Undersøgelse af ”Krop og Kompetencer”

Konklusion

Idræt og bevægelse skal styrke og øge børns læring, trivsel og sundhed. Det er ideen bag projekt ”Krop og Kompetencer”, som skal udvikle og kvalificere læreres, pædagogers og lederes kompetencer til at arbejde med bevægelse i undervisningen og opkvalificere idrætslærere.

KORA har undersøgt forløbet på fem skoler og blandt andet undersøgt, om lærere og pædagoger oplever, at kompetenceløftet er anvendeligt i deres daglige undervisning på skolerne. Undersøgelsen belyser også skoleledernes oplevelse af forløbene og deres betydning for praksis på skolerne.

Generelt peger skoleledere og lærere på, at deres elever godt kan lide at bevæge sig. Og eleverne giver udtryk for, at de er glade for bevægelse og idræt og for den afveksling, det giver fra undervisningen i klasselokalet.

Der er dog stor forskel fra skole til skole – og fra lærer til lærer – på, hvordan der arbejdes med bevægelse i skoledagen. Der kan blandt andet være tale om bevægelsesbånd, brain-breaks og bevægelse som et element i undervisningsaktiviteterne. Mange lærere oplever det som en stor udfordring at inddrage bevægelsesaktiviteter med fagligt indhold i undervisningen.

Kompetenceløftet Bevægelse i skoledagen

Disse moduler er en faglig og didaktisk udvikling og kvalificering af lærere og pædagoger, der arbejder med bevægelse i alle dele af skoledagen. Her er der stor variation i ledernes og det pædagogiske personales vurderinger af niveauet på forløbene – både i forhold til teori og praktiske øvelser. Pædagogerne er generelt positive i deres tilbagemeldinger, mens billedet er mere blandet hos lærere og ledere. Generelt synes lærerne, at det er spændende, men svært at koble bevægelse til det faglige, og der er efterspurgt større fokus på dette i undervisningen på modulerne.

Kompetenceløftet Idrætsfaget

Modulerne er en opkvalificering af idrætslærere med den nyeste idrætsfaglige viden. Både idrætslærere og ledere vurderer modulerne som positive, relevante og af høj kvalitet. Ud over denne overordnede tilbagemelding er der dog nuancer i oplevelserne, som blandt andet omhandler forholdet mellem teori og praksis.

Samlet set er der variation i, hvorvidt det pædagogiske personale oplever at kunne overføre kompetenceforløbene til deres daglige praksis efterfølgende. Flere mener dog, at deltagelse i ”Krop og Kompetencer” har givet øget fokus og opmærksomhed på at bruge bevægelse i undervisningen og skoledagen.

Anbefalinger

På baggrund af undersøgelsen peger KORA på fire opmærksomhedspunkter i den videre udvikling af ”Krop og Kompetencer”.

Der er tale om: 

Forventningsafstemning: Et større fokus på at forventningsafstemme med skolerne og lærerne på forhånd vil kunne afhjælpe nogle af lærerenes kritikpunkter.

Lokale tilpasninger: Undervisningsmodulerne kan tilpasses, så de i højere grad er målrettet den enkelte skoles hverdag og praksis.

Undervisningen: Det kan give en oplevelse af bedre sammenhæng i de enkelte undervisningsforløb i ”Krop og Kompetencer”,hvis den samme underviser er gennemgående.

Placering af modulerne: Det pædagogiske personale har oplevet det som en begrænsning i forhold til at få det fulde udbytte af modulerne, at de har været placeret efter endt skoledag eller om aftenen.

Forberedelsestid: Det har været et gennemgående punkt, at lærerne mangler tid til forberedelse af kurset og efterfølgende tid til at implementere det, de har lært på kurset. Dette er en betingelse, som i høj grad påvirker det pædagogiske personales udbytte af ”Krop og Kompetencer”.

Baggrund

”Krop og Kompetencer” er et partnerskab mellem DIF, DIG, VIA UC og Dansk Skoleidræt. Fem kommuner deltager i projektet med i alt 65 skoler, 212 ledere, 2.420 lærere og pædagoger og 791 undervisere i idræt. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formål (Fonden) har støttet projektet med 5 millioner kroner.

Baggrunden for KORAs undersøgelse har været at skabe et vidensgrundlag, som kan give A.P. Møller Fonden indblik i kompetenceløftet ”Krop og Kompetencer”.

Formålet har været at undersøge, hvorvidt der sker en overførsel af elementer fra kompetenceforløbet til den daglige praksis på skolerne, herunder:

• skabe indblik i kompetenceforløbene
• belyse skolelederes, læreres, pædagogers og elevers generelle tilgang til bevægelse og syn på bevægelse i undervisningen
• belyse om lærere og pædagoger oplever, at kompetenceløftet er anvendeligt for deres daglige undervisning på skolerne
• belyse skoleledernes oplevelse af forløbene og deres betydning for praksis

Metode

Der er tale om en mindre kvalitativ undersøgelse primært baseret på interviews og observationer fra fem skoler i fem forskellige kommuner. Det empiriske materiale udgøres samlet set af interviews med fem repræsentanter for skoleledelser, seks fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger, fem fokusgruppeinterview med elever fra 4. til 8. klasse, to interview med repræsentanter fra projektgruppen bag ”Krop og Kompetencer”. Dertil kommer observationer af seks forskellige undervisningssituationer fra 1. til 8. klasse og tre forskellige moduler fra kompetenceforløbene.