Undersøgelse af merudgiftsydelse på voksenområdet og børne-/ungeområdet

I 2014 udbetalte kommunerne 900 mio. kr. til dækning af nødvendige merudgifter til familier med børn og unge med handicap og voksne handicappede. Heraf gik langt de fleste af pengene – nemlig 700 mio. kr. – til at dække merudgifter til børn og unge med handicap.

KORAs undersøgelse af fem kommuners udgifter, erfaringer og praksis på merudgiftsområdet viser, at der er forholdsvis stor forskel på kommunernes kompensation til særligt familier med børn og unge med handicap. Desuden viser analysen, at der er store administrative udfordringer forbundet med sagsbehandlingen på området.

Kommunerne har ansvaret for bevilling og udbetaling af merudgiftsydelser. KORAs undersøgelse fokuserer på kommunernes praksis og erfaringer med merudgiftsydelser og afdækker kommunernes udgifter på området i 2014.

Store forskelle mellem kommunerne på børne-/ungeområdet

KORAs undersøgelse viser, at de fem udvalgte kommuner i 2014 i gennemsnit udbetalte ca. 13.000 kr. årligt til ydelsesmodtagere på voksenområdet og ca. 27.000 kr. til ydelsesmodtagere på børne-/ungeområdet. Disse gennemsnitlige udgifter dækker over en del variation mellem de undersøgte kommuner – især på børne-/ungeområdet, hvor forskellen mellem de laveste og højeste gennemsnitlige udgifter var ca. 12.500 kr. pr. ydelsesmodtager.

Ser man kun på de 10 procent dyreste sager i de undersøgte kommuner, lå udbetalingerne på et markant højere niveau. På voksenområdet kostede de dyreste sager gennemsnitligt ca. 50.000 kr. om året. På børne-/ungeområdet lå de gennemsnitlige udgifter for de 10 procent dyreste sager på ca. 170.000 kr. Også blandt de dyreste sager var der klart størst forskel på udgiftsniveauet på børne-/ungeområdet.

Den store variation i merudgifterne på børne-/ungeområdet hænger ikke nødvendigvis sammen med, at der er forskel på borgerens adgang til at få dækket merudgifter. Variationen kan også hænge sammen med, at kommunernes praksis er forskellig. En ydelse, som i én kommune bliver givet efter en merudgiftsbestemmelse, kan i en anden kommune være bevilget efter en anden bestemmelse. Det fanges ikke i denne analyse, som kun ser på kommunernes udgifter inden for merudgiftsområdet.

                                                                                                                                        Komplekse sager giver administrative udfordringer

Undersøgelsen viser også, at der i de undersøgte kommuner er store udfordringer forbundet med administrationen af merudgiftsområdet. Kommunerne oplever, at det er vanskeligt at sikre en ensartet praksis blandt sagsbehandlerne og styre omfanget af de administrative omkostninger.

Mange af merudgiftssagerne er særdeles komplekse og indeholder mange skønsmæssige afgørelser, hvilket stiller meget store krav til sagsbehandlingen. Således er det sagsbehandleren, som fra sag til sag vurderer, om en ansøger er omfattet af personkredsen for bevilling af merudgifter. Det er også sagsbehandleren, som vurderer, hvornår der er tale om normale udgifter, som en borger eller en familie forventes selv at afholde, og hvornår der er tale om merudgifter, der ligger ud over normalforbruget og kan dækkes af det offentlige.

Derudover stilles der strenge krav til begrundelse og dokumentation i sagsbehandlingen, hvilket er med til at gøre området administrativt tungt. I rigtig mange sager må sagsbehandleren indhente dokumentation i form af statistik og opgørelser over forbrug og priser, og det er ikke altid, at de nødvendige informationer er tilgængelige eller tilstrækkeligt troværdige.