Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Notat, ­3. marts 2022

VIVEs kommunetal 2022.2: Kommunerne budgetterer igen med stigende serviceudgifter pr. indbygger

For fjerde år i træk budgetterer kommunerne med stigende serviceudgifter. Der er dog betydelige variationer på tværs af udgiftsområder og kommuner.

Kurt Houlberg & Mathias Ruge
Børn og unge, Ældre, Socialområdet, Kommune, Nøgletal
Læs VIVEs kommunetal her
Kommunerne budgetterer med færre midler pr. potentiel bruger til blandt andet dagtilbud. Modelfoto: Cathrine Kjærø Ulf Ertmann/VIVE

Kontakt

Kurt Houlberg Professor, cand.scient.pol., ph.d. M: 31 57 66 84 kuho@vive.dk

I 2022 kan kommunernes serviceudgifter stige med 1,4 mia. kroner i forhold til 2021. Det besluttede KL og regeringen med økonomiaftalen for 2022, og kommunernes budgetter for 2022 viser, at kommunerne har udnyttet denne mulighed. Samlet set budgetterer kommunerne med serviceudgifter på 275,6 mia. kroner i 2022. Ud over det økonomiske løft, som økonomiaftalen giver, stiger serviceudgifterne også som følge af nye opgaver til kommunerne.

Serviceudgifterne stiger med godt 200 kroner pr. indbygger

Stigningen i serviceudgifterne skal ses i sammenhæng med, at befolkningstallet stiger. Opgør vi serviceudgifterne pr. indbygger, budgetterer kommunerne samlet set med at bruge godt 200 kroner mere pr. indbygger i 2022 end i 2021. Det er fjerde år i træk, at kommunerne budgetterer med stigende serviceudgifter pr. indbygger (jf. figur 1). 

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Siden 2011 har kommunerne dog brugt mindre på service, end de har budgetteret med. Dette hænger bl.a. sammen med, at staten i 2011 skær­pede truslen om økonomiske sanktioner mod kommunerne, hvis serviceudgifterne for kommunerne under ét ikke holdt sig inden for den aftalte økonomiske ramme. Sanktionstruslen hviler stadig over kommunerne. I de seneste år er budgetunderskridelserne dog blevet mindre, og kommunerne er typisk kommet tættere på at bruge de penge på service, som de budgetterer med.

Udsving mellem serviceområder og målgrupper

Opgør vi udgifterne pr. borger i målgruppen, så budgetterer kommunerne særligt med flere udgifter på folkeskole- og ældreområdet samt det specialiserede socialområde (jf. figur 2). På det det specialiserede socialområde stiger udgifterne især til voksne med særlige behov som funktionsnedsættelser og misbrugere. Stigningen her skal dog ses i lyset af et fald fra 2020 til 2021. Modsat budgetterer kommunerne med færre midler pr. potentiel bruger til dagtilbudsområdet og sundhedsvæsenet, ligesom der også prioriteres færre midler til vejvæsenet.

Bemærk, at udgifterne på alle områderne i figur 2 er opgjort pr. potentiel bruger, dvs. pr. borger i den aldersgruppe, som servicen primært retter sig imod. Udgifterne til dagtilbud er fx opgjort pr. 0-5-årig og udgifterne til ældreområdet pr. 67+-årig. De procentvise ændringer afspejler dermed også de underliggende ændringer i befolkningstallet i de forskellige aldersgrupper. For eksempel dækker det procentvise fald på 0,5 % på ældreområdet pr. 67+-årig fra 2020 til 2021 over, at de samlede udgifter på ældreområdet er budgetteret til at stige med 720 mio. kroner, svarende til en stigning på 1,4 %. Men da der samtidig er kommet flere ældre, betyder det, at udgiften opgjort pr. 67+-årig falder det år.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Størst stigning pr. indbygger i kommuner med befolkningstilbagegang

Figur 3 viser den procentvise udvikling i kommunernes budgetterede serviceudgifter pr. indbygger fra 2021 til 2022 sammenholdt med periodens befolkningsudvikling.

Tendensen er, at serviceudgiften pr. indbygger falder i kommuner med stor befolkningstilvækst. Omvendt stiger udgiften pr. indbygger mest i kommuner med befolkningstilbagegang. Det kan hænge sammen med, at befolkningssammensætningen i kommunerne ændrer sig forskelligt, så der fx i kommuner med befolkningstilbagegang bliver relativt flere ældre. Det kan også tænkes at afspejle nogle afledte effekter af udligningsreformen i 2011, eller at det generelt er vanskeligt at tilpasse udgifterne til et faldende befolkningstal. Det er også muligt, at kommuner med befolkningsvækst oplever stordriftsfordele på områder som vejvæsen og administration, og at det betyder, at udviklingen i serviceudgifterne ikke følger befolkningsudviklingen helt tæt.

De enkelte kommuners budgetterede ændring i serviceudgifter fra 2021 til 2022 fremgår af landkortet i figur 4. Kortet illustrerer, at udgifterne pr. indbygger stiger relativt mest i en række yderkommuner.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Data og metode

Analysen er baseret på ECO Nøgletal og bygger på data om kommunernes udgifter, struktur og befolkningsmæssige sammensætning fra Danmarks Statistikbank (www.statistikbanken.dk).

Find flere tal fra din kommune eller se demoversionen af ECO Nøgletal på eco.vive.dk.

Se fx tabeller om kommunernes udgiftsniveau og udgiftsudvikling:

  • Tabel 1.30 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder – budget 2022
  • Tabel 1.32 Budgetoverskridelse på 19 udgiftsområder 2020
  • Graf 4.16 Udvikling i serviceudgifter 2016-2022.

ECO Nøgletal leverer tabeller med nøgletal samt grafer med udviklinger på 19 forskellige udgiftsområder i den kommunale sektor. Hver kommune bliver sammenlignet med en gruppe af kommuner med tilsvarende rammebetingelser på det enkelte udgiftsområde.

Kontakt: Kurt Houlberg, professor i VIVE: tlf. 31 57 66 84, kuho@vive.dk eller Mathias Ruge, senioranalytiker i VIVE, tlf. 33 48 08 16, maru@vive.dk.

I VIVEs kommunetal dykker vi med jævne mellemrum ned i udvalgte ECO Nøgletal. Du kan tilmelde dig
VIVEs nyhedsbrev på vive.dk
og modtage kommende udgaver af VIVEs kommunetal.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Om denne udgivelse

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Notat, 14. marts 2023 VIVEs kommunetal 2023.3: Stor forskel på kommunernes budgetpræcision på anlægsområdet
Notat, 9. marts 2023 VIVEs kommunetal 2023.2: Kommunerne budgetterer med stigende serviceudgifter pr. indbygger
Debatindlæg, 2. marts 2023 Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen. Og nej, det er ikke kun de rige
Notat, 28. februar 2023 VIVEs kommunetal 2023.1: Flere forældre vælger privatskoler – særligt i yderkommunerne
Andet, 26. oktober 2021 VIVEs kommunetal 2021.5: Flere småbørn og ældre vil presse kommunernes økonomi og rekruttering
Læs også
  1. Gå hjem-møde i Aarhus

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  2. Gå hjem-møde i København

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  3. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  4. Kronik

    Frisættelse fra regler skaber energi i kommunerne

  5. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  6. Blogindlæg

    Video- og lydmonitorering kan give mere skånsom støtte og pleje

  7. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

  8. Nyhed

    Organizational narratives in rehabilitation-focused dementia care — negotiating identities, interventions and personhood

  9. Rapport

    Specialundervisnings- og støttebehov i Haderslev Kommune

  10. Kommunetal

    Der er stor forskel på kommunernes budgetpræcision på anlægsområdet

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os