Women's perceptions of biological causes and potentials of genomic risk markers in postpartum depression: A qualitative study

Introduktion
Efterfødselsdepression rammer 10–15 % af verdens kvinder. Ny evidens peger på, at genomiske markører for øget følsomhed over for hormonelle ændringer som østrogensignalering kan bidrage til at identificere kvinder, der er i risiko for at udvikle efterfødselsdepression. Vi har undersøgt kvinders reaktioner på tilbud om at blive testet for genomiske risikomarkører for efterfødselsdepression.

Metode
I et fænomenologisk inspireret studie gennemførte vi semistrukturerede interviews med 13 danske kvinder, der netop havde født og som i forbindelse med tidligere fødsler havde oplevet fødselsdepression. Et tværfagligt forskerteam af jordemødre, fødselslæger og antropologer foretog en tematisk analyse af interviewmaterialet. Med begrebet ’potentialitet’ udfoldede vi kvindernes opfattelser af testning for genomiske risikomarkører for efterfødselsdepression.

Resultater
Vi identificerede tre centrale temaer:

1. Biologi som medvirkende faktor til efterfødselsdepression. Kun få kvinder mente, at efterfødselsdepression kunne være relateret til hormonel følsomhed.
2. Eksterne begivenheders rolle i forståelsen af efterfødselsdepression. De fleste kvinder opfattede deres depression som primært udløst af ydre forhold snarere end biologiske.
3. Den tvetydige potentialitet i testning for genomiske risikomarkører. Nogle kvinder så testning som en mulighed for at forebygge efterfødselsdepression og reducere stigma. Andre opfattede viden om egen risiko som en mulig profeti om og udløser af depressive symptomer.

Konklusion
Vi fandt, at viden om genomiske risikomarkører for nogle kvinder skabte håb om forebyggelse, men samtidig vækkede bekymringer for at udløse depressive symptomer. Vi foreslår, at kvindernes reaktioner på og opfattelser af risikoviden bør inddrages ved implementering af nye teknologier til risikoprofilering baseret på genomiske markører.