Udsatte unge har særlig risiko for depression

Psykisk sårbarhed og mistrivsel blandt unge har været meget i fokus i de senere år. Tal fra SFI’s undersøgelse Børn og unge i Danmark fra 2010 viser, at unge på 15-19 år og især pigerne fortæller om en række vanskeligheder som fx psykiske lidelser, lavt selvværd, selvmordsforsøg og spiseforstyrrelser.

En ny analyse fra SFI’s undersøgelse Årgang 95 bekræfter dette billede. Her har forskerne brugt oplysninger fra de unge om depression og depressive symptomer til at indkredse, hvilke unge der er i særlig risiko for denne type psykisk mistrivsel.

Ikke 12-tals-pigerne

I medierne har der været et vist fokus på psykisk mistrivsel, der knytter sig til præstationsræs for unge, især piger, i gymnasieskolen. Men seniorforsker Mai Heide Ottosen, der har været tilknyttet børneforløbsundersøgelsen Årgang 95, ser nogle andre grupper af unge træde frem, når man undersøger for depressive symptomer:

”Når vi ser isoleret på de unge med depressive symptomer – og altså ikke psykisk mistrivsel generelt – så er det ikke overskudseleverne fra gymnasieskolen, der præger gruppen, men derimod de på flere områder udsatte unge. De depressive piger er ikke 12-tals-pigerne, der synes, det er afsindig hårdt at præstere fag- ligt i gymnasiet og samtidig være fit og attraktiv. Det er tværtimod unge, der har svært ved at klare sig i skolen, som er i risiko for at droppe ud, og som kommer fra familier, hvor der er færre ressourcer.”

Omfanget

Årgang 95-undersøgelsen viser, at i 15-årsalderen havde 9 pct. af de unge depressive symptomer, fordelt på 6 pct. af drengene og 13 pct. af pigerne. I 18-årsalderen var andelen mere end fordoblet, idet der nu var 22 pct., der havde symptomer.

Ikke alle bliver ved med at have det  dårligt.  5  pct.  af  alle 18-årige havde symptomer som 15-årige, men har det ikke længere. Der kommer til gengæld nogle andre til i 18-årsalderen – hele 18 pct. af alle de adspurgte unge – og 6 ud af 10 er piger.

Og så er der en lille gruppe på 4 pct., der meldte om depressive symptomer som 15-årige og fortsat har det som 18-årige. Pigerne udgør her 3 ud af 4, og over halvdelen oplyser, at de har haft en psykisk lidelse, og mange har haft det flere gange.

Risiko for marginalisering

Mai Heide Ottosen hæfter sig ved gruppen med vedvarende symptomer:

”Depression er en folkesygdom. Og vi ved fra andre undersøgelser, at det ofte viser sig første gang i ungdomsårene. Gruppen med vedvarende symptomer er på mange måder udsat og i risiko for at blive marginaliseret. Et meget tydeligt tegn på dette er, at selvmordsforsøg rammer hver femte af de piger, der har det ved- varende dårligt," siger hun.

Hun påpeger, at denne gruppe af unge i høj grad er præget af ensomhed, klarer sig dårligt i – eller falder helt ud af – uddannelsessystemet og har problemer på en række andre områder.

”Man kan frygte, at det er fremtidens førtidspensionister, der døjer med disse vedvarende problemer som unge – dem der aldrig rigtig kommer i gang med noget som helst.”

Årsag til depressioner

Hvad er det så, der udløser den depressive tilstand? Årgang 95-undersøgelsen hæfter sig ved både sociale og biologiske påvirkninger.

Forhold i barnets familiebaggrund har en betydning, fx moderens ressourcer - uddannelse, job mv. Opvækst i et ressourcestærkt hjem og i harmoniske familierelationer mindsker risikoen for depressioner, mens oplevelser med ensomhed og mobning kan udløse og fastholde de unge i en depressiv tilstand. Men undersøgelsen peger også på, at tidlig kønsmodning og tidlig seksuel debut hænger sammen med udløsning af og eventuelt vedvarende depressive symptomer. Og endelig viser undersøgelsen, at depressive tilstande kan knyttes til brug af hash og alkohol, uden at man dog af den grund kan sige noget sikkert om årsag og virkning.

”De unge der debuterer tidligt seksuelt og er tidligt modne har en forøget risiko for depressive symptomer. Det kan pege på en mere biologisk forklaring. Men en tidlig modning og en tidlig seksuel debut kan også indebære, at disse unge måske bliver betragtet som mere modne, end de i realiteten er, og der er måske et forventningspres fra deres omgivelser om, at de kan klare mere, end de rent faktisk kan. Det kan være med til at gøre dem kede af det,” forklarer Mai Heide Ottosen, og tilføjer, at andre studier viser det samme – at modning har betydning for sindstilstand.