Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. JUL 2017 - 8. JUN 2021

Forskerhold skal skabe ny viden om ældreplejen

Undersøgelsens deltagere:

  • Tine Rostgaard
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Sammen med en række norske forskere skal VIVE kortlægge plejeområdet i Norge.

Den norske ældrepleje har ligesom den den danske været under forandring i organiseringen af pleje og omsorg. Sammen med norske forskere skal VIVE kortlægge udviklingen i den kommunale serviceproduktion af ældrepleje i Norge. Projektet skal skabe ny forskningsbaseret viden, som kan danne grundlag for lederes og politikeres beslutninger i fremtiden.

Baggrund

Norge har ligesom Danmark oplevet et større skift i organiseringen af plejen og omsorgen til ældre borgere. Blandt andet har private leverandører og frivillige organisationer fået en større rolle. Der er til stadighed en debat om, hvad god kvalitet i plejen er, og om kommunerne leverer for forskellige ydelser.

Sammen med en række norske forskere skal VIVE derfor kortlægge plejeområdet i Norge, og hvordan den opleves af brugere og påvirker praksis. Hvilke prioriteringer er der i den norske ældrepleje, og hvilke udfordringer er der for den norske sociale servicemodel?

Formålet med projektet er at skabe ny forskningsbaseret viden om de norske ældreplejeydelser, som kan danne grundlag for ledere og politikerne i deres fremtidige beslutningstagning.

Undersøgelsens indhold

Forskerholdet skal undersøge forskellige elementer af den kommunale serviceproduktion af ældreplejeydelser i Norge:

  • Produktionsmodeller: Vi kortlægger kommunernes forskellige måder at producere plejeydelser på.
  • Fordeling: Vi undersøger, hvordan de forskellige produktionsmodeller påvirker fordelingen af plejeydelser.
  • Levering: Vi ser på, hvordan brugerne oplever de forskellige måder at få leveret plejeydelser på, og hvordan det påvirker den praksis, brugerne møder.
  • Styring: Vi undersøger, hvilke faktorer der styrer kommunens prioriteringer.

Vi etablerer en database og udvikler en metode, der muliggør, at man på længere sigt kan analysere udvikling og forandringer i den kommunale ydelsesproduktion.

Metoder

Projektet anvender kommunale registerdata (IPLOS), spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne og et kommunalt casestudie med anvendelse af observationer og interview.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Tine Rostgaard

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Det norske forskningsråd under programmet Helsevel
  • Samarbejdspartnere

    Ragnhild Hellesø, fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), er projektleder for det samlede projekt. Udover VIVE bidrager disse også til projektet: Maren Sogstad, NTNU, Anette Fagertun, Høgskolen på Vestlandet (HVL), Rune Ervik, Universitetet i Bergen, Oddvar Førland, Høgskolen i Bergen, Heidi Gautun, Høgskolen i Oslo og Akershus, Davina Allen, Cardiff University og Bjarke Folkestad, Universitetet i Bergen
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev