teglgaard Jakobsen
- Mathias Ruge
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Socialområdet, Børn, unge og familie
Københavns Kommune fik i 2015 foretaget en analyse af udviklingen i det forventede udgiftsbehov på det specialiserede børne- og ungeområde. Kommunen har bedt VIVE opdatere analysen. Det sker med henblik på at afgøre, om tildelingen af ressourcer til området fremover skal omfattes af en socioøkonomisk regulering.
VIVEs analyser af udgiftsbehovene på det specialiserede børne- og ungeområde tager højde for forskelle i børnenes demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika. I analysen sammenlignes udviklingen i de forventede udgiftsbehov i Københavns Kommune med de forventede udgiftsbehov på landsplan. Dermed kan man afgøre, om sammensætningen af børnegruppen i Københavns Kommune har udviklet sig i en retning, der betyder, at udgiftsbehovet falder eller stiger set i forhold til udviklingen på landsplan.
Resultater
VIVEs analyser viser, at de københavnske børn i målgruppen for det specialiserede børne- og ungeområde er blevet relativt bedre stillet i perioden 2009 til 2016, når man sammenligner med børnegruppen på landsplan.
Analysen viser således, at udgiftsbehovet i Københavns Kommune i 2009 lå lidt over niveauet på landsplan, mens det i 2016 lå 19 procent under.
VIVEs analyser viser desuden, at kommunens praksis for visitation på det specialiserede børneområde i 2016 var nogenlunde som forventet.
VIVE har på baggrund af analysen udarbejdet forslag til, hvordan man kan regulere budgettet på det specialiserede børne- og ungeområde. Forslagene indebærer, at Københavns Kommune – ud over at regulere budgetterne efter den demografiske udvikling – med fordel kan regulere budgetterne efter børnegruppens behov for sociale foranstaltninger.
VIVE har derudover udarbejdet en model for ressourcetildeling, som man kan anvende til at fordele den behovsafhængige del af budgettet til det specialiserede børne- og ungeområde mellem Socialforvaltningen seks administrative distrikter. Modellen indebærer, at midlerne fordeles anderledes, end hvis de alene var fordelt på baggrund af de enkelte distrikters børnetal.
Anbefalinger
Mange kommuner anvender demografimodeller, når de skal lægge budget for de kommende år. I disse modeller regulerer man automatisk budgettet op, hvis indbyggertallet i målgruppen stiger, og ned, hvis det falder. VIVEs analyse viser, at det ikke altid er nok alene at se på udviklingen i antallet af borgere, når man vurderer tildelingen af ressourcer til et område. Det kan også være relevant at tage højde for udviklingen i målgruppens sociale profil.
Metode
Analysen er gennemført på baggrund af populationsdata for børnegruppen i hele landet. Undersøgelsen er bygget op i tre trin:
For det første beregnes baggrundsfaktorernes sammenhæng med børnenes sandsynlighed for at modtage en social foranstaltning i 2016. Baggrundsfaktorerne omfatter blandt andet information om forældrenes sundhed, økonomi og uddannelsesniveau samt forskellige karakteristika ved børnene.
For det andet anvendes disse sammenhænge til at beregne udviklingen i den gennemsnitlige sandsynlighed for, at københavnske børn modtager en social foranstaltning.
Endelig sammenholdes den beregnede gennemsnitlige sandsynlighed med sandsynligheden på landsplan og med den faktiske andel modtagere af sociale foranstaltninger i kommunen. På denne måde får man et indblik i udviklingen i både kommunens udgiftsbehov og visitationspraksis.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Københavns KommuneUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd