Lancering af ny bog om fleksjob og arbejdsmarkedet
- VIVE, Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K.
- 24. SEP 2025 kl. 14:00 - 16:00
- Gratis
Arbejdsmarked
Arbejdsmarked

Fleksjobordningen er en unik dansk opfindelse, der har givet tusindvis af borgere med reduceret arbejdsevne en værdifuld plads på arbejdsmarkedet.
I stedet for at forme individet til jobbet, formes jobbet til individet, og det har gjort fleksjob til den største og mest betydningsfulde beskæftigelsesordning for personer med begrænsninger i arbejdsevnen.
En helt ny bog ’Fleksjob og arbejdsmarkedet’ sætter fokus på en række temaer, som er centrale for fleksjobordningen. Det gælder blandt andet borgernes oplevelse med beskæftigelsessystemet og arbejdspladserne, virksomhedernes rummelighed, jobcentrenes rolle og vigtige begreber som eksempelvis arbejdsevne, inklusion og eksklusion.
Der vil også være paneldebat om fleksjob.
Bogen udkommer på Hans Reitzels forlag og kan købes på dagen.
Læs mere og tilmeld dig her. Tilmeldingsfristen er torsdag den 18. september