Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. SEP 2022 - 31. AUG 2027
  • Socialområdet
  • Socialområdet

Crafting Resilience: Social Work and the Art of Crafting Resilient Societies

Undersøgelsens deltagere:

  • Mette-Louise Eskildsen Johansen
  • Socialområdet
  • Socialområdet
Modelfoto: Sine Fiig/VIVE
Det Hollandske Forskningsråd har bevilget seks millioner euro til forskningsprojektet 'Social Work and the Art of Crafting Resilient Societies'.
  • Mette-Louise Eskildsen Johansen

    Seniorforsker

    33 69 77 94
    mlej@vive.dk

Dette store internationale forskningsprojekt skal undersøge, hvordan myndigheder og borgere fra lokalsamfund sammen kan skabe social robusthed over for nye store udfordringer med sundhed, klima og kriminalitet i samfundet. Projektet fokuserer på Holland som case, men har et internationalt perspektiv, der inddrager en række europæiske lande, herunder Danmark.

Baggrunden for projektet er, at statslige velfærdsopgaver gennem de sidste årtier er blevet uddelegerede til lokalt niveau, og samtidig er der kommet et større fokus på at skabe robusthed hos borgere i en tid med mange uforudsigelige samfundsmæssige udfordringer som eksempelvis covid-19, klimaproblematikker, kriminalitet og terrortrusler.

Det Hollandske Forskningsråd har bevilget seks millioner euro til forskningsprojektet Social Work and the Art of Crafting Resilient Societies, som hovedsagligt skal undersøge lokale cases i otte store og mellemstore hollandske byer.

Stigende kompleksitet i samfundet udfordrer relationer

Forskningsprojektet undersøger muligheder og faldgruber, når lokale aktører, myndigheder og borgere arbejder sammen om at løse velfærdsopgaver. Samfundets stigende kompleksitet og diversitet udfordrer relationen mellem lokale aktører, myndigheder og forskellige borgergrupper. Projektet ser blandt andet på, hvem der in- og ekskluderes i lokalsamfundets netværk, og hvordan vi kan skabe en bedre forståelse for forebyggelsen af ulighed, diskrimination og eksklusion i denne sammenhæng.

Udover at bibringe ny, banebrydende forskning om, hvordan idealer og værdier om robusthed udmønter sig i opbygningen af lokalsamfund i Holland, Danmark og en række europæiske lande, vil projektet skabe en kritisk international forskningsagenda til studiet af relationer mellem stat og borger relationer, der sammen skal opbygge demokratiske, lighedsbaserede og robuste fællesskaber.

VIVE-forsker central i det internationale forskningsprojekt

VIVEs seniorforsker Mette-Louise E. Johansen er en central del af forskningsprojektet, og hendes rolle er at sætte den hollandske case ind i et internationalt perspektiv og styrke den teoretiske udvikling af forskningsprojektet. Mette-Louise E. Johansen leder projektets internationale arbejdspakke, som består af forskere fra England, Schweitz, Frankrig og Belgien.

Derudover vil Mette-Louise E. Johansen bidrager til projektet med sin egen forskning fra Danmark, hvor hun undersøger, hvordan lokale velfærdsprofessionelle, myndigheder og borgere forsøger at opbygge social robusthed gennem kriminalpræventive indsatser.

Metoder

Projektet er interdisciplinært og trækker på metoder inden for antropologi, sociologi, kriminologi, socialt arbejde og jura. I projektet indgår seks ph.d.-projekter og adskillige post docs, som arbejder med etnografisk feltarbejde. Disse forskningsprojekter er baserede i Holland og tilknyttet Leiden University.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Mette-Louise Eskildsen Johansen

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Det Hollandske Forskningsråd
  • Samarbejdspartnere

    Anouk de Koning (Leiden University), Femke Kaulingfreks (Inholland University of Applied Sciences), Maartje van der Woude (Leiden University)
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev