Lars Benjaminsen

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en udbredt terapiform til unge, der fx misbruger hash, amfetamin eller kokain, men den giver ikke bedre resultater end andre terapeutiske behandlingsformer for stofmisbrug, viser denne forskningsoversigt fra VIVE Campbell.

I uge 6, 2024, er der registreret 5.989 personer, som befinder sig i en hjemløshedssituation, hvilket er en lille stigning siden 2022. Stigningen er størst blandt de 30-39-årige og i hovedstadsområdet, mens der er sket et lille fald i antallet af gadesovere. Det viser resultaterne af den landsdækkende kortlægning af hjemløshed.

Mænd er i højere grad end kvinder socialt udsatte, og særligt mandlige indvandrere og efterkommere fra MENAPT-lande er overrepræsenteret blandt samfundets allermest udsatte grupper. Det viser en registerbaseret undersøgelse, som VIVE har foretaget for Rådet for Socialt Udsatte.

Unge med både en psykisk lidelse og et misbrug har et forholdsvis stort forbrug af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets forskellige sektorer, og de fleste har haft kontakt med systemet allerede fra barndommen. Det viser en undersøgelse baseret på registerdata fra 2021.

Borgere i hjemløshed har et stort forbrug af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets sektorer. Det er dog forholdsvis få, der får den individuelle sociale støtte, der er en del af Housing First-tilgangen. Det viser en undersøgelse baseret på registerdata fra 2021.

Hvis implementeringen af Housing First-tilgangen skal lykkes i kommunerne, kræver det samarbejde på tværs af sektorer, en systematisk tilgang til at skaffe boliger og brug af de specialiserede sociale støttemetoder. Det viser en undersøgelse af muligheder og udfordringer ved fem kommuners omstilling til Housing First-tilgangen på hjemløshedsområdet.

Mænd med psykiske lidelser er i højere grad end kvinder ramt af andre sociale udfordringer som misbrug og hjemløshed. De kommer også oftere i fængsel. Det viser denne undersøgelse, som ser på risikoen for social eksklusion blandt danske mænd.

Borgere med kompleks udsathed har ofte brug for hjælp til både sociale og helbredsmæssige problematikker. ACT-metoden tilbyder en integreret, tværfaglig social- og sundhedsmæssig indsats, men bruges kun i begrænset omfang, og der er potentiale ved at anvende metoden til borgere med kompleks udsathed. Det viser dette notat, som VIVE har udarbejdet for Rådet for Socialt Udsatte.

En socialt rummelig beskæftigelsesindsats kan give de mest udsatte borgere stabilitet, indtægt og måske nye muligheder for at komme videre til småjobs og anden beskæftigelse. Det viser erfaringerne fra den socialøkonomiske virksomhed Kaffe Karma, hvis indsats VIVE har evalueret.

Næstved Kommune har opnået gode resultater med en indsats, der på tværs af beskæftigelsesområdet og socialpsykiatrien hjælper borgere med psykiske vanskeligheder. Borgerne har undervejs i forløbet haft oplevelsen af at være mindre pressede i beskæftigelsessystemet, og samtidig føler de, at de er blevet mødt med større forståelse for deres livssituation.

Et beskæftigelsesprojekt på Lolland-Falster har stort set nået sit mål med at få flere udsatte ledige i løntimer og har fået styrket jobcentrenes indsats. Til gengæld er det i mindre grad lykkedes at få virksomhederne til at se de udsatte ledige som reel, potentiel arbejdskraft, selvom der er mangel på medarbejdere. Det viser slutevalueringen af projektet.

24 procent af danskerne er i den såkaldte risikogruppe, der oplever udfordringer og eksklusion på nogle områder af deres liv. Det er en stigning på 6 procentpoint siden 2016. De mest ekskluderede, som står uden for mange af samfundets fællesskaber, udgør 5 procent af befolkningen, hvilket er nogenlunde samme omfang som tidligere. Det viser Fællesskabsmålingen 2022, der tager pulsen på danskernes relationer, udfordringer og tilknytning til fællesskabet.

Knap 5.800 personer lever i hjemløshed, hvilket er et fald på 10 procent siden 2019. Det er især antallet af gadesovere og antallet af unge i hjemløshed, der er faldet. Det viser VIVEs kortlægning af hjemløshed 2022, hvor hjemløsheden i uge 6 er blevet opgjort på landsplan.

Mange familier oplever, at det midlertidige børnetilskud har forbedret deres økonomiske situation, men på trods af tilskuddet har de ofte ikke økonomi til børnenes sociale aktiviteter. Hver tiende af familierne har inden for det seneste år måttet undlade nødvendige måltider til børnene, fordi forældrene ikke havde råd. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt familier, der har modtaget det midlertidige børnetilskud.

Indretningsstøtte fra frivillige arkitekter er en stor hjælp for kvinder, der flytter fra et krisecenter og skal etablere et nyt hjem. Økonomisk støtte, som gives sammen med indretningsstøtten, er også vigtig, da det giver kvinderne mulighed for at skaffe møbler og materialer til indretningen. Det viser en evaluering af indsatsen Fra Bolig til Hjem, som VIVE har udført for Røde Kors.

Udsatte borgere oplever, at arbejdet i den socialøkonomiske virksomhed Kaffe Karma hjælper dem med at skabe indhold og struktur i hverdagen. Samtidig giver arbejdet dem selvtillid og en mulighed for at tjene penge. Det viser dette midtvejsnotat om, hvordan borgerne oplever udbyttet af deres deltagelse i Kaffe Karma.

Hvis forskellige aktører i kommunen samarbejder, kan det lykkes at opspore unge i hjemløshed og efterfølgende give dem den rette sociale støtte. Det kan dog ofte tage lang tid for kommunerne at finde en bolig til de unge. Det viser en evaluering af en ny indsatsmodel for unge i hjemløshed eller risiko for hjemløshed, der er baseret på Housing First-tilgangen.

Specialiserede botilbud og flere boliger. Ifølge medarbejdere i den sociale sektor er det tiltag, som kan hjælpe ældre borgere ud af hjemløshed. Generelt er der behov for en mere borgercentreret indsats med mindre organisatorisk kompleksitet.

En specialiseret og målrettet støtteindsats har forbedret livssituationen for en gruppe udsatte borgere med grønlandsk baggrund. Det viser en evaluering, som VIVE har foretaget.

Borgere med misbrug har et højt forbrug af en række forskellige velfærdsydelser. Det viser en registerbaseret undersøgelse, som VIVE har foretaget. Kun en mindre del af udgifterne går til misbrugsbehandling.

Cirka 80 procent af de udsatte borgere i hjemløshed, der har deltaget i Odense Kommunes Housing First-indsats, har fortsat en bolig efter tre år. Samtidig er kommunens udgifter til borgerne faldet, efter de er kommet i bolig. Det viser en undersøgelse af Housing First-indsatsen i Odense Kommune.

Projektet ’Rekruttering fra kanten’ skal få udsatte ledige i arbejde i Lolland og Guldborgsund Kommuner og lære virksomhederne at se udsatte borgere som en reel, mulig arbejdskraft. Midtvejs i projektet er det lykkedes at få 100 borgere i løntimer og 400 lokale virksomheder til at melde sig som interesserede i projektet. Jobcentrene i de to kommuner har både øget deres samarbejde og deres fokus på en virksomhedsrettet indsats over for de udsatte ledige.

Unge i hjemløshed kæmper ofte med komplekse problemstillinger. En stor del har været an-bragte som børn, og mange har både psykiske lidelser og misbrugsproblemer. Selv når de unge ikke længere lever som hjemløse, befinder flere sig stadig i udsatte positioner uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Det viser denne undersøgelse, hvor VIVE ser på, hvad der kendetegner unge både før og efter hjemløsheden.

Udsatte grønlændere i Danmark oplever bedre trivsel og helbred, når de får målrettet støtte til at håndtere deres problemer og blive en del af det danske samfund. Det viser de foreløbige resultater af en midtvejsevaluering, der beskriver tre kommuners indsats med at benytte den specialiserede støttemetode Critical Time Intervention til udsatte grønlændere.

Det kræver et tæt samspil mellem kommunal boliganvisning og den sociale støtteindsats, hvis det skal lykkes at afhjælpe hjemløsheden blandt unge. Det viser denne case-undersøgelse, der ser på muligheder og barrierer i tre kommuners arbejde med at skaffe boliger til hjemløse unge.

Den landsdækkende kortlægning af hjemløshed, der blev gennemført i uge 6, 2019, viser, at lidt mere end 6.400 borgere befandt sig i en hjemløshedssituation. Dermed er omfanget af hjemløsheden på landsplan stort set uændret i forhold til den forrige kortlægning i 2017. 2019-kortlægningen registrerer dog et fald i antallet af hjemløse unge, mens der omvendt ses en stigning blandt de midaldrende og ældre.

De fleste, der har svært ved at deltage i samfundets fællesskaber på grund af sociale, helbredsmæssige eller psykiske udfordringer, drømmer mest af alt om et arbejde – eller om et sted at gå hen, hvor der er brug for dem og opgaver at løse. Det viser en kvalitativ undersøgelse, der uddyber resultaterne fra Fællesskabsmålingen fra 2017.

