Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 31. AUG 2026
  • Arbejdsmarked
  • Arbejdsmarked

Indsatser til medarbejdere i højrisikojob

En litteraturgennemgang samt interview med repræsentanter fra udvalgte højrisikojob

Udgivelsens forfattere:

  • Helle Holt
  • Juliane Birkedal Poulsen
  • Josefine Frøslev-Thomsen
  • Arbejdsmarked
  • Arbejdsmarked
Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE
  • Juliane Birkedal Poulsen

    Analytiker

    33 48 09 73
    jupo@vive.dk

Nogle job, fx politi og militær, indebærer en særlig risiko for, at medarbejderen bliver udsat for voldsomme og traumatiske hændelser. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvilke indsatser medarbejderne tilbydes, hvis de fx udsættes for en traumatisk hændelse. Nogle medarbejdergrupper har flere tilbud, som er centralt forankrede, mens andre områder i højere grad har lokalt forankrede indsatser.

Undersøgelsen beskriver, hvilke forebyggende, afhjælpende og opfølgende indsatser, der findes for medarbejdere i syv udvalgte højrisikojob. Kortlægningen bygger på en gennemgang af forskningsbaseret og praksisnær litteratur samt interviews med centrale repræsentanter for de udvalgte højrisikojob. I alt er repræsentanter fra 17 organisationer og virksomheder blevet interviewet. De repræsenterer både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Et højrisikojob er defineret som en jobfunktion, hvor medarbejdere i sammenligning med medarbejdere i andre jobfunktioner er i særlig og forhøjet risiko for at blive udsat for voldsomme og traumatiske hændelser.

De udvalgte højrisikojob er:

  • Medarbejdere inden for området ambulance, brand- og redningstjenester
  • Chauffører inden for bus-, taxa- og anden persontransport
  • Medarbejdere i forsvaret som soldater og veteraner
  • Medarbejdere i fængsler
  • Medarbejdere inden for politiet
  • Medarbejdere inden for social og sundhedsområdet
  • Medarbejdere i togdrift

Kortlægningen viser store forskelle på tværs af de syv højrisikojob i både organiseringen og udbuddet af indsatser. Nogle grupper af medarbejdere har flere tilbud, som er centralt forankrede. Det gælder fx inden for politiet, militæret og fængslerne. På andre områder er indsatserne i højere grad lokalt forankrede. Det gælder fx medarbejdere inden for ambulance-, brand- og redningstjenester samt social- og sundhedsområdet.

De forskellige indsatser udvikles ofte på baggrund af medarbejderes praksiserfaringer, organisatoriske behov og medarbejderes oplevede behov for støtte. Eksempler på tilbudte indsatser er fx kompetenceudvikling i forhold til konflikthåndtering, debriefing, støttesamtaler og egentlige psykologforløb. Evidensgrundlaget for de tilbudte indsatser er ofte begrænset, men tilbydes alligevel. Derudover har arbejdets særlige belastninger, kultur og arbejdsvilkår betydning for, om medarbejderne oplever de tilbudte indsatser som relevante og meningsfulde.

Kortlægningen ser desuden på, hvilke forhold der har betydning for, om medarbejderne gør brug af de tilbudte indsatser. Systematik, tidlig opsporing af belastninger, organisatorisk forankring og let adgang til støtte fremmer brugen af indsatserne. Arbejdspres, personalemangel, begrænset lederkontakt og en stærk robusthedskultur, hvor det at bede om hjælp betragtes som et svaghedstegn, kan udgøre barrierer. Generelt er der dog på tværs af de syv højrisikogrupper stor organisatorisk opmærksomhed på at støtte medarbejdere, der oplever voldsomme arbejdsrelaterede hændelser, og som er i risiko for at udvikle PTSD og andre psykiske belastningsreaktioner.

Udgivelsens forfattere

  • Helle HoltJuliane Birkedal PoulsenJosefine Frøslev-Thomsen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Beskæftigelsesministeriet
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev