Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnskabelig artikel NOV 2021
  • Sundhed
  • Sundhed

Using National Clinical Guidelines to Reduce Practice Variation – The Case of Denmark

Udgivelsens forfattere:

  • Nis Lydiksen
  • Jane Greve
  • Marie Jakobsen
  • Søren Rud Kristensen
  • Sundhed
  • Sundhed
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Den typiske svage anbefaling skyldes især, at en stor del af de udvalgte områder netop er udvalgt på grund af uklar viden om behandlingernes effekt.
Download udgivelsen Læs artiklen her
Download udgivelsen Læs artiklen her
  • Jane Greve

    Professor MSO, cand. polit., ph.d. i økonomi

    41 10 26 22
    jagr@vive.dk

Størstedelen af de nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udstukket i perioden 2012 og 2017, gav svage anbefalinger om behandling af blandt andet dårlig ryg, demens og adhd. Svage anbefalinger mindsker chancen for, at behandlere følger dem. Derfor er det usikkert, om de nationale kliniske retningslinjer kan opfylde deres mål om ensartet behandling af høj faglig kvalitet på tværs af landet.

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er faglige anbefalinger, der er udarbejdet af en ekspertgruppe med det formål at ensarte behandlingstilbud på tværs af landet. Retningslinjernes anbefalinger beror på forskning og ekspertviden om, hvilke behandlingsmetoder der har beviselig effekt, og er tænkt som guides til blandt andet fysioterapeuter og behandlere af demens eller alkoholafhængighed. En anbefaling kan enten være meget stærk, stærk, svag eller klinisk praksis. Sidstnævnte bruges om behandlingsmetoder, der ikke har beviselig effekt, men er anerkendt af eksperter på området.

I denne artikel gennemgår vi alle 47 nationale kliniske retningslinjer, der er publiceret i perioden 2012-2017. De 47 retningslinjer dækker en lang række sundhedsområder med det til fælles, at der ikke tidligere har været nationale retningslinjer for praksis. Artiklen undersøger, om retningslinjerne giver klare anbefalinger og derfor kan forventes at ændre praksis på de 47 behandlingsområder. Det sker via en kortlægning af anbefalingernes styrke og på hvilket evidensgrundlang.

Konklusioner

Blandt de 47 nationale kliniske retningslinjer, der blev udarbejdet i 2012-2017 var den typiske anbefaling svag og baseret på meget lav viden om effekten. Det handler især om, at en stor del af de udvalgte områder netop er udvalgt på grund af uklar viden om behandlingernes effekt.

Svage anbefalinger kan betyde, at retningslinjerne kun har begrænset effekt på praksis, da de kun i mindre grad kan forventes at blive fulgt af behandlerne. Det er dog svært at afgøre effekten af de nationale kliniske retningslinjer, da der ikke systematisk indsamles viden om, hvorvidt behandlerne følger anbefalingerne. Det er derfor også uklart, om retningslinjerne kan opfylde deres mål, nemlig at ensarte behandling af høj faglig kvalitet på tværs af behandlingssteder. Værdien af de nationale kliniske retningslinjer er derfor vanskelig at fastslå.

Fremtidige fokusområder

I artiklen peger vi på tre fokusområder for det fremadrettede arbejde med de nationale kliniske retninger:

  1. Opmærksomhed på, hvilke sundhedsområder der udvikles retningslinjer for. På områder med lille viden om, hvilke behandlingsmetoder der virker, vil man ofte kun kunne udstikke svage retningslinjer.
  2. Det kan være fordelagtigt at evaluere, om anbefalingerne bliver fulgt, således at man i højere grad kan vurdere, om retningslinjerne opfylder deres formål.
  3. Overvejelser om, hvorvidt omkostningen til at udvikle kliniske retningslinjer står mål med gevinsten.

Udgivelsens forfattere

  • Nis LydiksenJane GreveMarie JakobsenSøren Rud Kristensen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Novo Nordisk Fonden
  • Samarbejdspartnere

    Marie Jakobsen (Ældre Sagen) og Søren R. Kristensen (SDU)
  • Publiceret i

    Health Policy
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev