Kontakt
Gennem de seneste år har vi set, at ministerier, større kommuner og fonde i stigende grad har ansat specialister med ekspertise og erfaring i samfundsvidenskabelige analyser. Det er oplagt, at de har en rolle som ”byggesagkyndige” i planlægningen og forankringen af eksterne evalueringer.
De har fagligheden og indsigten i organisationens behov og kan sikre, at evalueringen får de rette rammevilkår og løbende understøtter samspillet mellem for eksempel ministerierne og evaluatoren. De kan være med til at afveje forskellige hensyn og omsætte evalueringsresultaterne til politikudvikling.
Det kræver selvfølgelig, de ”byggesagkyndige” har mulighed for at agere i situationer, hvor der i eget system er urealistiske forventninger og utilstrækkelige rammevilkår for evaluering.
Evalueringer skal bygge på hinandens viden
Skal vi have bedre evalueringer, er det også vigtigt, at evalueringer i højere grad lægges oven på hinanden og ikke blot stilles ved siden af hinanden. Evaluering skal ikke ses som enkeltstående, men skal bidrage til akkumulering af viden, så vi løbende udvikler vores fælles vidensbeholdning. Det må være et vigtigt sigtepunkt for evaluatorer.
Metaanalyser – som for eksempel Campbell og Cochrane – er systematiske forskningsoversigter om effekten af centrale offentlige indsatser på tværs af undersøgelser og landegrænser. De giver et solidt grundlag for beslutningstagere at træffe beslutninger ud fra.
På samme måde bør der være et større fokus på, at viden om forandringsmekanismer i praksisfeltet lægges oven på hinanden. Der bør også systematisk indsamles viden om kontekstuelle forhold, som er afgørende for velfærdsindsatsernes succes. Det kræver en høj kvalitet i de enkelte evalueringer.
Det er muligt at få bedre evalueringer, uden at der skal bruges flere penge, tid eller energi samlet set. Det handler om at prioritere færre, men bedre evalueringer. Men der er også behov for at se på, om de rette kompetencer er tilstede i og omkring et evalueringsforløb. Så tror jeg, at vi vil se en positiv afsmitning på en stigende evaluerings- og undersøgelsestræthed i samfundet.