Flere børn og unge skal gennemføre en uddannelse - og de skal nu selv hjælpe forskere med at finde ud af hvordan

I Danmark er omkring hver tiende af de 16-24-årige hverken i job eller under uddannelse, og hver femte 25-årige er uden en ungdomsuddannelse. Det er ikke bare et problem for den enkelte, som ikke får udfoldet sit potentiale, men også for samfundet.

TrygFonden ønsker derfor at sætte fokus på, hvad der skal til for at få flere til at påbegynde og fuldføre en uddannelse, og hvad der opleves som de vigtigste barrierer. Fonden har bedt VIVE afdække, hvilken viden børn, unge, forældre og fagprofessionelle efterspørger, hvis flere børn og unge skal komme godt igennem grundskolen og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Den nye tilgang ”10 skridt til børn og unges uddannelse” skal give stemme til erfaringseksperterne, der kender udfordringerne indefra. Den er inspireret af en lignende engelsk undersøgelse, som James Lind Alliance gennemfører.

Anbragte børn

Den nye tilgang skal resultere i fire konkrete temaafdækninger: Hver af de fire afdækninger skal opliste 10 prioriterede spørgsmål, som børn, unge, forældre og fagprofessionelle efterspørger svar på. De 10 spørgsmål kan efterfølgende tegne retningen for videre forskning og udvikling på området.

Det første tema, der skal afdækkes, er, hvordan anbragte børn i højere grad kan gennemføre folkeskole og ungdomsuddannelse.

“Børn og unge, der har været anbragt, har sværere ved at klare sig som voksne og får i mindre udstrækning end andre en uddannelse. Derfor ser vi frem til at høre, hvad de selv og voksne omkring dem, mener er de 10 vigtigste spørgsmål, vi skal have svar på, hvis vi fremadrettet skal hjælpe flere gennem både grundskole og ungdomsuddannelse”, siger Ditte Ehrenreich, projektchef i TrygFonden.

Projektudviklingschef i VIVE, Hanne Søndergård, der står i spidsen for undersøgelsen, forventer spørgsmål om, hvad man kan gøre i konkrete sammenhænge:

”Vi får se, hvad målgrupperne sætter på top-10-listen over forskningsspørgsmål. Men et gæt er, at der i den første afdækning vil være spørgsmål, der handler om at blive klogere på de anbragte børns situation og vilkår, og spørgsmål til samarbejder, der kan understøtte de anbragte børns skolegang,” siger hun.

Metoder

Dataindsamlingsmetoden tilpasses de konkrete målgrupper, men som udgangspunkt anvendes en online-survey, hvor respondenterne nævner de spørgsmål, de mangler viden om i relation til emnet. Disse kvalitative svar kategoriseres og bearbejdes, så de fremstår som undersøgelsesspørgsmål. De fremkomne undersøgelsesspørgsmål prioriteres til sidst gennem flere trin, hvor det sidste er en workshop med repræsentanter fra målgrupperne, hvor den endelige top-10 liste udarbejdes.

Der tilknyttes en følgegruppe med repræsentanter fra målgrupperne samt en netværksgruppe med repræsentanter fra fx forskningsmiljøer, fonde og styrelser til hver af de fire undersøgelser. Begge grupper skal bidrage til kvaliteten af undersøgelsen samt den videre anvendelse af resultaterne til fremtidig forskning.