Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
working paper 24. JAN 2017
  • Ledelse og implementering
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Dagtilbud, skole og uddannelse

Udvikling af spørgeskema til elever i indskolingen

Folkeskolereformen

Udgivelsens forfattere:

  • Maria Keilow
  • Anna-Katharina Højen-Sørensen
  • Ledelse og implementering
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Dagtilbud, skole og uddannelse
Download udgivelsen
Download udgivelsen
I forbindelse med folkeskolereformens ikrafttrædelse i 2014/2015 igangsatte Undervisningsministeriet et evaluerings- og følgeforskningsprogram, der skal følge folkeskolereformens implementering. Forskere fra SFI og en række andre danske forskningsinstitutioner har foreløbigt fulgt elevernes oplevelse af skolen henover tre dataindsamlinger.
Hidtil har elever fra 4. til 9. klasse deltaget i årlige spørgeskemaundersøgelser. Fra og med den tredje dataindsamling efter folkeskolereformen i foråret 2017 udvides undersøgelsen imidlertid med elever i indskolingen, således at 1.- og 3.-klasses-elever indgår i 2017, mens 2.-klasses-elever indgår i 2018.
Udvidelsen af undersøgelsen med elever i indskolingen afspejler et politisk ønske om også at opnå viden om de yngste elevers oplevelse af skolens udvikling i forbindelse med folkeskolereformen og at følge udviklingen de kommende år for denne gruppe af elever. At opnå brugbare svar fra målgruppen af indskolingselever i alderen 7-10 år stiller imidlertid andre krav til udformningen af et spørgeskema. Derfor er det ikke muligt at anvende de eksisterende spørgeskemaer til elever på 4. til 9. klassetrin. Skal man undersøge yngre elevers oplevelse af skoledagen, kræves det, at spørgeskemaet ikke er for langt, at ord og formuleringer er tilstrækkeligt klare og tydelige, og at spørgsmålenes indhold opleves som vedkommende og meningsfulde for denne målgruppe. Dette notat beskriver arbejdet med at udvikle et nyt spørgeskema, der i både sin form og sit indhold er velegnet til at afdække de yngste elevers oplevelser af skolen og deres skoledag.
Processen for dette arbejde bestod af en indledende udvælgelse af et bruttospørgsmålsbatteri, der så vidt muligt skulle afdække de emner, der indgår i de hidtil anvendte spørgeskemaer til elever i evalueringen af folkeskolereformen. På baggrund af erfaringer og konkrete spørgsmål fra disse spørgeskemaer og lignende danske undersøgelser inden for målgruppen af indskolingselever udarbejdede vi et første udkast til spørgeskemaet. Dette udkast undergik en pilotafprøvningsproces gennem en række kvalitative fokusgruppeinterview med elever i 1. og 3. klasse. Erfaringerne fra disse fokusgruppeinterview anvendtes til at udvælge og justere spørgsmål undervejs frem til udformningen af det endelige spørgeskema til indskolingselever.
Det endelige spørgeskemaudkast blev yderligere kvalitetssikret af forsker ved SFI, Signe Lynne Boe Rayce. Desuden bidrog drøftelser i den videnskabelige styregruppe for følgeforskningspanelet på folkeskolereformen med konstruktive input til at kvalificere spørgeskemaet.
Dette notat beskriver først udarbejdelsen af udkastet til spørgeskemaet, dernæst pilotafprøvningen og erfaringerne derfra, og endelig præsenteres det endelige spørgeskema samt anbefalingerne til grund for dets udformning.

Udgivelsens forfattere

  • Maria KeilowAnna-Katharina Højen-Sørensen

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev