Bente Bjørnholt

Rapporten undersøger, hvordan skoler kan forebygge udadreagerende adfærd og skabe trygge, inkluderende læringsmiljøer. En litteratur- og praksiskortlægning peger på lovende tilgange som struktur, differentiering og fokus på motivation, men også på behovet for mere viden om, hvad der virker.

Kommunerne ser et stort potentiale i digitalisering til at frigive arbejdskraft og gøre det muligt at levere services af høj kvalitet. Men den digitale forandring er også en investering og proces, der kræver dynamisk ledelsestilgang, systematisk opfølgning og motiverede medarbejdere. Samtidig vil digitaliseringen medføre udfordringer for nogle borgere - især for dem, der i forvejen har andre udfordringer.

Lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø kan styrke virksomheders arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Ledere, der oplever konflikter og stress på arbejdspladsen, er da også mere motiverede for at tage en uddannelse i psykisk arbejdsmiljø, men også private forhold og arbejdspladsernes opbakning spiller en rolle.

Frisættelse kan give god mening, men det kræver ressourcer og ledelse at definere og implementere frisættelser. Der er grund til at være særlig opmærksom på, hvordan friheden kan komme borgerne til gavn.

PPR-medarbejdere vurderer, at de med lettere behandling når flere børn, end de ellers gør, og tager hånd om børnenes udfordringer tidligere. De efterspørger dog mere tid til implementeringen.

Faglig ledelse har potentiale til at øge den faglige kvalitet i fritidstilbud samt understøtte pædagogernes arbejdsglæde og motivation. Det viser et forskningsprojekt fra VIVE.

Et stort og vidtforgrenet udbud af efter- og videreuddannelser på sundhedsområdet er for nogle medarbejdere svært at overskue. I interviews med repræsentanter for arbejdsgivere, medarbejdere, styrelser og uddannelsesinstitutioner efterspørges en national strategi, der kan være med til at organisere udbuddet.

Der er behov for systematisk viden om forskellige samarbejdsformer i den danske grundskole, der fremmer elevers læring, trivsel og udvikling, deres konsekvenser, og hvad der kan udfordre og understøtte dem. Denne rapport afdækker perspektiverne, som de fremstilles i den internationale forskningslitteratur, og hvilke konsekvenser samarbejdet har for elever, lærer og andre skoleforhold.

Ledere, der får job i en ny sektor, står over for et større arbejde med at omsætte deres kompetencer til den nye kontekst. Derfor kan de have brug for en mere omfattende oplæringsproces end andre ledere.

Den nye overenskomst for overlægerne (OK21) giver mulighed for at justere den måde, hospitalerne bedriver lægelig ledelse på. Men forbedringerne kommer først, hvis overenskomstændringerne bliver fulgt af en strategisk indsats tilpasset det enkelte hospital og den enkelte afdeling. Dette inspirationskatalog skal understøtte hospitalerne med ideer til, hvordan de kan gribe denne indsats an.

Kommuner og skoler har siden Inklusionseftersynet i 2016 igangsat en række styringsmæssige, organisatoriske og faglige initiativer for at styrke inkluderende læringsmiljøer på skolerne. I fokus er blandt andet økonomistyring og samarbejde mellem fagprofessionelle med almen- og specialpædagogiske kompetencer, herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Undersøgelsen beskriver også fortsat uløste problemstillinger knyttet til bl.a. kompetencer og ressourcer på almenskoler.

Digitalisering er gennemgribende og vedrører alle professioner i sundhedsvæsenet. Det er vigtigt at opbygge en grundlæggende teknologiforståelse hos nuværende og fremtidigt personale, både som del af grunduddannelserne og som del af kompetenceudviklingen på hospitalerne og i kommunerne. Det viser KPMG’s og VIVEs undersøgelse.

PPR-ledere oplever, at de kommunale tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel er særligt udfordret af en begrænset tilbudsvifte, lang ventetid og mangel på ressourcer. Det viser VIVEs kortlægning af PPR-lederes generelle oplevelse af de kommunale tilbud til børn og unge i mistrivsel.

Rapporterne kaster lys over en bred vifte af karakteristika, styrker og udfordringer ved de danske offentlige lederuddannelser. VIVE bidrager dermed med viden til den arbejdsgruppe, der kommer med anbefalinger til fremtidens offentlige lederuddannelser.

Delrapport 2: Dokumentstudiet af bl.a. uddannelsernes faglige profil

Supplerende spørgeskema til deltagerne fra Den Offentlige Lederuddannelse (DOL)

Når der skal udvikles nye it-systemer i offentlige organisationer, kan ledelsen med fordel inddrage medarbejderne i processen. Det er en af de erfaringer, som bliver fremhævet i den skandinaviske videnskabelige litteratur om ledelse af digitalisering.

Flere folkeskoleelever i Kalundborg Kommune har en svag socioøkonomisk baggrund, hvilket giver dem dårlige forudsætninger for at få en god afgangsprøve. Dette gælder både i sammenligning med resten af landets folkeskoleelever og i forhold til elever på fri- og privatskoler i Kalundborg.

Skolelærere og pædagoger i Kalundborg Kommune er positive over for folkeskolereformen og er godt på vej med implementeringen. De oplever den faglig kvalitet meget forskelligt, og det kniber med faglig sparring.

VIVE har undersøgt, hvordan centrale aktører på skoleområdet vurderer de nationale test som evalueringsredskab, og i hvilket omfang og på hvilke måder testene bliver anvendt. Undersøgelsen er en del af en større evaluering af de nationale test og viser overordnet, at lærerne generelt er skeptiske over for nationale test som et pædagogisk redskab. På kommunalt niveau og til en vis grad på skoleniveau bliver testene dog betragtet som et vigtigt styringsredskab.

Fire år efter, at folkeskolereformen blev sat i værk, er der fortsat er et stykke vej til fuld implementering af reformens elementer. Det kan være én af årsagerne til, at folkeskolereformen endnu ser ud til at have begrænset betydning for elevernes faglige resultater og trivsel. Dog ser det ud til, at muligheden for at konvertere understøttende undervisning til to voksne i klassen skaber trivsel på mellemtrinnet.

Lærernes arbejdstidsregler spiller en rolle for deres motivation til at gøre en forskel for eleverne. Der er dog udfordringer med at finde tid nok til at levere faglig kvalitet, og mange lærere har svært ved at omsætte fælles forberedelse til individuel undervisning. Både skoleledere og lærere påskønner lokal fleksibilitet i forvaltningen af arbejdstidsaftalen.

Folkeskolereformen har ført til en delvis styrkelse af skolernes ledelse. Særligt har den styrket den specifikke pædagogiske ledelse, som tager afsæt i resultatmål. Denne type ledelse har positiv betydning for elevernes faglige resultater og trivsel, viser en ny rapport. Rapporten finder også, at ledelse gennem motivering og anerkendelse har betydning for lærernes arbejdsglæde og samarbejde.

Læringskonsulenter bidrager med nye perspektiver på undervisning og ledelse i mange folkeskoler, erhvervs- og gymnasieskoler. Udbyttet er størst, når indsatserne er længerevarende og tilpasset den enkelte skole. Denne rapport fra VIVE og Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, viser dog, at der er et stykke vej, før læringskonsulenternes indsatser forankres på skolerne og bidrager til de brede og ambitiøse mål om at styrke elevernes trivsel og faglige resultater.

Siden reformen af folkeskolen har kommunerne øget brugen af styring efter mål og resultater, viser ny rapport. Der er primært tale om en blød styringsform, hvor kommuner og skoler har dialog om elevernes faglige resultater og trivsel. Rapporten viser også, eleverne klarer sig bedre ved afgangsprøver i dansk og matematik på de skoler, hvor den kommunale mål- og resultatstyring går hånd i hånd med autonomi til skolelederen.

Der er stor forskel på, hvordan skolelederne i 2018 har prioriteret og implementeret de forskellige dele af folkeskolereformen. Lektiehjælp og Den Åbne Skole har således været generelt mindre prioriteret i forhold til kompetenceudvikling af lærerne, understøttende undervisning, faglig fordybelse og motion og bevægelse i undervisningen. Det viser den fjerde og sidste statusrapport om skoleledernes oplevelse af folkeskolen efter reformen.

De gymnasiale uddannelser er godt på vej, når det gælder udvikling af tilbud om talentindsatser til de mest talentfulde elever – især inden for de naturvidenskabelige fag. Talentindsatserne er imidlertid fortsat meget tilfældige og afhænger af enkelte læreres engagement og initiativ. Eleverne savner en tættere kobling mellem talentindsatsen og den øvrige undervisning på deres uddannelse.

En række danske kommuner har lagt skoler sammen og tilført øgede ledelseskompetencer på skolerne. Det gælder også Ballerup Kommune. VIVEs evaluering viser, at skolesammenlægninger kan styrke de mindre skoler og mindre fag, og at der er et potentiale i at skabe rum for ledelse tæt på medarbejderne.

VIVE har undersøgt, hvordan kommunerne anvender progressionsmålinger, når de sagsbehandler på området for socialt udsatte børn og unge. Undersøgelsen kigger også på, hvordan kommunerne anvender data fra målinger som beslutningsgrundlag i den overordnede ledelse og styring af området.     

Når undervisere på ungdomsuddannelserne skal have ny viden, spørger de en kollega, kigger på Facebook eller læser i deres fagblad. De er mest interesseret i viden om deres fag – og mindre interesseret i viden om didatik og pædagogik. Det viser en undersøgelse, VIVE har foretaget for Undervisningsministeriet.

