Betalingsevne og betalbare boliger

Det kan være svært at hjælpe borgere ud af hjemløshed, hvis de ikke har råd til at betale husleje. Denne undersøgelse, som VIVE har udført for Social- og Boligstyrelsen, belyser derfor betalingsevnen blandt borgere i hjemløshed – altså hvor meget borgerne realistisk kan betale for en bolig, når nødvendige udgifter til mad, medicin og andre fornødenheder er dækket. Undersøgelsen afdækker også, hvor mange boliger der kan betegnes som betalbare for de borgere, der aktuelt lever i hjemløshed.

Denne rapport er en korrigeret udgave af undersøgelsen, som oprindeligt blev udgivet i 2025. VIVE blev i september 2026 af en læser gjort opmærksom på en fejl i rapportens opgørelse af betalingsevne for mennesker i hjemløshed. Der er tale om en teknisk beregningsfejl i opgørelse af betalingsevne i to scenarier og i vurdering af konsekvenser af kontanthjælpsreformen for målgruppen.

Fejlen er nu rettet. Korrektionen ændrer ikke rapportens overordnede konklusion om, at der er mangel på boliger, som er betalbare for borgere i hjemløshed.

Godt hver tredje kan ikke betale 3.500 i husleje

Rapporten opgør betalingsevne i to scenarier alt efter, hvor mange udgifter en borger antages at kunne leve for, efter at huslejen er betalt. Scenarierne knytter sig dels til Ydelseskommissionens anbefalinger, dels til udvalgte kommuners praksis for vurdering af rådighedsbeløb.

Det ene scenarie ligger 400 kroner under Ydelseskommissionens grundbudget. I dette scenarie antages en borger at kunne leve for 6.500 kroner pr. måned, efter huslejen er betalt. Dette niveau svarer til det, nogle kommuner anvender i vurdering af rådighedsbeløb.

Det andet scenarie ligger 2.900 kroner under Ydelseskommissionens grundbudget. I dette scenarie antages en borger at kunne leve for 4.000 kroner pr. måned, efter huslejen er betalt. Dette niveau ligger 500 kroner under det laveste niveau af rådighedsbeløb, som vi har fundet blandt udvalgte kommuner. Dette andet scenarie udgør det mest optimistiske scenarie.

Hvis en borger antages at kunne leve for 4.000 kroner, efter huslejen er betalt, kan knap 4 ud af 10 borgere i hjemløshed med den korrigerede opgørelse ikke betale en bolig til 3.500 kroner om måneden. I den tidligere version var tallet fejlagtigt opgjort til 6 ud af 10. Når 37 procent har lav betalingsevne, betyder det, at 4.600-5.800 personer årligt har behov for en bolig med en månedlig husleje under 3.500 kroner.

Dette skal sammenholdes med, at der i løbet af et år bliver 4.200 almene familieboliger ledige med en husleje under 3.500 kroner pr. måned. Der er altså kun meget få betalbare boliger til rådighed for denne store gruppe af borgere i hjemløshed – ikke mindst set i lyset af, at disse boliger ikke er forbeholdt borgere i hjemløshed.

Undersøgelsens fremskrivninger af boligudbuddet viser endvidere, at der også i de kommende år vil være udsigt til mangel på boliger, som er til at betale for borgere i hjemløshed.

Rapporten belyser også norske erfaringer med støtteordninger og instrumenter til at bekæmpe hjemløshed, ligesom den ser på, hvordan man skelner mellem leve- og boligomkostninger i den offentlige forsørgelse i de to lande. Her ses det blandt andet, at man i Norge – i modsætning til Danmark – vurderer boligudgifterne særskilt fra den løbende forsørgelse. Det betyder, at der tages højde for, at udgifterne til bolig kan variere fra person til person og kommuner imellem.