Baggrund

I rapporten beskriver vi, hvordan boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens 2011-14-midler kan bidrage til at øge børns trivsel og forbedre forældres kompetencer. 2011-14-midlerne er en udmøntning af Boligaftalen fra 2010, der blev indgået af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Aftalepartierne besluttede, at Landsbyggefonden skulle uddele 1,76 mia. kr. til boligsociale indsatser og huslejenedsættelser. I perioden 2011-14 kunne 220 mio. kr. årligt uddeles til boligsociale indsatser og op til 220 mio. kr. til huslejenedsættelse. Der blev uddelt 880 mio. kr. til boligsociale indsatser, og resten af puljen blev anvendt til huslejenedsættelser.

Rapporten behandler følgende spørgsmål

Hvilke boligsociale aktiviteter blev der iværksat for 2011-14-midlerne i forhold til børns trivsel og forældres kompetencer?
Hvilken socioøkonomisk baggrund har de 0-6-årige i de udsatte boligområder, og hvordan har det udviklet sig over tid?
Hvem er deltagerne i familieindsatser og -aktiviteter, og minder deltagerne om de øvrige småbørnsfamilier i boligområderne?
Hvordan arbejdes der med 0-6-årige børn og deres forældre i de konkrete aktiviteter, og hvordan er organiseringen og samarbejdet mellem de centrale aktører?
Hvordan oplever boligsociale samarbejdspartnere, at udvalgte aktiviteter har virket på børnenes trivsel og forældrenes kompetencer?
Hvordan oplever boligsociale samarbejdspartnere, at organisering og samarbejde har haft betydning for aktiviteternes virkninger?

Konklusion/resultater

Udsatte boligområder rummer de svageste beboere på boligmarkedet. Derfor finder vi, at 0-6 årige og deres forældre er væsentlig mere udsatte og sårbare end beboere i den øvrige almene boligsektor og i resten af befolkningen som helhed. Det gælder både i forhold til forældres uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation og indkomst. Derudover er der en række ekstra risikofaktorer som misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet, der oftere kendetegner forældre til små børn i de udsatte boligområder.

I undersøgelsen har vi fundet følgende centrale resultater:

25 procent af de 0-6 årige børn i udsatte boligområder vokser op i økonomisk fattigdom. Det svarer til knap 6.000 børn. En person anses for at være fattig, hvis den pågældende har en ækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af medianen. Tallene viser, at der er flere fattige familier med ikke-vestlig baggrund end med etnisk dansk baggrund: 33 procent af børnene med ikke-vestlig baggrund og 17 procent af de etnisk danske børn vokser op i økonomisk fattigdom. I den samlede befolkning er tallet 8 procent.
Der er cirka 5 pct. flere etniske danske forældre end ikke-vestlige forældre, der har sociale ud-fordringer i form af misbrug, psykisk sygdom eller kriminalitet. Til gengæld er der ca. 15 pct. flere forældre med ikke-vestlig baggrund, der er socialt sårbare målt på uddannelse og beskæftigelse.
De 3-5 årige børn i udsatte boligområder er lige så hyppigt indskrevet i daginstitution, som børn i resten af landet. Men indskrivningen er lavere for de 1-2 årige i de udsatte boligområder sammenlignet med landsgennemsnittet.
Centrale aktører på småbørnsområdet vurderer, at de boligsociale indsatser har en positiv virk-ning på de små børns sociale kompetencer og på forældrenes forældreevne. Indsatserne bidrager til at øge forældrenes viden om forældrerollen og understøtte forældrenes medborgerskab gennem kendskab til, hvilke tilbud der findes i samfundet.
Der er flere af de ikke-vestlige familier end de etnisk danske familier, der deltager i boligsociale familieindsatser. Småbørnsfamilier bliver typisk rekrutteret til de boligsociale aktiviteter via eksisterende almene forebyggende tilbud. Det vil sige dér, hvor familierne allerede har en tilknytning. De boligsociale indsatser har vanskeligt ved at opspore de allermest udsatte småbørnsfamilier, som ikke deltager i nogen tilbud i forvejen.
De boligsociale indsatser supplerer eksisterende velfærdsindsatser ved, at de arbejder bredere med forældrekompetencer ud fra et medborgerskabsperspektiv og med fokus på at styrke handlekompetence i forhold til at kunne agere på behov for information, rådgivning, vejledning mv.
Boligsociale indsatser kan fungere som løftestang for øget tværfagligt samarbejde mellem daginstitutioner, sundhedsplejerskerer, socialrådgivere og andre centrale aktører. Indsatserne bringer forskellige fagligheder og metoder i spil i forhold til at arbejde med de små børn og deres forældre.