Denne rapport belyser lærere og pædagogers oplevelse af skolen i 2017, tre år efter at folkeskolereformen trådte i kraft. Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt lærere og øvrigt pædagogisk personale foretaget i 2014 til 2017. Denne rapport belyser lærere og pædagogers oplevelse af skolen i 2017, tre år efter at folkeskolereformen trådte i kraft. Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt lærere og øvrigt pædagogisk personale foretaget i 2014 til 2017.

Medarbejderne oplever, at styrket tillid og samarbejde på deres arbejdsplads har en positiv sammenhæng med, hvordan de løser kerneopgaver som undervisning, studieadministration eller retsudøvelse. Det viser VIVEs undersøgelse af seks statslige arbejdspladsers initiativer i forhold til at styrke tillid og samarbejde.

Undersøgelsen ser på kommunernes arbejde med at få 95 procent af timerne i folkeskolen dækket af lærere med undervisningsfagskompetence i faget. Analyserne viser blandt andet, at lærere med undervisningsfagskompetence har en lille effekt på elevernes faglige niveau i 6. klasse, men ikke i 9.klasse. Og det vil være omkostningskrævende, hvis målsætningen skal realiseres i 2020.

Der er stor forskel på, hvordan skoler og kommuner har indført en mere varieret skoledag, og hvor langt de er nået. Der er er en række udfordringer, men også lyspunkter: For eksempel har mere motion og bevægelse i undervisningen en positiv effekt på elevernes læring og trivsel. Det viser en evaluering af den længere og mere varierede skoledag, som KORA har udarbejdet for Undervisningsministeriet.

Folkeskolen har med reformen fået fælles, nationale mål for elevers læring og trivsel. Resultatmålene har styrket dialogen mellem skoler og kommuner, og skolerne arbejder mere systematisk med at følge op på data for at udvikle elevernes faglighed. Men man er ikke i mål endnu. Det er nogle af konklusionerne i denne midtvejsmåling af den kommunale styring af skoleområdet.

Skolelederne implementerer de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen forskelligt. Forskellene skyldes både skoleledernes egne styringsvalg og forskellige rammer og retningslinjer i kommunerne.

Folkeskolereformen har betydet, at der er kommet flere pædagoger ind i skoledagen. Kommunerne forudsætter typisk, at pædagoger varetager cirka halvdelen af den understøttende undervisning. Det varierer dog væsentligt fra skole til skole, fra kommune til kommune og på tværs af klassetrin. 

Folkeskolereformen betyder, at der er blevet større frihed til at indføre fælles ledelse af flere institutioner, og reglerne for holddannelse er blevet lempet. Men få skoler har gjort brug af de nye muligheder, og umiddelbart har det kun begrænsede økonomiske konsekvenser, når de gør det, viser denne analyse. 

Styring baseret på tillidsfuldt og fagligt tværgående samarbejde kan supplere målstyring og resultatorienterede indsatser i den offentlige sektor. Særligt når der er behov for nytænkning og udvikling af nye indsatser og mål. Tillidsbaseret samarbejde erstatter ikke resultatbaseret styring, men er et værdifuldt supplement, viser analysen.

Før folkeskolereformen trådte i kraft, var der forskel mellem kommunerne på, hvordan og hvor meget de brugte målinger som styringsredskab. De havde også forskellige oplevelser af, hvor stort råderum de havde i forhold til den statslige styring. Det viser en baselinemåling fra KORA. Kommende undersøgelser vil vise, hvordan det er gået efter reformen trådte i kraft.

I denne rapport samles og præsenteres viden om, hvordan ressourcerne styres, fordeles, anvendes og ledes i den danske folkeskole. Denne viden skal indgå i en større OECD-undersøgelse af, hvordan anvendelsen af ressourcer på skoleområdet kan forbedres. Det skal give de deltagende lande mulighed for at sammenligne politiske erfaringer, søge svar på fælles problemer samt identificere og udveksle god praksis. 

Rapporten sætter fokus på skolernes implementering af folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne efter første skoleår. Den undersøger, hvordan skoleledere, lærere og pædagoger oplever, at reformen og arbejdstidsreglerne har påvirket deres motivation, samarbejde, undervisningens kvalitet samt ledelse og forældresamarbejde.

Integrerede daginstitutioner, hvor lederen har 14-20 medarbejdere under sig, fungerer typisk bedst. Men medarbejdernes trivsel og den faglige kvalitet afhænger også meget af lederens ledelsesstil og de fysiske rammer.

Den 1. juni 2022 træder den nye ledelsesstruktur for overlægerne formelt i kraft. VIVE har samlet erfaringer og beskriver i en ny rapport indførelsen af et nyt ledelseslag af ledende overlæger, som skal varetage både faglig og organisatorisk ledelse. Men kommer den nye ledelsesstruktur til at gøre en reel forskel? Mulighederne øges i hvert fald, hvis de nye ledelsesroller tænkes sammen med lokale strukturer, mål og specialer.