Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. JUN 2022 - 1. JAN 2025
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Børn, unge og familie
  • Sundhed
  • Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Børn, unge og familie, Sundhed

Hvad bestemmer omfanget af covid-19-epidemien i forskellige lande?

Undersøgelsens deltagere:

  • Karsten Albæk
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Børn, unge og familie
  • Sundhed
  • Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Børn, unge og familie, Sundhed
Modelfoto: Sine Fiig/VIVE
Danmark har klaret covid-19-epidemien godt, når man sammenligner med mange andre lande. Men hvilke faktorer har betydning for omfanget af epidemien. Det skal en ny undersøgelse kaste lys over.
  • Karsten Albæk

    Seniorforsker, Ph.d. (Økonomi)

    33 48 09 04
    kal@vive.dk

Danmark har haft et lavt antal dødsfald relateret til covid-19, når man sammenligner med mange andre lande. Nu undersøger VIVE, hvad årsagerne kan være til, at nogle lande har lavere covid-19-dødelighed end andre lande. I undersøgelsen forsøger vi at opgøre konsekvenserne af forskelle i faktorer som befolkningstæthed, antal ældre i befolkningen, omfanget af tillid, civilsamfund, boligforhold og befolkningens helbredstilstand.

I den offentlige debat er danskeres dødelighed som følge af covid-19 løbende blevet sammenlignet med dødeligheden i både Finland, Norge, Sverige og Sydeuropa. En videnskabelig artikel har tidligere konkluderet, at dødeligheden i Danmark under corona-epidemien i 2020-2022 lå på omtrent samme niveau som i Finland og Norge, når der var korrigeret for landenes befolkningstæthed. Sverige havde cirka 1.200 flere døde pr. en million indbyggere end Danmark.

I de sydeuropæiske lande var dødeligheden højere end i Danmark, Finland og Norge. Andelen af ældre i Sydeuropa er også højere, men det forklarer kun i begrænset omfang overdødeligheden. Det altdominerende forhold, der statistisk kan forklare det høje antal dødsfald i Sydeuropa, sammenholdt med Finland, Norge og Danmark, er forskellen i befolkningens tillid til hinanden og til det politiske system. Havde Danmark under pandemien haft en tillid i befolkningen, der var på niveau med tilliden i Sydeuropa, havde det svaret til cirka 5.000 flere covid-19-dødsfald.

Endvidere viste artiklen, at jo mere et land har været plaget af epidemien, desto lavere har den økonomiske aktivitet været. I Vesteuropa svarer 1.000 flere covid-19-dødsfald pr. én million indbyggere i år 2020 til cirka fire procent lavere nationalprodukt. Med den målestok svarer den høje grad af tillid i Danmark til en økonomisk gevinst på cirka 82 milliarder kroner i undgået fald i nationalproduktet, når man sammenligner med en tillid på niveau med de sydeuropæiske lande.

Artiklen opgjorde, at Danmark har haft en økonomisk gevinst i form af øget økonomisk aktivitet, der svarer til cirka 16 millioner kroner for hvert undgået covid-19-dødsfald. Det er en udbredt opfattelse, at der har været betydelige omkostninger ved at bekæmpe epidemien, men det er der altså ikke noget, der tyder på. Tværtimod forholder det sig snarere omvendt: Indsatsen for at begrænse epidemien i Danmark ser ud til at have resulteret i en betydelig økonomisk gevinst.

Formål

Denne nye undersøgelse vil belyse sammenhængen mellem omfanget af covid-19-epidemien – målt som dødelighed – og en række faktorer med betydning for epidemiens omfang. Der er tale om en udbygning af analyserne i den ovennævnte artikel. Undersøgelsen vil således omfatte en bredere kreds af lande og vil inddrage flere forhold (forklarende variable), som potentielt har betydning for omfanget af covid-19-epidemien.

Undersøgelsen vil bidrage til at forstå årsagerne til, at Danmark har klaret covid-19-epidemien godt, når man sammenligner med mange andre lande. I den offentlige debat om håndteringen af covid-19 synes omfanget af borgernes tillid at have fået en vis placering. Yderligere viden om emnet kan have betydning både for, hvordan befolkningen opfatter det danske samfund, og hvordan Danmark håndterer fremtidige krisesituationer, for eksempel nye epidemier.

Metoder

Undersøgelsen vil primært bygge på regressionsanalyse, suppleret med andre metoder, og vil indeholde et begrænset antal lande og et potentielt stort antal forklarende variable. I lighed med andre bidrag på området vil machine learning-teknikker blive anvendt til at bistå med variabeludvælgelse og modelspecifikation. Nogle af variablene er stærkt korrelerede og giver ustabile koefficienter, og Ridge-regression vil blive anvendt for at afhjælpe dette. En procedure under navnet elastic net, som indeholder Rigde-regression og Lasso som specialtilfælde, er afprøvet og forekommer velegnet som ramme for fremstillingen.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Karsten Albæk

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Rockwool Fonden
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev