Helle Holt

Organisering i teams giver gode muligheder for at opnå uformel fleksibilitet, hvor kolleger flytter sig for hinanden i forhold til arbejdstid og arbejdsopgaver. Derimod kræver det særlig opmærksomhed fra ledelsens side at sikre, at medarbejdere med alene-arbejde har indflydelse på deres arbejdsvilkår. Det viser en undersøgelse blandt lavtlønnede offentligt ansatte seniorer.

Selvom en arbejdsplads overordnet har fælles formelle fleksibilitetsordninger for medarbejderne, afhænger adgangen til den uformelle fleksibilitet af kulturen i den enkelte afdeling. Arbejdspladskulturen varierer fra afdeling til afdeling og bunder i ledelsesformen og den formelle organisering af arbejdstid og opgaver.

Nogle job, fx politi og militær, indebærer en særlig risiko for, at medarbejderen bliver udsat for voldsomme og traumatiske hændelser. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvilke indsatser medarbejderne tilbydes, hvis de fx udsættes for en traumatisk hændelse. Nogle medarbejdergrupper har flere tilbud, som er centralt forankrede, mens andre områder i højere grad har lokalt forankrede indsatser.

Ældre kortuddannede lønmodtagere med fysisk arbejde, er nogle af dem, der er kommet tidligst ud på arbejdsmarkedet. Med den stigende pensionsalder er de dermed også blandt dem, der forventes at skulle forlænge deres arbejdsliv mest. Imidlertid kan de opleve både helbredsmæssige og økonomiske udfordringer i deres sene arbejdsliv. Det kan betyde, at de for eksempel ikke har råd til at gå ned i arbejdstid, selvom det ville gavne deres helbred.

Antallet af unge, der tilkendes førtidspension, er steget de seneste år. Stigningen skyldes en kombination af flere forhold. Blandt andet møder de i jobcentrene flere unge med komplekse udfordringer, ligesom strukturelle barrierer såsom lange ventetider i psykiatrien påvirker de unges muligheder for beskæftigelse.

Denne undersøgelse kortlægger 10 tværkommunale rekrutteringssamarbejder. Samarbejderne understøtter virksomhedernes mangel på arbejdskraft ved at opkvalificere ledige jobparate, så de i højere grad matcher virksomhedernes efterspørgsel.

Den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning har mange forskellige delmål. Det er dog alligevel lykkedes at dække en stor andel af målene via Arbejdsmiljøforskningsfondens bevilgede forskningsprojekter, Beskæftigelsesministeriets og Arbejdstilsynets forskningspuljer samt det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs forskningsportefølje.

Medarbejdere, der har fået en arbejdsskade, risikerer potentielt at få en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet skyldes ventetider i forbindelse med selve arbejdsskadesagen og i sundhedssektoren kombineret med manglende koordinering mellem især sygedagpenge- og arbejdsskadesagen. Det gør det vanskeligt for den tilskadekomne at overskue og forstå sin sag.

Projekt Trædesten er en beskæftigelsesindsats for udsatte ledige, hvor et kerneelement er et ophold i en socialøkonomisk virksomhed, som kan udvikle borgernes faglige og sociale kompetencer. Evalueringen viser, at borgerne i projekt Trædesten har bedre beskæftigelsesresultater end borgerne i den ordinære kontrolindsats. Men effekten er kun statistisk signifikant for mænd.

42 procent af omsorgs- og pædagogmedhjælperne på kommunale socialpædagogiske institutioner er timelønsansatte. Det samme er 36 procent på de tilsvarende regionale institutioner. De timelønsansatte ses af institutionerne som optimale vikarer, fordi de er fleksible og udfylder hullerne ved de fastansattes fravær. Men for den timelønsansatte betyder det, at man ikke har en fast ansættelse, og at man ikke er garanteret et fast antal timer.

42 procent af omsorgs- og pædagogmedhjælperne på kommunale socialpædagogiske institutioner er timelønsansatte. Det samme er 36 procent på de tilsvarende regionale institutioner. De timelønsansatte ses af institutionerne som optimale vikarer, fordi de er fleksible og udfylder hullerne ved de fastansattes fravær. Men for den timelønsansatte betyder det, at man ikke har en fast ansættelse, og at man ikke er garanteret et fast antal timer.

