Bostøtten var meget konsekvent og blev ved med at opsøge mig, når jeg ikke svarede. Jeg var hjemme, men jeg kunne af mærkelige årsager ikke åbne hoveddøren. Hun var hele tiden meget insisterende. På et tidspunkt var der 2 uger, hvor jeg havde samtaler med hende igennem min brevsprække. Simpelthen fordi jeg var bange for mit eget liv, og det forstod hun godt, så hun satte sig bare til rette derude, og så snakkede vi igennem brevsprækken.

Sådan fortæller en modtager af bostøtte, som VIVE har interviewet i forbindelse med kortlægningen af kvalitet i bostøtte for mennesker med psykiske og sociale udfordringer, der bor i egen bolig.

Formålet er at give indblik i, hvordan kommuner arbejder med kvalitet i praksis og genererer viden, som kommuner kan anvende til at arbejde for at øge kvaliteten. Kortlægningen tegner et billede af, hvordan kommuner arbejder med kvalitet i tilrettelæggelse og udførelse af socialpædagogisk bistand i henhold til servicelovens § 85.

Kortlægningen er finansieret af Socialstyrelsen. Den er iværksat som led i initiativet ’Kvalitet i bostøtte’, der er en del af Socialstyrelsens samlede initiativ ’En styrket indsats i kvaliteten i socialpsykiatrien’. Initiativet relaterer sig til regeringens handleplan for psykiatri: ’Vi løfter i fællesskab’.

Kortlægningen bidrager til udarbejdelsen af faglige pejlemærker for kommunernes arbejde med øget kvalitet i den socialpædagogiske bistand efter § 85 i serviceloven. De faglige pejlemærker kan ses hos Socialstyrelsen.

Omdrejningspunkter i arbejdet med kvalitet

VIVE har identificeret 10 nøgletemaer, der kan anses som omdrejningspunkter i kommunernes arbejde med at udvikle kvalitet:

Borgernes ønsker, drømme og motivation
Virke og beskæftigelse
Familie, venner og fællesskaber
Brobygning til civilsamfund og frivillige fællesskaber
Sundhed
Trivsel og personlig udvikling
Helhed og sammenhæng
En fleksibel indsats i og uden for hjemmet
En fælles faglig tilgang
Det gode forløb – den gode opstart, det gode match og samarbejde, systematisk brug af data og den gode afslutning.

Kortlægningen introducerer blandt andet læseren for borgernes syn på temaerne og for beskrivelser af, hvordan en eller flere kommuner konkret arbejder med temaerne på en særlig lovende eller inspirerende måde. Desuden trækkes der tråde til den eksisterende viden om hvert tema.

Perspektiver

Kortlægningen viser, at der allerede eksisterer en lang række inspirerende metoder og tiltag, man kan anvende på bostøtteområdet, hvis man ønsker at udvikle kvaliteten. Kortlægningen tydeliggør dog også, at der fremadrettet er behov for en større indsigt i særligt tre områder.

For det første viser arbejdet med kortlægningen, at der er behov for, at bostøtteområder bliver bedre til at dokumentere resultaterne af den kvalitetsudvikling, der arbejdes med.

For det andet viser kortlægningen, at der er behov for en nærmere undersøgelser af – og et overblik over – de organisatoriske forskelle, der er mellem de danske bostøtteenheder, og hvilken betydning det har for serviceniveauet og kvalitetsudviklingen. Kortlægningen tegner nemlig et billede af, at der er store forskelle, og at det får betydning for den kvalitet, kommunerne kan tilbyde, og de metoder og tiltag, der kan tages i anvendelse.

For det tredje tegner kortlægningen et billede af et område, der er under stor forandring i forhold til blandt andet målgruppen, varighed af indsatsen, form (gruppebaseret/individuelt), typen af støttepersoner (frivillige/professionelt uddannede) og lovgrundlaget (særlig med introduktionen af § 82 fra 2018). Det kalder på en mere grundlæggende undersøgelse af, hvordan disse nye forskydninger påvirker de juridiske rammer og retspraksis på området.

Metode

Konklusionerne i rapporten tager udgangspunkt i en forståelse af kvalitet som et mangfoldigt, dynamisk, situationelt og omdiskuteret fænomen (Dahler-Larsen, 2008; Hjelmar et al., 2016). Der er således været inddraget en lang række kilder til at specificere, hvad kvalitet og lovende og inspirerende praksisser er på området.

I udgangspunktet har tilgangen til kvalitet i kortlægningen hvilet på en række perspektiver og vigtige valg, fx at det i særlig grad er prioriteret at arbejde med kvaliteter, der knytter sig til recovery, rehabilitering, Socialtilsynets kvalitetsmodel og kriterierne for lovende praksis. Derudover har vigtige kilder til at identificere og beskrive lovende eller inspirerende praksisser på området været:

Telefoninterviews vedrørende praksis i 16 kommuner og en mere dybdegående undersøgelse af 8 udvalgte casekommuner, der ud over interview også inkluderede observationer
Interviews med borgere, fageksperter og ledere om, hvad de mener kendetegner kvalitet i bostøtte
Litteraturstudiet ’Kvalitet i bostøtte’
Dialog med Socialstyrelsens arbejdsgruppe, der har særligt kendskab til området og ligeledes har udarbejdet faglige pejlemærker til kommunerne.

Udgivelser