Vækstfaktorer

Dette notat beskæftiger sig med væksten i udgifter på de specialiserede sociale områder. Denne vækst har gennem en årrække været større end væksten i bruttonationalproduktet, i de offentlige udgifter generelt og i de sociale udgifter som helhed. Det har derfor interesse at afdække hvilke faktorer, der medvirker til at udgifterne til sociale indsatser bliver større eller mindre. En sådan afdækning vil medvirke til at gøre disse poster mere forudseelige og styrbare. Ud fra data om blandt andet befolkningsvækst, udviklingen i tilbud og behov ses på faktorer, der har betydning for efterspørgsel og forbrug af de ydelser, kommunerne udbyder på områderne. I 1980’erne og 1990’erne opfattede man den ulige vækst som et spørgsmål om, at områder som handicap, udsatte og psykiatri skulle bringes på højde med den vækst i velfærd, der havde været tale om på de generelle områder. Men den ulige vækst er fortsat, og der er ikke meget der tyder på, at den overhovedet kan bringes til ophør. I denne situation har vi hørt udtalelser, som er faldet handicaporganisationerne og Det Centrale Handicapråd for brystet. Det er nærliggende at opfatte den økonomiske problematik således, at det er et spørgsmål om midlerne skal gå til den ene eller den anden gruppe. For at undgå denne klemme, har man stillet spørgsmålet om udgifterne ikke kunne komme under kontrol. Og det kan de godt, de kan nemlig styres. Indsatsen kan målrettes mere, og det vil sige at man for den samme udgift kan løse flere problemer. Det kan lette trykket et par år. Men hvis den underliggende dynamik er uforandret, kommer problemet igen. Når væksten fortsætter, og efter mange kommunale medarbejderes mening er ved at blive på bekostning af normalområdet, er der grund til at standse op og spørge, hvad det egentlig er der sker. Løser vi problemerne på den mest hensigtsmæssige måde, eller producerer den måde, vi løser problemerne på, i sig selv uproportionalt store udgifter? Her når vi ikke så langt, men det må være det næste spørgsmål der skal stilles. Trods det brede sigte er notatet produceret indenfor en snæver ramme, og der har derfor kun været lejlighed til at give et første overblik og et udgangspunkt for mere dybtgående analyser af de mange problemstillinger, som emnet rummer. Der er tale om mange enkelttendenser, men også om, at de næsten alle presser for en øget indsats. Man vurderer gerne disse behov hver for sig, men mangler overvejelser over det billede, den samlede indsats kommer til at tegne. Undersøgelsen er foretaget april-juni 2010 og er finansieret af Kommunernes Landsforening. Studenterne Jakob Pindstrup Andersen og Helene Jørgensen deltog i første fase og har skrevet enkelte dele af teksten. Maria Rye Dahl har gennemgået manuskriptet kritisk, peget på mangler og kommet med forslag, og dermed givet teksten et løft.