Arbejdsområder
Maja arbejder med inkluderende læringsmiljøer i grundskolen med særligt fokus på elevers undervisnings- og støttebehov. På kommune- og skoleniveau har hun været med til at gennemføre undersøgelser om organisering af specialundervisningsområdet samt pædagogiske/didaktiske tilgange og indsatser i grundskolen til at fremme deltagelsesmuligheder for alle elever i skolen.
Metoder
I sit arbejde går Maja primært kvalitativt til værks med metoder såsom interview og observation, og benytter også en mixed method-tilgang, hvor kvalitative data kombineres med spørgeskemadata. Derudover gennemfører hun systematiske litteraturstudier og reviews.
Baggrund
Maja er uddannet BSc i Uddannelsesvidenskab og cand.pæd. i Pædagogisk Psykologi fra Aarhus Universitet, hvor hun blev færdiguddannet i 2022.