Den stigende efterlønsalder og alder for folkepension udfordrer kortuddannede ældre. De forventer ikke at have råd til at forlade arbejdsmarkedet, når deres helbredet tilsiger det. Blandt privatansatte gælder dette hver fjerde kortuddannede med et fysisk aktivt job. Det viser en ny undersøgelse, der er finansieret af Velliv Foreningen. Usikkerheden forringer de kortuddannedes trivsel.

Udgifterne til eksterne vikarer på ældreområdet er steget de seneste år, og det udfordrer kvaliteten af plejen og trivslen blandt de fastansatte, siger ledere og medarbejdere i en ny rapport fra VIVE. Rapporten peger samtidig på muligheder for at nedbringe brugen af vikarer på de enkelte arbejdspladser.

Der er ikke er kun én, men flere forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked, viser en gennemgang af studier. Forklaringerne hænger desuden sammen, og det gør det også svært at pege på en enkelt faktor, der kan føre til ændringer af det kønsopdelte arbejdsmarked.

Nye beskæftigelsesformer som eksempelvis platformsarbejde og såkaldte nultimerskontrakter er med til at forandre arbejdsmarkedet. Imidlertid mangler vi datakilder til at få viden om de nyere atypiske beskæftigelsesformer, viser denne undersøgelse. Dermed mangler vi også viden om, hvem der har disse jobs og i hvilke brancher.

Et beskæftigelsesprojekt på Lolland-Falster har stort set nået sit mål med at få flere udsatte ledige i løntimer og har fået styrket jobcentrenes indsats. Til gengæld er det i mindre grad lykkedes at få virksomhederne til at se de udsatte ledige som reel, potentiel arbejdskraft, selvom der er mangel på medarbejdere. Det viser slutevalueringen af projektet.

Årene fra 2011 til 2019 var kendetegnet af gunstige konjunkturer og faldende ledighed. Alligevel var jobcentrenes udgifter stort set konstante. Denne rapport belyser den umiddelbart paradoksale udvikling ved at undersøge, hvordan jobcentrenes målgrupper, opgaver, indsatser og udgifter har ændret sig. Rapporten identificerer desuden elementer, som ifølge medarbejdere og ledere er afgørende for en vellykket beskæftigelsesindsats.

Farmakonomer på private apoteker har generelt en lavere grad af indflydelse og forudsigelighed i deres arbejde end den gennemsnitlige danske lønmodtager. Samtidig har de en høj grad af både stress og konflikt mellem arbejdsliv og familieliv. Ifølge farmakonomerne afhænger deres arbejdsvilkår af konkurrencesituationen og bemandingen på det enkelte apotek.

7,8 procent af danske lønmodtagere er blevet udsat for mobning på arbejdet inden for de seneste 12 måneder. 2,8 procent har været udsat for seksuel chikane. Det viser VIVEs spørgeskemaundersøgelse om krænkende handlinger og konflikter blandt lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Projektet ’Rekruttering fra kanten’ skal få udsatte ledige i arbejde i Lolland og Guldborgsund Kommuner og lære virksomhederne at se udsatte borgere som en reel, mulig arbejdskraft. Midtvejs i projektet er det lykkedes at få 100 borgere i løntimer og 400 lokale virksomheder til at melde sig som interesserede i projektet. Jobcentrene i de to kommuner har både øget deres samarbejde og deres fokus på en virksomhedsrettet indsats over for de udsatte ledige.

Efter en reform af de grønlandske jobcentre Majoriaq i 2016 er den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen i Grønland langt hen ad vejen lykkedes. Der er dog stadig udfordringer. Det er for eksempel vanskeligt at få de lokale virksomheder til at tage ledige, der skal i revalidering, Majoriaq-medarbejderne har for svage kompetencer i forhold til de udsatte borgere, og der er til tider et dårligt samarbejde mellem Majoriaq og socialkontor.

