Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
Undersøgelse i gang 1. DEC 2018 - 31. DEC 2021
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Socialområdet, Sundhed

Ledelse af organisatorisk sammenhæng (LEOS)

Undersøgelsens deltagere:

  • Christina Holm-Petersen
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Socialområdet, Sundhed
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

VIVE skal medvirke i et forsknings- og udviklingsprojekt om træning af ledelse på tværs af organisatoriske enheder. Projektet skal styrke kompetencerne blandt ledere i sundhedsvæsenet til at lede og strukturere den organisatoriske sammenhæng på tværs af enheder i både den regionale og kommunale organisation for at udvikle og forbedre patientforløbene.

En kendt udfordring i det danske sundhedsvæsen er, at der jævnligt opstår koordinationsudfordringer, når patienters forløb går på tværs af afdelinger på et hospital, på tværs af hospitaler og kommuner eller på tværs af mere end et hospital. Dette er udfordringer, der i den internationale litteratur ofte benævnes ”wicked problems” og eksempelvis forstærkes af specialiseringstendenser og accelererede udskrivningsforløb. Således kan man argumentere for, at der i de senere år er sket en kompleksitetsforøgelse, hvad angår at skabe koordination på tværs. Der er i tråd hermed en erkendelse af, at der er en væsentlig ledelsesmæssig opgave i at kompensere for den voksende kompleksitet og udvikle proaktive håndteringsstrategier herfor.

Det overordnede sigte med Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelses LEOS projekt er derfor ”at styrke kompetencerne blandt ledere i sundhedsvæsenet til at lede og strukturere den organisatoriske sammenhæng på tværs af enheder i både den regionale og kommunale organisation for at udvikle og forbedre patientforløbene. Visionen for projektet er, at de organisatoriske enheder opnår bedre organisatorisk sammenhæng, så ressourcerne bruges mest effektivt, samarbejdet fungerer så gnidningsfrit som muligt, og patienterne oplever større sammenhæng i deres patientforløb.”

Formål

For at opnå et mere dybdegående kendskab til det tværgående ledelsesarbejde og ikke mindst træningens betydning for etableringen af stærkere ledelsesteams, forståelsen af ledelsesopgaverne på tværs samt fokus på fælles opgaver, mål og relationer, gennemføres en række kvalitative interviews med afdelingsledelser i træningsgruppen. Der udvælges tre tværgående ledelsesteams til interviews såvel før som efter interventionen.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Christina Holm-Petersen

Om denne undersøgelse

  • Samarbejdspartnere

    Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev