”Først kaffe, så pleje og omsorg.” Mottoet fra den hollandske leverandør af hjemmesygepleje og hjemmepleje, Buurtzorg, udtrykker i en nøddeskal organisationens overordnede mål om, at hjælpen skal tage afsæt i borgerens ønsker og ressourcer. Samtidig skal borgerne møde færre forskellige medarbejdere, og det skal gøre dem mere tilfredse med den hjælp, de modtager.

Midlet er en række selvstyrende teams med udstrakt ansvar for (selv)ledelse og organisering internt. Samtidig har Buurtzorg skåret ned på ledelse, administration og dokumentation – både som følge af en bevidst filosofi og som følge af det vidstrakte ansvar, der ligger i de selvstændige teams.

Non-profit organisationen Buurtzorg har på blot ti år oplevet en succes, der har givet dem en dominerende position på det hollandske marked for hjemmesygepleje. De seneste år er der også kommet international opmærksomhed på mulighederne for at overføre modellen til andre lande og kontekster.

Buurtzorg-ideal udfordrer grundlæggende den danske organisering i ældreplejen

En række danske kommuner har de seneste år været på ’Buurtzorg-studieture’, men ind til videre er Ikast-Brande Kommune den eneste, der har valgt at sætte et konkret forsøg i gang. Det afspejler, at mens mange kommuner og aktører på den ene side forholder sig positivt til Buurtzorgmodellens idealer om afbureaukratisering, personkontinuitet og øget borgerinvolvering, så har de fleste også svært ved at se, hvordan organiseringen med selvstyrende teams kan passes ind i en dansk kontekst, hvor ældreplejens organisationer er vidt forgrenede, hierarkiske og politisk styrede.

Buurtzorg udfordrer med andre ord den danske måde at organisere ældreplejen på og derfor er der også delte meninger om modellens relevans og anvendelighed i en dansk kontekst. Debatten om Buurtzorg i en dansk kontekst har indtil nu båret præg af at der har manglet et fælles vidensgrundlag at basere dialogen på. VIVE har derfor finansieret denne rapport, der introducerer modellen, giver en oversigt over litteraturen og tegner perspektiver for Buurtzorg-afprøvninger i en dansk kontekst

Succesfuldt start-up vs. alternativt koncept i en eksisterende organisation

Buurtzorgmodellen er udviklet af en driftig og karismatisk grundlægger, der fra starten har haft et tæt samarbejde med eksterne eksperter, og som i hele processen har tegnet organisationen indad- og udadtil. Det udgangspunkt vil være vanskeligt at genskabe i en dansk kontekst, hvor Buurtzorgmodellen introduceres som et alternativ til den eksisterende måde at gøre tingene på. Derfor vil det være vigtigt, at evt. danske afprøvninger har en solid ledelsesmæssig og politisk forankring i de involverede organisationer, samt at der er en klar vision for, hvorfor afprøvningen sættes i gang.

De juridiske og økonomiske rammer er anderledes

Buurtzorgmodellen er udviklet nedefra og op som et alternativ til de eksisterende aktører og deres måde at organisere sig på. Udviklingen er samtidig sket inden for rammerne af et tæt statsligt reguleret marked for sundhedsydelser, herunder hjemmesygepleje og hjemmepleje.

Disse elementer adskiller sig fra en dansk kontekst, hvor der langt fra er samme grad af markedsorientering af ældreplejen, og hvor de enkelte kommuner selv beslutter, at området skal udliciteres. I det omfang, danske Buurtzorg-afprøvninger organiseres som private udbydere, vil det derfor være vigtigt at afklare de juridiske og økonomiske rammer, herunder hvordan afregning og kvalitetssikring håndteres i et setup, hvor udførelsen af hjemmepleje og sygeplejeydelser er integreret.

Vigtigt med fokus på medarbejdernes motivation og kompetencer

De britiske erfaringer illustrerer, at det langt fra er sikkert, at sygeplejersker, som er uddannet og formet i den eksisterende organisation, automatisk tiltrækkes og trives i et selvstyrende team med lav grad af specialisering, fladt fagligt hierarki og en bred opgaveportefølje, der inkluderer ’hjemmeplejeopgaver’.

Derfor er det vigtigt, at man i en dansk afprøvning sørger for en grundig forventningsafstemning, faglige udviklingsmuligheder og ikke mindst et eksplicit fokus på oplæring i de kompetencer og samarbejdsrelationer, der kræves i et selvstyrende team.

Både it-platform og organisatoriske rutiner skal understøtte den valgte organisering

De britiske erfaringer viser tydeligt, hvor udfordrende og ineffektivt arbejdet i selvstyrende team bliver, hvis it-platform og dokumentationsredskaber ikke matcher organiseringen, og medarbejderne derved skal planlægge og dobbeltdokumentere deres arbejde i flere forskellige systemer. Ved afprøvning i en dansk sammenhæng vil det derfor være vigtigt med en it-platform, som understøtter den valgte organisering. Det vil ligeledes være vigtigt med rutiner, der sikrer, at teamet får adgang til deres egen ledelsesinformation og oplæring i, hvordan teamet kan handle på denne viden.

Opmærksomhedspunkterne illustrerer, at Buurtzorgs historik, institutionelle kontekst og organisering adskiller sig markant fra den danske hjemmesygepleje og hjemmepleje. Det fremstår særligt som et dilemma, at Buurtzorgs flade organisationsmodel bygger på værdier som enkelhed, faglig autonomi og frihed fra hierarkisk ledelse, mens den danske hjemmesygepleje (ligesom resten af sundhedsområdet) går mod stadig større fokus på organisationsstrukturer, subspecialisering og nye, afgrænsede funktioner.

Buurtzorgmodellen fremstår dermed på den ene side som et plausibelt og tiltalende bud på, hvordan ønsket om øget personkontinuitet, helhedsorientering og afbureaukratisering kan realiseres i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. På den anden side udfordrer Buurtzorgmodellen både den eksisterende organisering på området og de eksisterende hierarkier og udviklinger i en grad, hvor det kan være svært at overskue de forandringer, Buurtzorgmodellen vil medføre i en dansk kontekst.

Forsøg i Ikast-Brande kan levere manglende viden

Den foreløbig eneste danske afprøvning af Buurtzorg-modellen er Ikast-Brande Kommunes pilotafprøvning, der løber frem til 2022. Afprøvningen er designet på en unik måde, der gør den velegnet til at høste vigtige erfaringer om at udbrede modellen til andre lande og systemer:

Designet er tro over for Buurtzorgs samlede organisation og forretningsmodel. Samtidig har man rekrutteret erfarne medarbejdere, der ønsker at afprøve Buurtzorgs arbejdsform. Dertil kommer et fokus på at komme hurtigt i stabil drift med en længerevarende tidshorisont, og endelig indeholder afprøvningen en systematisk evaluering.

Dermed har pilotprojektet i Ikast-Brande Kommune potentiale til at levere en væsentlig del af den viden, der aktuelt mangler om Buurtzorg-modellen i en dansk kontekst, hvis det lykkes at gennemføre og evaluere projektet som planlag

Metode

Rapporten er baseret på oversigtsøgninger efter litteratur, der beskriver Buurtzorg-modellens organisering og resultater via Google, Google Scholar og udvalgte artikeldatabaser. Søgningerne er gennemført marts 2020.

Som supplement til litteraturen har vi været i kontakt med nøglepersoner fra The Kings Fund i London, da organisationen følger det britiske arbejde med Buurtzorg tæt og bl.a. deltager i evaluering og erfaringsindsamling. Endelig har vi interviewet initiativtagerne bag Lokalpleje Danmark, der står for at drive den første danske Buurtzorg-afprøvning for at få indblik i, hvordan afprøvningen er udviklet og organiseret.

The Moderating Effects of Social Norms on Pre-merger Overspending: Results from a Survey Experiment