Anbefalinger

På baggrund af rapportens resultater har vi følgende anbefalinger:

1. Strategisk fokus: Hvordan kan den boligsociale helhedsplan understøtte kommunal kernedrift?
Boligsociale projektledere, kommunale chefer og Landsbyggefonden kan italesætte den boligsociale indsats’ styrker og muligheder i forhold til småbørnsfamilier. De kan også afgrænse, hvad den boligsociale indsats kan og skal løfte i forhold til målgruppen. Der er desuden behov for en formaliseret aftale om, hvordan man kan opspore de mest udsatte småbørnsfamilier.

2. De boligsociale indsatser som løftestang for at få flere 1-2 årige i dagtilbud
Sundhedsplejersker, boligsociale medarbejdere, projektledere samt dagtilbud for 1-2 årige bør etablere et tættere samarbejde om at få forældre til at indskrive deres børn i dagtilbud. Det bør ske af hensyn til børnenes læring, socialisering og sproglig stimulering. Der er behov for en formaliseret aftale om, hvordan aktørerne kan bygge bro mellem hinanden og samarbejde om at øge forældres forståelse for, at de skal melde deres børn i dagtilbud.

3. De mange 3-5 årige i dagtilbud som løftestang for at arbejde med børns trivsel og forældrekompetencer
Dagtilbuddene og de boligsociale projekters ledere og medarbejdere bør udnytte, at de 3-5 årige i vid udstrækning er indskrevet i et dagtilbud. Via dagtilbuddene kan de opspore, rekruttere og brobygge til både boligsociale aktiviteter og øvrige kommunale tilbud. Det kræver et tæt samarbejde mellem dagtilbud og boligsocial helhedsplan. Desuden kan den boligsociale helhedsplan også i højere grad støtte forældrene i samarbejdet med dagtilbuddene.

4. Skabe bedre mulighed for enlige forældres adgang til forældreaktiviteter
De boligsociale projektledere og medarbejdere bør have fokus på, at enlige forældre får bedre mulighed for at deltage i forældreaktiviteter. Ofte foregår aktiviteterne om eftermiddagen og uden børn, og det gør det vanskeligt for enlige forældre at deltage. Man kan for eksempel sammentænke forældreaktiviteter med andre aktiviteter, hvor de større børn kan passe de mindre.

5. Styrke fokus på medborgerskab i det boligsociale arbejde
Både bevillingsgivere og de boligsociale projektledere og medarbejdere bør være opmærksomme på, at der er et særligt potentiale i at arbejde aktivt med småbørnsfamilierne ud fra et medborgerskabsperspektiv. Det vil sige, at indsatserne har et bredt fokus på at øge forældres kompetencer til at gøre brug af deres rettigheder, og i praksis deres mulighed for at tage ansvar og handle som aktive og kompetente forældre, og derved sikrer, at målgruppen fx tager ansvar og deltager i deres børns dagtilbud, i mødregrupper og øvrige fritidstilbud.

Metode

Rapporten er baseret på en omfattende analyse af de helhedsplaner, der arbejder med 0-6-årige børn og deres forældre. Datagrundlaget består af:

Oplysninger fra helhedsplanerne om aktiviteter, samarbejde og organisering.
Registerdata, der beskriver karakteristika ved 0-6 årige børn og deres forældre fra 2011 og frem.
Spørgeskemadata til 125 centrale aktører, der arbejder med småbørnsområdet og det boligsociale område.
14 casestudier hvori der er foretaget 45 kvalitative interviews med udvalgte boligsociale projektledere og medarbejdere, samarbejdspartnere og beboere, der deltager i boligsociale aktiviteter med fokus på forældrekompetencer og børns trivsel.

Receiving and engaging: can a simple ICT delivered government message change citizen health behavior? A field experiment

Contact