Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Notat, ­9. marts 2023

VIVEs kommunetal 2023.2: Kommunerne budgetterer med stigende serviceudgifter pr. indbygger

Kommunerne budgetterer med stigende serviceudgifter i skyggen af højere inflation. De budgetterer særligt med flere udgifter til det specialiserede socialområde, dagtilbud og vedligeholdelse af vejene.

Kurt Houlberg & Mathias Ruge
Kommune, Nøgletal, Økonomi
Download udgivelsen
Kommunerne budgetterer blandt andet med stigende udgifter til daginstitutioner. Modelfoto: Cathrine Kjærø Ulf Ertmann/VIVE

Kontakt

Kurt Houlberg Professor, cand.scient.pol., ph.d. M: 31 57 66 84 kuho@vive.dk
Mathias Ruge Senioranalytiker, cand. scient.pol. M: 33 48 08 16 maru@vive.dk

KL og regeringen besluttede med økonomiaftalen for 2023, at kommunernes serviceudgifter fra 2022 til 2023 kan stige med 1,3 mia. kroner ud over det, som følger af nye opgaver til kommunerne. Kommunernes budgetter for 2023 viser, at de har udnyttet denne mulighed ved at løfte serviceudgifterne. Samlet set budgetterer kommunerne med serviceudgifter på 287,8 mia. kroner i 2023. Der er dog betydelige variationer i budgetudviklingen på tværs af udgiftsområder og kommuner.

Serviceudgifterne stiger med godt 250 kroner pr. indbygger

Stigningen i serviceudgifterne skal ses i sammenhæng med, at befolkningstallet stiger. Opgør vi serviceudgifterne pr. indbygger, budgetterer kommunerne samlet set med at bruge godt 250 kroner mere pr. indbygger i 2023 end i 2022 (jf. figur 1). Med til billedet hører dog også, at da kommunerne lagde budgetter for 2022, budgetterede de med stigende serviceudgifter pr. indbygger. De oprindeligt vedtagne budgetter for 2022 blev imidlertid underløbet af stigende inflation, og de kommunale servicekroner rakte kortere end forudsat. Når udgiftsudviklingen derfor baseres på de nyeste pris- og lønskøn, så tegner der sig fra 2021 til 2022 et billede af faldende serviceudgifter i de oprindelige budgetter. Den fortsatte usikkerhed om pris- og lønudviklingen skaber også usikkerhed om forudsætningerne for kommunernes budgetter for 2023.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Løft til dagtilbud og socialområdet – færre midler til sundhedsvæsenet

Opgør vi udgifterne pr. borger i målgruppen, så budgetterer kommunerne særligt med flere udgifter på det specialiserede socialområde – dvs. børn/unge og voksne med særlige behov (jf. figur 2). Herudover budgetterer kommunerne også med stigende udgifter på dagtilbudsområdet og flere midler til vedligeholdelse af vejene. Modsat budgetterer kommunerne med færre midler pr. borger til især sundhedsvæsenet, ligesom der også budgetteres med færre udgifter pr. potentiel bruger på ældreområdet, kultur- og fritidsområdet samt administrationsområdet.
Bemærk, at udgifterne på alle områderne i figur 2 er opgjort pr. potentiel bruger, dvs. pr. borger i den aldersgruppe, som servicen primært retter sig imod. Udgifterne til dagtilbud er fx opgjort pr. 0-5-årig og udgifterne til ældreområdet pr. 67+-årig. De procentvise ændringer afspejler dermed også de underliggende ændringer i befolkningstallet i de forskellige aldersgrupper. For eksempel dækker det procentvise fald på 0,3 % på ældreområdet pr. 67+-årig fra 2022 til 2023 over, at de samlede udgifter på ældreområdet er budgetteret til at stige med 700 mio. kroner, svarende til en stigning på 1,3 %. Men da der samtidig er kommet flere ældre, betyder det, at udgiften opgjort pr. 67+-årig falder det år.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Størst stigning pr. indbygger i kommuner med befolkningstilbagegang

Figur 3 viser den procentvise udvikling i kommunernes budgetterede serviceudgifter pr. indbygger fra 2022 til 2023 sammenholdt med periodens befolkningsudvikling.

Tendensen er, at serviceudgiften pr. indbygger falder i kommuner med stor befolkningstilvækst. Omvendt stiger udgiften pr. indbygger mest i kommuner med befolkningstilbagegang. Det kan hænge sammen med, at befolkningssammensætningen i kommunerne ændrer sig forskelligt, så der fx i kommuner med befolkningstilbagegang bliver relativt flere ældre. Det kan også tænkes at afspejle det forhold, at det generelt er vanskeligt at tilpasse udgifterne til et faldende befolkningstal. Det er også muligt, at kommuner med befolkningsvækst oplever stordriftsfordele på områder som vejvæsen og administration, og at det betyder, at udviklingen i serviceudgifterne ikke følger befolkningsudviklingen helt tæt.

De enkelte kommuners budgetterede ændring i serviceudgifter fra 2022 til 2023 fremgår af landkortet i figur 4. Kortet peger på, at udgifterne pr. indbygger stiger relativt mest i en række yderkommuner.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Data og metode

Analysen er baseret på ECO Nøgletal og bygger på data om kommunernes udgifter, struktur og befolkningsmæssige sammensætning fra Danmarks Statistikbank (www.statistikbanken.dk).

Find flere tal fra din kommune eller se demoversionen af ECO Nøgletal på eco.vive.dk.

Se for eksempel tabeller om kommunernes udgiftsniveau og udgiftsudvikling:

- Tabel 1.30 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder – budget 2023
- Tabel 1.32 Budgetoverskridelse på 19 udgiftsområder 2021
- Graf 4.16 Udvikling i serviceudgifter 2017-2023.

ECO Nøgletal leverer tabeller med nøgletal samt grafer med udviklinger på 19 forskellige udgiftsområder i den kommunale sektor. Hver kommune bliver sammenlignet med en gruppe af kommuner med tilsvarende rammebetingelser på det enkelte udgiftsområde.

Kontakt: Mathias Ruge, senioranalytiker i VIVE, tlf. 33 48 08 16, maru@vive.dk eller Kurt Houlberg, professor i VIVE: tlf. 31 57 66 84, kuho@vive.dk.

I VIVEs kommunetal dykker vi med jævne mellemrum ned i udvalgte ECO Nøgletal. Du kan tilmelde dig VIVEs nyhedsbrev på vive.dk og modtage kommende udgaver af VIVEs kommunetal.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Om denne udgivelse

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Notat, 14. marts 2023 VIVEs kommunetal 2023.3: Stor forskel på kommunernes budgetpræcision på anlægsområdet
Debatindlæg, 2. marts 2023 Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen. Og nej, det er ikke kun de rige
Notat, 28. februar 2023 VIVEs kommunetal 2023.1: Flere forældre vælger privatskoler – særligt i yderkommunerne
Notat, 3. marts 2022 VIVEs kommunetal 2022.2: Kommunerne budgetterer igen med stigende serviceudgifter pr. indbygger
Andet, 26. oktober 2021 VIVEs kommunetal 2021.5: Flere småbørn og ældre vil presse kommunernes økonomi og rekruttering
Læs også
  1. Gå hjem-møde i Aarhus

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  2. Gå hjem-møde i København

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  3. Nyhed

    Kursus i sundhedsøkonomi april 2023

  4. Nyhed

    Landdistrikterne i den kommunale økonomi – afspejles de i økonomiaftaler og udligning?

  5. Rapport

    Visitationsprocesser på ældreområdet kan være unødigt bureaukratiske

  6. Kronik

    Frisættelse fra regler skaber energi i kommunerne

  7. Blogindlæg

    Video- og lydmonitorering kan give mere skånsom støtte og pleje

  8. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  9. Rapport

    Specialundervisnings- og støttebehov i Haderslev Kommune

  10. Nyhed

    Organizational narratives in rehabilitation-focused dementia care — negotiating identities, interventions and personhood

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os