Hurtig adgang til en overgangsbolig med intensiv social støtte giver de allermest udsatte unge med komplekse støttebehov en vej ud af hjemløshed. Indsatsen har banet vejen for en permanent boligløsning for to ud af tre unge, der har deltaget i projektet. Det viser en evaluering af afprøvningen af midlertidige overgangsboliger med Intensiv Case Management-støtte til unge i hjemløshed.

Næstved Kommunes indsats for at få udsatte borgere i beskæftigelse viser foreløbig gode resultater. Flere af deltagere er kommet i arbejde, og mange har fået det psykisk bedre. Det viser VIVEs midtvejsevaluering af indsatsen ”På vej til arbejde”.

De mest udsatte mennesker i Danmark kommer ofte i kontakt med velfærdssystemet. At mangle et job, at være fysisk eller psykisk syg, at have sociale problemer, at misbruge stoffer eller alkohol eller at begå kriminalitet er alle forhold, der kan aktivere hjælp og støtte fra velfærdsstatens forskellige institutioner.

Hjemløse kvinder kæmper ofte med både psykiske og sociale problemer, og mange har i en lang periode overnattet på sofaer hos venner og bekendte, inden de opsøger et herberg. Det viser en denne undersøgelse, der bygger på 50 interview med hjemløse kvinder. Baggrunden er, at den seneste kortlægning af hjemløshed i 2017 viste en betydelig stigning i antallet af hjemløse kvinder.

Socialt udsatte borgere bruger en bred vifte af indsatser i mange forskellige dele af velfærdssystemet. Særligt i grupperne med de mest komplekse sociale og helbredsmæssige problemer er der en tilsvarende kompleks brug af forskellige indsatser på tværs af sektorer. Samtidig trækker den samme gruppe i stort omfang på sundhedsvæsenet og andre offentlige ydelser.

Undersøgelsen viser, at socialpsykiatriens målgruppe er i forandring, og at der kommer flere borgere med komplekse støttebehov. Det stiller nye krav til opgaveløsningen i socialpsykiatrien, hvor der er behov for mere fleksible og intensive indsatser.

Denne rapport beskriver forløbene op mod hjemløshed, vejene gennem hjemløshed og chancerne for at komme ud af hjemløshed igen. Undersøgelsen viser, at der en løbende bevægelse ind og ud af hjemløshed. Hjemløshed er sjældent en ”social endestation”, men en situation man kan befinde sig i over en kortere eller længere periode. Undersøgelsen viser, at langt de fleste hjemløse borgere kun kortvarigt er på herberger, mens op mod hver fjerde herbergsbruger er langvarigt hjemløs.

Kortlægningen tegner et billede af omfanget og udviklingen i hjemløsheden og belyser også den demografiske og sociale profil blandt de hjemløse borgere. Kortlægningen viser, at hjemløsheden i Danmark stadig er stigende. I 2017 er antallet af hjemløse borgere opgjort til 6.635, hvilket er en stigning på 8 procent i forhold til 2015. Undersøgelsen viser samtidig, at andelen af hjemløse, som vurderes at have en psykisk sygdom, også er stigende.

De mest udsatte danskere føler sig på mange måder udelukket fra de fællesskaber, hvor andre mødes. Og de har oftest massive problemer med helbredet, økonomien og hverdagen, som de ikke oplever, de får tilstrækkelig hjælp til. Men mange har også en stor vilje til at blive en del af fællesskabet, viser denne undersøgelse fra VIVE.

Evalueringen viser, at både borgere og kommuner har gode erfaringer med Housing First, men at især manglen på billige og passende boliger er en alvorlig barriere for udbredelsen af indsatsen.

Rapporten afdækker materielle og sociale afsavn blandt Økonomisk fattige og ikke-fattige i Danmark. Afsavn er målt i ni dimensioner: mad, beklædning, bolig, indbo, kommunikation, transport, sociale aktiviteter, rekreative aktiviteter samt helbred og personlig pleje. I rapporten beskrives også samspillet mellem bl.a. beskæftigelse, familieforhold, gæld, psykisk sygdom og social udsathed.

Formålet med denne undersøgelse er at afdække, hvordan forskellige former for social marginalisering spiller sammen, og hvilken betydning forældrenes socioøkonomiske forhold og psykosociale problemer har for risikoen for social marginalisering. Undersøgelsen er baseret på registerdata for den voksne befolkning i Danmark, samt på kvalitative interviews med praktikere i den sociale sektor.

Den generelle stigning i hjemløsheden i Danmark fortsætter. Især flere og flere unge i slutningen af 20’erne bliver hjemløse. Der er også sket en stigning blandt personer i 50’erne, der ikke har en bolig. Antallet af psykisk syge, der står uden hjem, er også stigende. Det viser den femte kortlægning af hjemløshed i Danmark i 2015.

