Udviklingen i Københavns Kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på området for udsatte børn og unge

På trods af, at der er kommet 10 % flere børn i Københavns Kommune siden 2009, er udgiftsbehovet til foranstaltninger for udsatte børn og unge ikke steget. Det skyldes, at børnenes økonomiske og sociale baggrund er blevet bedre i de senere år, og jo stærkere børnenes baggrund er, jo mindre er deres behov for foranstaltninger statistisk set. Det viser denne analyse fra KORA.

Baggrund

Københavns Kommune oplever i disse år en kraftig befolkningstilvækst, som også indebærer en kraftig vækst i antallet af 0-17-årige. Når der kommer flere børn i en kommune, vil man normalt forvente, at der også skal afsættes flere midler til sociale foranstaltninger såsom anbringelser og forebyggende indsatser. Det er dog ikke altid, at behovet for foranstaltninger følger børnetallet én til én.

Børn med en svag socioøkonomisk baggrund har en større sandsynlighed for at blive visiteret til en social foranstaltning end børn fra mere velstillede familier. KORA har derfor afdækket, om de flere børn i Københavns Kommune også betyder, at der er et tilsvarende større behov for foranstaltninger. Analysen er udarbejdet for Københavns Kommune, og et af de overordnede formål har været at give Københavns Kommune et bedre grundlag for beslutninger om økonomisk regulering af området for udsatte børn og unge.

Konklusion

KORAs analyse viser, at de københavnske børn gennemsnitligt er blevet bedre socialt stillet, end de var i 2009. Det betyder, at selv om kommunen har oplevet en stigning i børnetallet på 10 %, så er det samlede udgiftsbehov på området for udsatte børn og unge faldet, når man tager højde for ændringen i børnenes sociale og økonomiske baggrund.

KORAs analyse viser desuden, at Københavns Kommune i 2013 stort set har visiteret det antal børn til sociale foranstaltninger, som man skulle forvente ud fra børnenes socioøkonomiske baggrund. Kommunen ser med andre ord ud til at have en gennemsnitlig visitationspraksis på området for udsatte børn og unge.

Anbefalinger

Mange kommuner anvender demografimodeller, når de skal lægge budgettet for de kommende år. I disse modeller regulerer man automatisk budgettet op, hvis indbyggertallet i målgruppen stiger, og ned, hvis det falder. KORAs analyse viser, at det kan være yderst relevant at tage højde for udviklingen i målgruppens sociale og økonomiske baggrund, når man vurderer ressourcetildelingen til et område – det er ikke altid nok at se på udviklingen i antallet af borgere alene.

Metode

Analyserne er gennemført på baggrund af populationsdata for 0-17-årige i hele landet. Undersøgelsen er bygget op i tre trin:

For det første beregnes baggrundsfaktorernes sammenhæng med børns sandsynlighed for at modtage sociale foranstaltninger i 2013. Baggrundsfaktorerne indbefatter bl.a. information om forældrenes sundhed, økonomi og uddannelsesniveau samt forskellige karakteristika ved børnene.
For det andet anvendes disse sammenhænge til at beregne udviklingen i den gennemsnitlige sandsynlighed for, at københavnske børn modtager sociale foranstaltninger.
Endeligt sammenholdes den beregnede gennemsnitlige sandsynlighed med sandsynligheden på landsplan og med den faktiske andel foranstaltningsmodtagere i kommunen. På denne måde fås et indblik i såvel udviklingen i kommunens udgiftsbehov som kommunens visitationspraksis.

Udgivelsens forfattere

Anne Line Tenney JordanJacob Seier PetersenJesper WittrupPeter Holdt-Olesen

Om denne udgivelse