Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Undersøgelse i gang, ­september 2023 - august 2026

Relational Policing: Kinship work and relatedness in a deprived neighborhood in Denmark

Forskningsprojekt skal undersøge relationsarbejde mellem politi, unge og familier i udsatte boligområder. Projektet sætter særligt fokus på, hvordan aspekter som etnicitet, køn og klasse fletter sig ind i politiets arbejde med slægtskabs- og familienetværk.

Projektleder: Mette-Louise Eskildsen Johansen Projektmedarbejdere: Anne Hougaard Jørgensen & Rivke Jaffe
Familie, Indvandrere, Kriminalitet, Udsatte, Ulighed
Danmarks Frie Forskningsfond har bevilliget 2,8 millioner kroner til at undersøge politiets arbejde med relationer i udsatte boligområder. Arkivfoto: Ole Bo Jensen/VIVE

Kontakt

Mette-Louise Eskildsen Johansen Seniorforsker M: 33 69 77 94 mlej@vive.dk

I de seneste år er det blevet dokumenteret, at etnisk profilering og diskrimination fra politiets side udgør et væsentligt problem i Danmark. Problemet afspejler en kompleks, global udfordring med ulighed på tværs af etnicitet, køn og klasse. Forskningen viser, at etnisk profilering særligt sker i udsatte boligområder. I Danmark har politiet dog været tydeligt tilstede i de udsatte boligområder i årtier, mens generationer af børn fra etniske minoritetsfamilier er vokset op og blevet boende i områderne. Den tætte sameksistens mellem politi og familier har skabt nye former for politiarbejde med fokus på slægtskabsrelationer og familienetværk. Men hvordan fletter aspekter som etnicitet, køn og klasse sig ind i dette politiarbejde?

Stor bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond

VIVEs seniorforsker Mette-Louise Johansen har af Danmarks Frie Forskningsfond fået tildelt 2,8 millioner kroner til at undersøge politiets arbejde med relationer i udsatte boligområder. Projektet går under titlen ”Relational policing: Kinship work and relatedness in a deprived neighborhood in Denmark” og skal forsøge at svare på disse to spørgsmål: Hvordan kortlægger, forstår og intervenerer politiet i lokale familie- og slægtskabsrelationer? Og hvordan udføres dette arbejde i tråd med familiernes måder at skabe og vedligeholde deres slægtsskabsrelationer på i hverdagen, for eksempel gennem delte måltider og hjemmebesøg? Frem for et magtperspektiv anlægger vi et slægtsskabsperspektiv, som kan afdække de familielignende forhold, der opstår i sameksistensen mellem politi, unge og familier. Målet er at skabe en teoretisk tilgang, der kan belyse politiets relationelle arbejde, som både indeholder og bevæger sig ud over aspekter af etnisk profilering.

Projekt bidrager til international forskning

Undersøgelsen bidrager til den internationale forskning om policing og slægtskabsdannelse i samfundets margen. Empirisk vil projektets resultater give indsigt i hverdagslige oplevelser af ’slægtsskabsarbejde’ bandt politi, unge og deres familier. Denne indsigt vil bidrage til at udvikle en ny tilgang til at analysere politiets relationsarbejde gennem et prisme af nyere slægtskabsteorier i antropologien.

Metoder

Projektet er baseret på etnografisk feltarbejde og kvalitative interviews med politi, unge og deres familier i et udvalgt boligområde. Metodisk har projektet til formål at udvikle en kollaborativ tilgang til etnografisk feltarbejde, der placerer en forsker hos hver af de respektive parter, som indgår i den relation, som studeres – dvs. i dette tilfælde politiet, de unge og deres familier. Projektet bevæger sig således ud over traditioner for solofeltarbejde og tager alvorligt, at en relation skal undersøges fra alle de perspektiver, der indgår i den, blandt for at undgå bias. 

Forskningsprojektet udføres i samarbejde med Aalborg Universitet og Amsterdam Universitet.

Om denne undersøgelse

Finansieret af:

Danmarks Frie Forskningsfond

Læs også
  1. Nyhed

    Workshop on “Soldiers - Recruitment, training, combat exposure, deployments and returning to civilian life”

  2. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  3. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  4. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

  5. Nyhed

    Health in Citizen-State Interactions: How Physical and Mental Health Problems Shape Experiences of Administrative Burden and Reduce Take-Up

  6. Rapport

    Viden om metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i sagsbehandling

  7. Nyhed

    Non-Western Immigrants, the Transition from School to Education and to Work and NEET Status

  8. Undersøgelse i gang

    Hvordan tænker man bedst forebyggelse af kriminalitet ind i omdannelsen af udsatte boligområder?

  9. Nyhed

    An Examination of Public Income Redistribution

  10. Rapport

    Ledige borgere er fortsat overordnet tilfredse med københavnske jobcentre

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os