Anika Liversage

De arbejdsmigranter, der kom til Danmark omkring 1970 fra lande som Tyrkiet og Pakistan, er i dag blevet gamle og vil ofte have behov for omsorg. Studier viser, at lavtuddannede ældre med etnisk minoritetsbaggrund i mindre grad benytter den offentlige ældrepleje end tilsvarende ældre fra majoritetsbefolkningen. Denne videnskabelige artikel giver et indblik i, hvordan de ældre i stedet kan modtage omsorg fra familien, for eksempel ved at flere familiemedlemmer deles om omsorgsopgaverne.

Antallet af ældre med etnisk minoritetsbaggrund stiger. En del af disse ældre taler meget lidt dansk og ønsker, at familien frem for kommunen skal tage sig af dem i alderdommen. Det kan være en udfordring for familien og give de pårørende et meget stort omsorgsansvar. Denne videnskabelige artikel beskriver de meget forskellige måder, familier med baggrund i Tyrkiet organiserer omsorgsarbejdet med eller uden brug af den danske ældrepleje.

I Danmark kan nogle muslimske kvinder have svært ved at komme helt ud af deres ægteskaber, da en skilsmisse kan kræve mandens aktive medvirken. Der kan være meget store forskelle på de udfordringer, kvinder møder. Forskellene bunder blandt andet i, om kvinderne er indvandret til Danmark, eller om de er efterkommere, som er født og opvokset i Danmark.

I 2020 udkom VIVE-undersøgelsen ”Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser”. Denne videnskabelige artikel bygger på rapportens data og præsenterer dermed nogle af undersøgelsens hovedfund for en international offentlighed. Artiklen er udkommet i tidsskriftet Journal of Muslims in Europe.

Normalt betragtes arbejdsmigration og ægteskabsmigration som to klart adskilte kategorier. Det gælder dog ikke for den bestemte type af migranter, som vi i denne artikel kalder for ”migrant carer-wives” – eller ”omsorgs-hustru-migranter”. Det drejer sig om kvinder, der kommer til Danmark og bliver gift med ældre mænd. Mændene kan være plejekrævende, og disse hustruer påtager sig dermed en omfattende omsorgsopgave og kan stå i en vanskelig situation, når deres ægtefælle går bort.

Etniske minoritetskvinder i dårlige ægteskaber kan opleve den danske stat meget forskelligt: Det kan være som en varm hjælper, der støtter kvinderne til at opnå gode liv som enlige, eller som en kold modstander, der udviser dem af Danmark og sender dem tilbage til lande, hvor fraskilte kvinder risikerer fattigdom, vold og måske endda død. Denne dobbelthed udfordrer såvel kvinderne selv som de frontmedarbejdere, der skal hjælpe dem.

Antallet af ældre, der er kommet til Danmark som indvandrere eller flygtninge, stiger støt i disse år. Samtidig stiger levealderen, og flere vil få brug for hjælp og pleje. På baggrund af analyser af registerdata giver denne artikel et indblik i levevilkårene for udvalgte grupper af ældre fra etniske minoriteter og sammenligner dem med levevilkårene for ældre fra majoritetsbefolkningen.

Det sker i sjældne tilfælde, at indvandrermænd bortfører deres børn til udlandet i forbindelse med ægteskabelige konflikter. Denne artikel bygger på interview med indvandrerkvinder, hvis mænd bortførte deres børn, og den viser, hvordan både mænd og kvinder kan forsøge at bruge børns mobilitet over grænser til at vinde en konflikt over deres (eks)partner. Det styrker kvinder, når konflikten foregår i Danmark, men styrker mændene, hvis de kan flytte konflikten til deres oprindelseslande.

Uanset om man bryder ud af kristne eller muslimske menigheder eller miljøer i Danmark, så har forløbene en række fælles træk. Forløbene kan være meget udfordrende, og bruddet kan få alvorlige sociale konsekvenser, selv i forhold til nærmeste familie.

Forskning viser, at en del etniske minoritetskvinder bliver udsat for partnervold, og at de til tider kan have meget svært ved at bringe denne vold til ophør. En del af forklaringen er den meget svage position, som nogle etniske minoritetskvinder står i, og som gør, at kvinderne ofte ender som taberne, når de søger at slippe ud af den vold, som de er udsat for.

Selv om det er sjældent, så sker det, at folk gifter sig, når de er oppe i årene. Det gælder også ældre indvandrere. Og det er oftest med en, der har rødder i samme land som dem selv. På baggrund af analyser af danske registerdata bidrager denne artikel med viden om ældre indvandreres giftemønster – et emne, der er meget underbelyst i den eksisterende forskning.

Etniske minoritetskvinder, der oplever vold i nære relationer, kan have vanskeligt ved at få hjælp. Igennem otte korte kapitler giver denne rapport indblik i, hvad årsagerne til volden kan være, og hvad der kan være vigtigt for at skaffe udsatte kvinder bedre adgang til hjælp.

På nogle botilbud for borgere med udviklingshæmning er der problemer med såvel trivsel som udadreagerende adfærd. For at imødegå sådanne problemer har otte botilbud afprøvet metoden LA2u. Evalueringen viser positive resultater for både borgere og medarbejdere.

Bedre trivsel blandt medarbejdere og færre magtanvendelser. Det er nogle af de foreløbige resultater fra et projekt, hvor otte botilbud har afprøvet en ny metode til at forebygge voldelig og udadreagerende adfærd blandt beboere med udviklingshæmning.

Nogle piger og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund oplever alvorlige begrænsninger i deres handlefrihed. Omvendt er det andres eget ønske at leve inden for givne kulturelle og religiøse rammer. En ny rapport, baseret på international forskningslitteratur, fremhæver vigtigheden af at forstå denne kompleksitet, hvis man ønsker at skabe bedre forhold for etniske minoritetskvinder i Danmark.

Det kræver i stigende grad særlige kompetencer at være plejefamilie. Flere kommuner har svært ved at finde kvalificerede plejefamilier, og der er behov for støtte og tillidsfuldt samarbejde, hvis plejefamilier skal fastholdes og nye familier komme til.

Denne rapport undersøger dynamikkerne i mindre, dialogbaserede indsatser – i det her tilfælde indsatser over for henholdsvis negativ social kontrol og radikalisering. Rapporten belyser, hvordan forskellige forhold kan have betydning og spille sammen, når formidlere med bestemte budskaber mødes med deres målgrupper. Den interaktion, der udspiller sig, kan udvikle sig på mange måder og kan påvirke medlemmer af målgrupperne forskelligt.

17 kommuner har deltaget i projektet ’I mål med integration’, som skulle gøre dem bedre til at få nytilkomne flygtninge og familiesammenførte ud på arbejdsmarkedet. De 17 kommuner modtog økonomisk støtte, konsulentstøtte og rådgivning om virkningsfulde indsatser. VIVEs evaluering af projektet viser, at kommunerne øgede deres brug af virksomhedspraktik, men også at projektet ikke havde positive effekter på målgruppens beskæftigelse, selvforsørgelse eller uddannelse.

VIVE har undersøgt etniske minoritetskvinders udfordringer ved at blive skilt efter dansk ret og ved at få opløst det ’muslimske ægteskab’ nikah. De største problemer har kvinder, der er indvandret fra lande med islamisk lov. Her er det til tider kun manden, der kan opløse en nikah. Og da ingen i Danmark kan gennemtvinge en opløsning af nikah mod mandens ønske, kan kvinder være fastholdt i dårlige forhold i årevis.

Hvad fortæller litteraturen om indsatser, der vil forebygge æresrelaterede konflikter og ekstremisme? Hvordan har man tidligere forsøgt at udfordre bestemte holdninger eller forsøgt at forhindre, at bestemte holdninger slår rod? VIVE har gennemgået international forskningslitteratur, der har relevans for forebyggende indsatser.

I slutningen af 2016 åbnede et sikkert botilbud i Jylland beregnet til unge, der er på flugt fra alvorlige æresrelaterede konflikter. Botilbuddet er kommet fint fra start og yder et fleksibelt stykke socialfagligt arbejde. Det er dog ofte en stor udfordring at hjælpe den meget heterogene beboergruppe videre i livet.

Rapporten kortlægger 81 studier af integrationsindsatser rettet mod børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Langt størstedelen af indsatserne er gennemført i udlandet, men en stor del af dem er også relevante i en dansk sammenhæng. Gennemgangen af studierne peger overordnet på, at det er vigtigt at inddrage og understøtte forældrene, når det gælder integrationsindsatser rettet mod børn og unge.

Rapporten belyser metoder i det sociale arbejde, der kan anvendes imod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Metoderne kan rette sig imod forskellige målgrupper og forskellige problemstillinger. Der er både forebyggende indsatser og indsatser af indgribende og behandlende karakter. Forebyggende indsatser kan sandsynligvis gøre en positiv forskel på området, da der er dokumentation for sådanne indsatsers generelle positive virkninger.

I 2012 igangsatte den daværende regering en National Strategi mod Æresrelaterede Konflikter for perioden 2012-2015. Denne nationale strategi omfattede i alt 32 initiativer, der sammen skulle medvirke til, at færre unge ville blive udsat for æresrelaterede konflikter. Denne rapport er en retrospektiv evaluering af denne nationale strategi. Rapporten belyser især, hvordan en særlig grundskolevejlederindsats, et kursus for UU-vejledere og det såkaldte Dialogkorps har fungeret i praksis.

Hvad betyder alder og hvilke konsekvenser kan det få for de kommunale arbejdspladser, at tilbagetrækningsalderen gradvist stiger? Det er emnet for denne Kort & Klart, som bygger på VIVE-undersøgelsen ”Udskudt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Konsekvenser på de kommunale arbejdspladser”. Hensigten med undersøgelsen er blandt andet at skabe grundlag for debat om, hvordan man lokalt på arbejdspladserne bedst forholder sig til de fremtidige ændringer i ældres arbejdsmarkedsdeltagelse.

Denne rapport tegner et bredt billede af 18-årige etniske minoritetsunges liv i Danmark i dag, sammenlignet med jævnaldrende fra den danske majoritet. Undersøgelsen viser, at de etniske minoritetsunge ofte har færre ressourcer, oftere bor i større familier, og oftere har et liv, hvor der er mere markant forskel imellem de to køn, sammenlignet med situationen blandt de majoritetsdanske unge.

I de seneste år har der været flere alvorlige tilfælde af vold på botilbud og forsorgshjem, Denne rapport indgår i arbejdet med at udarbejde nationale retningslinjer for at forebygge denne vold.

I nogle familier med etnisk minoritetsbaggrund oplever yngre medlemmer – primært kvinder – pres og tvang til at indgå ægteskab. Denne rapport undersøger fænomenet, med særligt fokus på muslimske praksisser.

Danmark har en høj grad af kønsligestilling og let adgang til skilsmisse, mens synet på skilsmisse i et land som Syrien er langt mere negativt. Det kan gøre det vanskeligt for syriske flygtningekvinder at vende tilbage til deres oprindelsesland, hvis de bliver skilt i Danmark. Paradigmeskiftet i udlændingepolitikken rejser derfor svære spørgsmål om, hvorvidt flygtningekvinder kan lade sig skille eller ej.

Der findes mange former for international arbejdsmigration – fra ufaglærte arbejdere, der søger job i landbruget eller industrien, til faglærte migranter, der arbejder med sundhed og it. Nogle rejser hjem igen, andre slår rødder og bliver gamle i det nye land. Dette kapitel, som er trykt i verdens første håndbog om aldring og migration, giver et indblik i litteraturen om aldrende arbejdsmigranter i forskellige dele af verden.

Ulighed har tendens til at vokse over tid. Det gælder også i forhold til indvandrere og flygtninges aldring. Dette bogbidrag anlægger et mandligt perspektiv og er dermed et bidrag til den ellers begrænsede forskning om ældre mænd med flygtninge- og migrantbaggrund. Det sker med afsæt i en ældre, kurdisk flygtnings livshistorie.

Antallet af ældre med minoritetsbaggrund stiger i Danmark. En del af disse ældre fravælger kommunal ældrepleje og benytter i stedet muligheden i servicelovens § 94 for at få en ’selvudpeget hjælper’. Det er typisk en ægtefælle, datter eller svigerdatter, der bliver ansat af kommunen til at udføre den pleje, som den ældre er visiteret til. Ordningen er imidlertid fyldt med paradokser og dilemmaer, fremgår det af en ny bog.

Pårørende har en vigtig rolle i plejen af familiens ældre, ikke mindst i familier med minoritetsbaggrund. Her kan ældreplejen være en særlig udfordring og tanken om plejehjem fjern. Politikerne skal derfor også tænke etniske minoriteters behov med ind i den nye ældrereform, skriver Anika Liversage i et debatindlæg i Altinget Ældre.

Når kvinder fra Mellemøsten flygter til Danmark, får de mulighed for at forlade dårlige ægteskaber. Men det kan koste dem dyrt, hvis de bliver sendt tilbage til deres hjemland. Sådan skriver Anika Liversage i en klumme i Weekendavisen.

Nye studier antyder, at omskæring af piger i europæiske lande sker yderst sjældent. Kan den udbredte frygt ende med at gøre mere skade end gavn? Det spørgsmål stiller seniorforsker Anika Liversage i denne klumme, der har været bragt i Weekendavisen.

Aflevér til tiden, undgå pletter på tøjet og mød op til alle forældremøder: Etniske minoritetsforældre kan føle, at de skal leve op til ekstra høje standarder for at undgå omverdenens dom, skriver seniorforsker Anika Liversage i denne klumme i Weekendavisen.

Tyrkiske efterkommere i Europa gifter sig ofte med hinanden. Men måske er et opbrud på vej.

Hvor hører jeg til? Det spørgsmål er ikke altid nemt at svare på for de mange minoritetsetniske danskere, der skal vælge, hvor de vil begraves. Det skriver seniorforsker Anika Liversage i en klumme, der er bragt i Weekendavisen.

Mens en del ældre fra Pakistan og Tyrkiet i Danmark får god hjælp fra deres familier til at klare alderdommen, ser det mere bekymrende ud for arabiske ældre. Det skyldes blandt andet reformen af brøkpensionen, skriver seniorforsker Anika Liversage i et debatlindlæg i Altinget Ældre.

Nogle voldsudsatte kvinder er oppe imod en voldsom overmagt, der kan afholde dem fra overhovedet at søge hjælp. Central er frygten for at blive udvist, hvis de forlader en voldelig ægtemand.

Ny bog undersøger, hvordan etniske minoritetsfamilier tager sig af de ældre for at undgå plejehjem. Det belyser seniorforsker Anika Liversage i en klumme i Weekendavisen.

Hvorfor er skilsmisseraten så høj blandt somaliere i Vesten? To vandrehistorier giver et bud, som seniorforsker Anika Liversage belyser i en klumme i Weekendavisen.

27 års arkivdata om torturofre giver et grumt indblik i de overgreb, de kan have svært ved at tale om, selv mange år senere. Det belyser Seniorforsker Anika Liversage i en klumme i Weekendavisen.

Bliver man i Danmark forskelsbehandlet ud fra etnisk baggrund? Der er dokumentation for, at svaret er ja. Det skriver seniorforsker Anika Liversage i denne klumme, der har været bragt i Weekendavisen

Indvandrere og flygtninge kan udfordres af psykisk sygdom. Sammenligner man flygtninge i de nordiske lande, er situationen værst for mænd, der bor i Danmark. Denne klumme har været bragt i Weekendavisen 5. februar 2021.

Udenlandske arbejdstagere kan blive meget afhængige af deres chefer og få svært ved at sige fra over for urimeligheder. Denne klumme har været bragt i Weekendavisen, 2. december 2020

Børnebortførelser viser, at magtforholdet i en familie er afhængigt af det land, man befinder sig i. Denne klumme har været bragt i Weekendavisen 1. juli 2020

Det har vist sig enormt effektivt at brancherette virksomhedspraktik for udsatte borgere. Vi bør matche nyankommne immigranters praktikforløb med arbejdsmarkedets aktuelle forhold i den givne kommune. Det skriver fire forskere ved VIVE i dette indlæg, der har været bragt i Altinget.

Hvordan skal en 70-årig pakistaner isolere sig, når hans beskedne lejlighed deles med søn, svigerdatter og børnebørn? Coronaepidemien risikerer at ramme nogle ældre indvandrere ekstra hårdt. Det skriver seniorforsker Anika Liversage i denne klumme, der har været bragt i Weekendavisen.

Det kan være yderst vanskeligt for nogle muslimske kvinder at komme ud af dårlige ægteskaber, fordi deres mands samtykke til en skilsmisse opfattes som nødvendigt for at opløse det islamiske ægteskab. Kvinderne kan dermed ufrivilligt blive fastholdt i forholdet, til trods for at de er skilt i henhold til dansk lov. Det skriver Jesper Petersen og Anika Liversage i dette debatindlæg i netmediet Point of View.

Vold og overgreb fra nære og fjerne relationer kan være svære at undgå for flygtningekvinder, når der ikke er en dør at låse. Seniorforsker Anika Liversage skriver i denne artikel om flygtninges sikkerhed. Artiklen har været bragt som klumme i Weekendavisen den 20. september 2019.

Den første generation af indvandrere fra 1970erne bliver gamle i disse år. Rigtig gamle. Det danske sprog mestrer mange af dem ikke, og uden praktisk hjælp fra store børneflokke ville de være ilde stedt. Denne klumme har været bragt i Weekendavisen 15. april 2019

Papirløse migranter lever en udsat tilværelse. Selv i deres nære relationer kan de blive udnyttet og nedgjort på grund af deres usikre status, viser amerikansk studie. Seniorforsker Anika Liversage skriver i denne artikel om problemer med manglende opholdstilladelse. Artiklen har været bragt som klumme i Weekendavisen 1. februar 2019.

Vi har fået bedre helbred og flere penge, så hvorfor ikke rejse permanent til varmere himmelstrøg? Såkaldt tilbagetrækningsmigration er et fænomen i vækst. Det skriver seniorforsker Anika Liversage i denne klumme, der har været bragt i Weekendavisen.

En stor del af de tyrkiske "gæstearbejdere", der i disse år går på pension, er fattige. Deres erfaringer belyser de alvorlige udfordringer, mange ældre fra etniske minoritetsgrupper vil møde i årene fremover. Artiklen blev bragt som kronik i Politiken den 3. maj 2016.

LA2u er en indsats på botilbud for mennesker med udviklingshæmning, som styrker trivsel og arbejdsmiljø gennem fælles praksis og konkrete redskaber. Professor MSO Anika Liversage beskriver i denne artikel fra Social Udvikling, hvordan otte botilbud har arbejdet med indsatsen.

Dette hæfte giver indblik i hovedresultaterne fra en evaluering af et projekt, hvor otte botilbud for mennesker med udviklingshæmning har arbejdet med at implementere metoden LA2u. I hæftet er også beskrevet en række gode råd og opmærksomhedspunkter til andre botilbud, der står over for måske at skulle arbejde med metoden.

Dette inspirationshæfte beskriver styrker og udfordringer ved selvudpeget hjælperordninger hos etniske minoritetsældre. Find viden og inspiration inden for emnerne Tid og ressourcer, Ældrepleje i eget hjem, Mad og måltider samt Køn, religion og omsorg. Bagest i hæftet finder du 10 konkrete anbefalinger til et optimeret samarbejde mellem etniske minoritetsældre, selvudpegede hjælpere og kommuner.

Et nyt inspirationskatalog beskriver 15 integrationsindsatser, der er målrettet børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, og som har vist gode resultater. De 15 indsatser vurderes til at være de mest lovende af i alt 81 indsatser, som VIVE har kortlagt i en ny rapport. Målet med kataloget er at skabe overblik over den bedste viden på området og at inspirere kommuner og praktikere i deres arbejde.

Nyt fra SFI

Nyt fra SFI