Rapport 2010
Wii i Trige
Udgivelsens forfattere:
- Rikke Aarhus
- Anni Cedergren
- Erik Grönvall
- Anja Elgaard Hald
- Simon Bo Larsen
- Tine Moesgaard
- Susanne Wollsen
Projekt Wii-i-Trige (feb.-juli 2009) blev igangsat i forbindelse med Konsortiet for Brugerdreven Sundhedsinnovations arbejde med ældre og teknologi. Undersøgelsen har haft fokus på ældres anvendelse af Nintendo Wii, samt på hvorvidt computerspil med fysisk interaktion kan motivere og bidrage til vedligeholdelsestræning og genoptræning på et lokalcenter. Lokalcenter Bjørnshøj i Trige har haft en Wii til rådighed til træning med tre grupper borgere (i alt 13); de visiterede, de ikke-visiterede og plejeboligbeboere. Projektet er gennemført af ansatte fra Lokalcenter Bjørnshøj, Datalogisk Institut og Alexandra Instituttet. Undersøgelsen består af en etnografisk og en fysioterapeutisk del. I det følgende opsummeres undersøgelsens hovedpointer:Motivationo For alle grupper gælder det, at man motiveres til at træne, fordi det samtidigt er sjovt.o Især de ikke-visiterede borgere motiveres til at træne med Wii pga. børnebørnenes interesse i Wii.o Plejebeboerne og de visiterede motiveres især af, at Wii træning giver dem noget at se frem til i hverdagen samt noget at snakke med andre om.o Fremmødet har været +90 %, hvilket anses som højt. Konkurrenceo Der har været fokus på point, rekorder og på at blive bedre hos de tre grupper. Konkurrencen har primært foregået med sig selv, og i mindre grad også imod i hinanden. o Konkurrencen har virket som motivation. Teknologiske begrænsningerDer er fundet tre primære teknologiske begrænsninger for de tre grupper: o det engelske sprogo tidsspild i menunavigering og ved profilskifteo kravet om hurtighed/tempoDen virtuelle verdeno Der er observeret begrænsninger ved 2-player mode, evt. grundet manglende erfaring. o Den virtuelle verden fanger de ældre i høj grad. Dette kan være en begrænsning, idet det er vanskeligt at aktivere de der ikke spiller med andre øvelser. Samtidig er det en fordel, idet borgerne i mindre grad bemærker, at de foretager sig noget fysisk anstrengende. o De virtuelle personer har generelt bidraget til motivation, men har virket demoraliserende i de tilfælde, hvor en deltager ikke kunne følge med de andre i gruppen eller har fået vurderet en højere Wii-Fit alder end deres egentlige alder. Interaktiono Der ses en forskel i deltagernes brug af Wii-remoten. Brugen af remoten og forståelsen af denne hænger sandsynligvis sammen med, hvilken erfaring man har med andre teknologier, samt hvordan personalet har præsenteret og brugt den.o Alle deltagerne lader til at forstå balanceboardets funktion, men brugen afhænger især af deltagernes individuelle funktionsniveau. Fx er der kun kort tid til at få sig placeret rigtigt på boardet. Teknologien tillader samtidig deltagere med forskellige grader af funktionsnedsættelse at spille sammen og imod hinanden.o Særligt opstart af et spil har været udfordrende.o Der observeredes et stort tidsspilde i træning bl.a. pga. vanskeligheder med at skifte mellem deltagere/virtuelle personer. Sociale aspektero For de ikke-visiterede er det sociale ved spillet helt essentielt. For de visiterede hænger det sociale ikke nødvendigvis sammen med selve det at spille Wii, men i højere grad det at komme ud. For plejebeboerne har det sociale omkring spillet minimal betydning. o En del af det at spille Wii er for nogle, at man hepper på hinanden og klapper af hinanden. Det øger motivationen og lysten til at gøre sit bedste.o Der har været udvist fairplay og kammeratskab.Wii og træningo Nogle af deltagerne synes det kan være fysisk udfordrende at spille Wii. Dog betragtes Wii-træning af de fleste deltagere samt personalet som et supplement til den traditionelle fysioterapeutiske træning frem for en decideret træningsform.o Personalet konkluderer at Nintendo-wii træningen ikke kan stå alene, men kan være et supplement til traditionel træning.Senior Fitness test resultatero Deltagerne blev testet med Senior Fitness Test tre gange i projektforløbet. Testen viser ældres fysiske formåen.o Generelt sås der fysisk forbedring hos deltagerne. Flertallet har opnået fremgang i basis mobilitet, halvdelen har oplevet fremgang i styrke og udholdenhed, flertallet har fået forbedret smidighed. Flertallet har fået fremgang i armfleksion og i rejse/sætte sig.
Udgivelsens forfattere
- Rikke AarhusAnni CedergrenErik GrönvallAnja Elgaard HaldSimon Bo LarsenTine MoesgaardSusanne Wollsen