Vil du klare dig godt i skolen og til fodbold - så er du forhåbentlig fra januar
Udgivelsens forfattere:
- Michael Ørtz Christiansen
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse
Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Det danske skolesystem gør det muligt at udskyde eller fremskynde skolestart og dermed afvige fra reglen om, at et barn skal starte i skole det år, hvor det fylder 6 år. Langt de fleste vælger at følge normen, mens 10-15 procent af en årgang starter i skole et år senere. 2-3 procent starter i skole et år tidligere. Det viser en ny undersøgelse fra SFI.
Men hvilken betydning har den alder, som barnet har ved indgangen til et langt liv på skolebænken?
”De børn, der er ældre ved skolestart, fordi de er født i starten af året, klarer sig signifikant bedre i de nationale test i de mindste klassetrin, og de udviser også færre adfærdsvanskeligheder ved 7- og 11-års alderen end dem, der er født i slutningen af året,” siger Hans Henrik Sievertsen, der er forsker ved SFI og står bag projektet Betydningen af alder ved skolestart for barnets udvikling.
Effekterne aftager
Hans Henrik Sievertsen har sammenlignet resultater fra skolebørn, der er født i januar, med resultater fra skolebørn, der er født i december, vel at mærke fra samme klassetrin. Og her er konklusionen altså, at førstnævnte og -fødte klarer sig signifikant bedre.
Effekterne af en senere skolestart på skolepræstationerne er dog aftaget efter fjerde klassetrin og forsvinder i løbet af de ældste klassetrin i grundskolen.
En gennemgang af forskningsresultater viser også, at der er meget små eller ikke eksisterende effekter på senere uddannelser og livstidsindkomst.
Sammenhæng mellem fødselsmåned og succes på banen
Det er ikke kun i skolen, man kan spore effekter af alder på en årgang. Også i sport er der en tendens til, at de børn og unge, der er født tidligt på året, klarer sig bedre.
Da Daniel Agger i 2012 blev kåret som årets fodboldspiller i Danmark, var det første gang i 36 år, at årets spiller var født i december. Det kan sagtens være en tilfældighed, men det er næppe en tilfældighed, at næsten hver anden spiller i Danmarks aktuelle U16-trup er født i årets første tre måneder.
Da den tyske avis Die Zeit i 2013 gennemgik profilerne for 170 ungdomslandsholdsspillere i Tyskland, var konklusionen den samme: Næsten hver anden er født i årets tre første måneder. Sammenhængen mellem fødselsmåned og succes i sport er mest kendt fra Malcom Gladwells bestseller Outliers fra 2008, hvor han viser, at i canadisk eliteishockey er 40 procent af spillerne født i årets første tre måneder, og 10 procent i årets sidste måneder.
Talent eller fysik?
Denne sammenhæng skyldes ikke astrologiske forklaringer, men den måde vi rekrutterer talenter på.
I fodbold spiller børn sammen med dem, der er født i samme kalenderår. Et barn, der er født i januar, vil derfor være næsten et år ældre end barnet, der er født i december, og for fodboldtræneren kan det være vanskeligt at skelne mellem talent og den fysiske fordel af at være ældre.
Januar-børnene har derfor større sandsynlighed for at blive udtaget til talenthold, hvor de spiller flere kampe, og de får mere og bedre træning. Når de har nået en alder, hvor et års aldersforskel ikke har den store betydning, kan de mange års ekstra træning og kampe betyde forskellen på, om de kommer på landsholdet eller ej.
Er det gavnligt at ændre skolestartsalderen?
Med forskningsresultaterne in mente vil det være oplagt at spørge, om det vil gavne børnene at ændre på reglen om, at de skal starte i skole det år, de fylder 6 år.
Men diskussionen om barnets optimale skolestartsalder handler også om barnets individuelle modenhed – lige så vel som det handler om barnets alder i forhold til klassekammeraterne.
”Størstedelen af den samfundsvidenskabelige forskning om betydningen af skolestartsalder kan ikke skelne mellem de to effekter. Hvis man fra politisk side ønsker at hæve eller sænke skolestartsalderen, så kræver det viden om betydningen af barnets individuelle modenhed: Kan et femårigt barn starte i skole?,” spørger Hans Henrik Sievertsen.
Det vil - understreger SFI-forskeren - ikke påvirke barnets alder i forhold til klassekammeraterne, da dem, der er født i januar, fortsat vil være næsten et år ældre end dem, der er født i december.
”Vi ved dog, at den måde, som vi har indrettet skolesystemet på, gør, at børn, der er født i januar og derfor er blandt de ældste ved skolestart, klarer sig bedre i de første klassetrin og har færre hyperaktivitetsvanskeligheder. Det er vigtigt, at skoler er parate til at håndtere dette,” siger Hans Henrik Sievertsen.
Fakta
PUBLIKATION | En god start |
FORFATTERE | Hans Henrik Sievertsen |
EMNER | Skole og uddannelse, Kompetencer, Skolegang |
FORSKNINGSEMNE | Skole og uddannelse |
Udgivelsens forfattere
- Michael Ørtz Christiansen
Om denne udgivelse
Publiceret i
www.sfi.dk