Hver måned sendes op mod 20.000 ledige danskere i aktivering. For en mindre del af disse foregår denne aktivering inden for voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU). Det kan dreje sig om korte arbejdsmarkedsrettede kurser som truckcertifikat og branchespecifikke kurser inden for alt fra lagerstyring til uddannelse i sårpleje, eller det kan være almene kurser inden for det ordinære uddannelsessystem såsom hf-enkeltfagskurser.

Denne rapport har til formål at besvare, om voksenefteruddannelse kan fremme de lediges vej til beskæftigelse. Det sker med sigte på at kvalificere fremtidige policy-anbefalinger om anvendelse af voksen- og efteruddannelse i beskæftigelsespolitikken. Rapporten er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet.

Resultater

Analysen viser, at de ledige, der er tættest på arbejdsmarkedet (dagpengemodtagere med kort ledighedshistorik), har gavn af de arbejdsmarkedsrettede AMU-kurser, men at disse ledige på kort sigt (12-24 måneder) ingen effekt eller ligefrem negativ effekt har af deltagelse i almene voksen- og efteruddannelseskurser. Dette skyldes sandsynligvis en fastholdelseseffekt af de længerevarende kurser.

Omvendt finder vi, at kontanthjælpsmodtagere og særligt kontanthjælpsmodtagere længst væk fra arbejdsmarkedet har gavn af deltagelse i almene voksen- og efteruddannelseskurser, men ingen effekt af deltagelse i AMU-kurser.

For dagpengemodtagere virker AMU-deltagelse bedst for dem, der er tættest på arbejdsmarkedet

Dagpengemodtagere er tættere på arbejdsmarkedet sammenlignet med kontanthjælpsmodtagere. I det lys er det ikke overraskende, at de arbejdsmarkedsrettede AMU-kurser viser sig at være virksomme for dagpengemodtagere. Faktisk finder vi, at AMU-kurser har en positiv effekt på dagpengemodtageres sandsynlighed for at komme i beskæftigelse, mens de almene kurser ikke har en effekt for dagpengemodtagere (med undtagelse af ordblindekurser, der har en svag statistisk signifikant effekt 1-2 år efter deltagelse i kurset). Derudover er de dagpengemodtagere, der er tættest på arbejdsmarkedet (dagpengemodtagere, der sammenlagt har været ledige mindre end 12 måneder inden for de seneste 2 år), den gruppe, der får de største positive gevinster ved AMU-deltagelse.

For kontanthjælpsmodtagere virker almene voksen- og efteruddannelseskurser bedst for dem, der er længst fra arbejdsmarkedet

Kontanthjælpsmodtagere har generelt langt mindre tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en gruppe, som får gavn af almene kurser, der medfører en signifikant øget sandsynlighed for beskæftigelse (dog ikke en statistisk signifikant effekt af ordblindekurser), hvorimod kontanthjælpsmodtagere ikke oplever en øget sandsynlighed for beskæftigelse af deltagelse i AMU-kurser – i hvert fald ikke af branchekurser, mens der er mere usikkerhed om effekten af certifikatkurser. Kontanthjælpsmodtagere, der er langtidsledige, er den gruppe, der procentuelt får mest gavn af deltagelse i almen efteruddannelse.

Samlet set indikerer analysen, at deltagelse i almene voksen- og efteruddannelseskurser virker for kontanthjælpsmodtagere og virker bedst for de tungeste kontanthjælpsmodtagere.

Anbefalinger

Analysen peger på, at brug af voksen- og efteruddannelse over for ledige bør målrettes efter typen af ledige. De basale og ofte længerevarende almene kurser bør således primært gives til kontanthjælpsmodtagere, der har stået uden for beskæftigelse i længere tid (mere end to år), mens de kortere og mere arbejdsmarkedsrettede AMU-kurser først og fremmest bør rettes mod ledige, der for relativt nylig har været i beskæftigelse.

Metode

Vi ved, at gruppen af ledige, der deltager i voksen- og efteruddannelseskurser, adskiller sig fra de øvrige ledige på en række kendte faktorer, men det gør de muligvis også på andre faktorer end dem, vi kan måle (for eksempel motivation og netværk). Det kan gøre beregningen af effekten af deltagelse forkert. En løsning på dette problem findes ved at beregne kommunernes/jobcentrenes tilbøjelighed til at anvende voksen- og efteruddannelse over for ledige sat i forhold til, hvor mange ledige kommunen havde i perioden. Dette mål bruges som et såkaldt instrument for deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Denne tilgang anvendes her. Det skal dog bemærkes, at metoden tilføjer en ekstra grad af usikkerhed til estimaterne, hvilket bevirker, at kun retningen af effekterne og ikke størrelserne af effekterne ikke bør anvendes i forhold til eventuelle anbefalinger på baggrund af analysen.

Contact