Et sundhedssystem i balance
Undersøgelsens deltagere:
Sundhed
Sundhed

Det danske velfærdssamfund tilbyder sundhedsydelser til alle, men det er ikke ensbetydende med, at alle har lige adgang til ydelserne. To aktuelle sundhedspolitiske bekymringer er:
- Ulige adgang til sundhedsressourcer, hvor visse afsidesliggende dele af landet har knappe eller utilstrækkelige sundhedstilbud.
- Socioøkonomisk relateret ulighed i sundhed (og dermed plejebehov), som koncentrerer sig i bestemte geografiske områder.
Disse to udfordringer er tæt forbundne, og i dette projekt beskæftiger vi os med begge. Formålet er at undersøge, om den nuværende fordeling af sundhedsressourcer i tilstrækkelig grad følger befolkningens behov. For at gøre dette undersøger vi, om – og i hvilken grad – skift i regional sundhedsudbyder påvirker forbruget af sundhedsydelser blandt personer, der flytter mellem regioner med forskelligartet udbud.
Metode
For at undersøge, om sundhedsressourcer i tilstrækkelig grad følger befolkningens behov, vil vi først fastslå om – og i hvilken grad – en flytning til et område med lavere adgang til sundhedsydelser fører til ændringer i forbrug af sundhedsydelser. Derefter vil vi undersøge, om der findes socioøkonomisk og sygdomsrelateret variation i effekterne af at flytte mellem områder med forskelligartet sundhedsudbud – dvs. om nogle gruppers brug af sundhedsydelser er mere påvirkelige end andres.
Vi benytter et såkaldt eventstudie, der bruger tidspunktet for begivenheden (flytningen) som variation til at identificere effekterne af denne begivenhed ved at sammenligne forløbet før begivenheden med forløbet efter begivenheden. Designet bygger også på en kontrolgruppe, der er blevet boende i samme region.
Undersøgelsens deltagere
Projektledere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Rockwool Fonden