I denne rapport kortlægges hjemløsheden i Danmark for første gang. Sociale tilbud og myndigheder på hjemløseområdet har udfyldt et spørgeskema for hver hjemløs, de havde kontakt med eller kendskab til i løbet af uge 6 i 2007. Materialet giver omfattende viden om de hjemløses situation i det danske samfund.

Ved at give en sammenhængende støtte til samfundets mest udsatte borgere kan man både hjælpe dem bedre og spare penge, skriver Lars Benjaminsen og Torben Tranæs i en kronik i Kristeligt Dagblad den 19. august 2024.

Danmark skal have et mål for fattigdom, hvis vi skal halvere national fattigdom i 2030. Vi bør desuden justere de offentlige ydelser. Lave ydelser skal motivere til at arbejde, men arbejde er ikke altid en reel mulighed for de allermest udsatte, skriver Rune Vammen Lesner og Lars Benjaminsen i Altinget.

Det er en helt afgørende forudsætning for at kunne hjælpe borgere ud af hjemløshed, at det overhovedet er muligt at skaffe en bolig til dem. Og så er det afgørende, at kommunerne får skruet op for de specialiserede støtteindsatser, skriver Lars Benjaminsen i Altinget.

Vi bliver nødt til at løfte os fra kun at se på individuelle sårbarheder og akut hjemløshed til også at arbejde struktureret og systematisk på at tilvejebringe muligheder for, at borgere kan komme ud af hjemløsheden gennem varige løsninger, skriver Lars Benjaminsen i Altinget.

For at nedbringe antallet af ældre i hjemløshed skal vi overskride sektorskel i velfærdssystemet og etablere integrerede, specialiserede indsatser for de mest udsatte, skriver seniorforsker Lars Benjaminsen. Debatindlægget har været bragt i Altinget

En ændring af refusionsreglerne i retning af mere kommunal finansiering af herbergsophold vil formentlig øge incitamentet for at finde mere varige løsninger for hjemløse. Men der er også risiko for at klippe et stort hul i det nederste sociale sikkerhedsnet, skriver Lars Benjaminsen. Debatindlægget er bragt på altinget.dk

Hvis man vil afhjælpe boligmanglen, er der umiddelbart et behov for en mere samlet national og regional boligpolitik, der kan tilvejebringe de boliger, der er behov for til samfundets mest udsatte grupper. Denne artikel har været bragt i Altinget: Social 31. januar 2017.

På trods af en målrettet indsats med bl.a. Hjemløsestrategien fra 2009 er hjemløsheden vokset støt i de seneste år. Hjemløshed er en af de mest ekstreme former for social udsathed og rammer i Danmark især borgere med komplekse og sammensatte problemer. SFI-forsker Lars Benjaminsen har i en artikel beskrevet de vigtigste risikofaktorer i forhold til hjemløshed. Sammen med kollegaen Stefan Bastholm Andrade har han i en anden artikel sammenlignet brugerprofiler på herberger i hhv. Danmark og USA.

En socialt rummelig beskæftigelsesindsats kan give de mest udsatte borgere stabilitet, indtægt og måske nye muligheder for at komme videre til småjobs og anden beskæftigelse. Det viser erfaringerne fra den socialøkonomiske virksomhed Kaffe Karma, hvis indsats VIVE har evalueret. Dette hæfte opsummerer evalueringens resultater.

Flere danskere end tidligere står på kanten af samfundets fællesskaber, og en mindre gruppe føler sig helt ekskluderet. Blandt disse danskere er ensomhed, psykiske lidelser og lav livstilfredshed store udfordringer. Det viser Fællesskabsmålingen 2022, som dette hæfte formidler hovedresultaterne af.

Hvordan ser hverdagen ud for mennesker, som oplever at stå på kanten af de fællesskaber, der fylder de fleste danskeres liv? Hvilke tanker gør de sig selv om deres liv, og hvilke ønsker har de til aktiviteter og tilbud, der i højere grad kan bringe dem ind i fællesskaberne? Det kan du læse om i dette hæfte, som opsummerer resultaterne af VIVE-undersøgelsen ”Bag om Fællesskabsmålingen”.

Hvordan oplever danskerne deres relation til fællesskabet? Det er emnet for dette hæfte, som præsenterer Fællesskabsmålingen. I målingen har ca. 2.300 danskere mellem 18-70 år besvaret en række spørgsmål om deres liv, hverdag, økonomi, helbred, og om deres oplevelse af at være –eller ikke være– en del af de fællesskaber, hvor vi mødes. Fællesskabsmålingen vil sætte fokus på danskernes oplevelse af at være del af det samme fællesskab, som er et vigtigt grundlag for den sociale sammenhængskraft.

Nyt fra SFI

Tema: Kulegravning af kontanthjælp