Når man måler over en kortere tidsperiode, havde det ingen effekt på borgernes beskæftigelsessituation, at Beskæftigelsesforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune arbejdede tættere sammen om borgernes ressourceforløb. Både borgere og ansatte ser dog store fordele ved det tætte, uformelle samarbejde på tværs af forvaltningerne. Det viser VIVEs undersøgelse af Københavns Kommunes indsats for at øge effekten af ressourceforløb.

Der er mange årsager til, at Regionerne benytter tidsbegrænsede ansættelser. Det kan fx skyldes budgetteringsformer, lederes og medarbejderes behov for fleksibilitet, medarbejderes fravær eller udfordringer med at rekruttere. Det viser VIVEs interviewundersøgelse blandt fem regionale HR-ledere.

Undersøgelsen belyser udbredelsen af forskellige ansættelsesformer på det kommunale arbejdsmarked.

Formålet med denne rapport er at styrke vidensgrundlaget om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap. Til det formål belyses omfanget af overgreb, ofrenes karakteristik, risiko- og beskyttelsesfaktorer samt fagfolks arbejde med mistanke, opsporing og handling.

Kommunale arbejdspladser deltager aktivt i at inkludere mennesker, der har behov for en særlig indsats for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne rapport afdækker, hvilke forudsætninger der skal være til stede, hvis inklusionsforløbene – i form af fx virksomhedspraktikforløb eller ansættelser af personer i fleksjob – skal etableres på en måde, så det kommer både arbejdspladserne og de inkluderede til gode.

Der er stadig en stærk opdeling i mandejob og kvindejob på det danske arbejdsmarked. Selv når mænd og kvinder har taget den samme uddannelse, vælger de forskellige job,

Denne undersøgelses formål er at give indsigt i kommuners implementering og organisering af ressourceforløbene. Det gøres gennem en bred beskrivelse af, hvordan fire kommuner har organiseret ressourceforløbene. Beskrivelser af og erfaringer med ressourceforløbet som indsats er primært set ud fra de koordinerende sagsbehandleres og borgernes synsvinkel.

Formålet med denne rapport er at give et detaljeret og aktuelt billede af mentorordningens anvendelse, herunder de involveredes vurdering af ordningen. 81 procent af de interviewede mentorer vurderer, at borgerne er blevet bedre til at klare de udfordringer, der var årsagen til tildelingen af en mentor, mens det kun er tilfældet for 37 procent af borgerne.

Vi ser ind i en fremtid, hvor vi skal arbejde i flere år, inden vi går på pension. For at undgå at det forlængede arbejdsliv får negative konsekvenser, er det vigtigt at tage hensyn til ældre arbejdstageres helbred og trivsel. Denne artikel kortlægger, hvilke forhold der hæmmer og fremmer ældre medarbejderes mentale sundhed.

Fleksjobordningen er en succes, men der er også udfordringer forbundet med den. Udfordringerne findes både i jobcentrene, på virksomhederne og i nogle tilfælde hos den fleksjobansatte selv. En ny, forskningsbaseret bog sætter fokus på en række centrale temaer i fleksjobordningen.

Når alle skal arbejde længere, rammer det skævt. Hvis vi ikke vi tager hånd om de nedslidte medarbejdere, kan en stigende pensionsalder forstærke uligheden, skriver Helle Holt og Mona Larsen.

Kvinder og mænd er beskæftiget i forskellige brancher, og der er stadig langt flere mandlige ledere end kvindelige. Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt, og der er også stadig en tydelig arbejdsdeling mellem mand og kvinde i hjemmet. SFI´s forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem kønsarbejdsdelingen i familien og kønsarbejdsdelingen på arbejdsmarkedet.

Nyt fra SFI

Nyt fra SFI

Nyt fra SFI

Nyt fra SFI

Nyt fra Socialforskningsinstituttet

Nyt fra Socialforskningsinstituttet

Udfordringen med at sikre tilstrækkelig arbejdskraft på sundheds- og ældreområdet spidser til i disse år. Samtidig er der på disse områder et stort fokus på brugen af eksterne vikarer, dvs. personer som er ansat i private vikarbureauer, såvel politisk som i praksis. Der savnes imidlertid viden om brugen af eksterne vikarer på sundheds- og ældreområdet.