Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Notat, ­11. maj 2023

VIVEs kommunetal 2023.5: Kommunerne overskrider igen budgetterne for udsatte grupper

Kommunernes regnskaber for 2022 viser, at de samlet set overholdt budgettet for serviceudgifter. Dog overskrider kommunerne fortsat budgetterne til børn, unge og voksne med særlige behov.

Mathias Ruge & Kurt Houlberg
Kommune, Styring, Økonomi, Nøgletal
Læs VIVEs kommunetal 2023.5: Kommunerne overskrider igen budgetterne for udsatte grupper
Kommunerne har sværest ved at holde budgettet på det specialiserede socialområde. Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE

Kontakt

Mathias Ruge Senioranalytiker, cand. scient.pol. M: 33 48 08 16 maru@vive.dk
Kurt Houlberg Professor, cand.scient.pol., ph.d. M: 31 57 66 84 kuho@vive.dk

For 12. år i træk holder kommunerne sig inden for den samlede serviceramme. Kommunernes regnskaber for 2022 viser, at kommunerne brugte 280,7 mia. kr. på service sidste år. Dermed holder de sig inden for budgetterne, når der tages højde for meropgaver som følge af covid-19 og ukrainske flygtninge.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Kommunerne har sværest ved at holde budgettet på det specialiserede socialområde

Det specialiserede socialområde er igen det område, hvor kommunerne konsekvent har sværest ved at holde budgetterne. Både området for udsatte børn og unge og området for funktionshæmmede, misbrugere og andre voksne med særlige behov har været præget af betydelige budgetoverskridelser hvert år fra 2018-2022. Omvendt rammer kommunerne budgetterne relativt præcist på dagtilbudsområdet, ældreområdet, kultur- og fritidsområdet og sundhedsområdet. På eksempelvis folkeskoleområdet skal de større budgetoverskridelser i 2022 formodentlig ses i lyset af øgede udgifter som følge af tilstrømningen af ukrainske flygtninge. Figur 2 viser budgetoverholdelsen for kommunerne under ét på ni serviceområder i de seneste fem regnskabsår.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Det er de samme kommuner, der har svært ved at holde budgettet for udsatte borgere

Mens kommunerne samlet set overskrider budgetterne på det specialiserede socialområde, er der store udsving mellem kommunerne. Figur 3 viser eksempelvis, at det i 2022 er mange af de samme kommuner, der kæmper med at overholde budgetterne til voksne med særlige behov, som det var i 2021. Overskridelse af budgetterne på området for voksne med særlige behov i det ene år følges med andre ord ofte af overskridelser igen året efter.

De konsekvente budgetoverskridelser på det specialiserede socialområde for visse kommuner kan for eksempel skyldes udfordringer med udgifts- og resultatstyringen i kombination med den stigende efterspørgsel, som kommunerne oplever på områderne. For eksempel kan overskridelserne være knyttet til udfordringer med budgetmodellerne, håndtering af dyre enkeltsager og målgrupper med sammensatte og komplekse behov.

De enkelte kommuners budgetpræcision på området for voksne med særlige behov i 2022 fremgår af landkortet i figur 4 sidst i dette notat.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Data og metode

Analysen er baseret på ECO Nøgletal og bygger på data om kommunernes udgifter, struktur og befolkningssammensætning fra Danmarks Statistikbank (www.statistikbanken.dk).

Find flere tal fra din kommune eller se demoversionen af ECO Nøgletal på eco.vive.dk.

Se for eksempel tabeller om kommunernes budgetoverholdelse og udgifter:

  • Tabel 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder – regnskab 2022
  • Tabel 1.32 Budgetoverskridelse på 19 udgiftsområder 2022
  • Graf 4.16 Udvikling i serviceudgifter 2017-2023.

ECO Nøgletal leverer tabeller med nøgletal samt grafer med udviklinger på 19 forskellige udgiftsområder i den kommunale sektor. Hver kommune bliver sammenlignet med en gruppe af kommuner med tilsvarende rammebetingelser på det enkelte udgiftsområde.

Kontakt: Mathias Ruge, senioranalytiker i VIVE, tlf. 33 48 08 16, maru@vive.dk eller Kurt Houlberg, professor i VIVE, tlf. 31 57 66 84, kuho@vive.dk

I VIVEs kommunetal dykker vi med jævne mellemrum ned i udvalgte ECO Nøgletal. Du kan tilmelde dig VIVEs nyhedsbrev på vive.dk og modtage kommende udgaver af VIVEs kommunetal.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Om denne udgivelse

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Notat, 31. marts 2023 VIVEs kommunetal 2023.4: Efter rekordår i 2021 flytter lidt færre over kommunegrænser
Notat, 14. marts 2023 VIVEs kommunetal 2023.3: Stor forskel på kommunernes budgetpræcision på anlægsområdet
Notat, 9. marts 2023 VIVEs kommunetal 2023.2: Kommunerne budgetterer med stigende serviceudgifter pr. indbygger
Debatindlæg, 2. marts 2023 Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen. Og nej, det er ikke kun de rige
Notat, 28. februar 2023 VIVEs kommunetal 2023.1: Flere forældre vælger privatskoler – særligt i yderkommunerne
Læs også
  1. Nyhed

    Kursus i sundhedsøkonomi oktober 2023

  2. Debatindlæg

    Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever

  3. Rapport

    Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge

  4. Rapport

    VIVE har kortlagt indsatser, der kan støtte børn med autisme eller ADHD

  5. Nyhed

    Webinar: Brug tryghedsskabende velfærdsteknologi sikkert i arbejdet med borgere med demens

  6. Guide

    Guide giver råd til sikker brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi på plejehjem

  7. Blogindlæg

    Paragraforganisering og andre kilder til bureaukrati i ældreplejen

  8. Undersøgelse i gang

    Hvordan oplever SOSU-elever og SOSU-medarbejdere med migrantbaggrund arbejdet i ældreplejen?

  9. Gå hjem-møde i Aarhus

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  10. Gå hjem-møde i København

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os